“Strategien i dansk svineproduktion har været masseproduktion frem for kvalitet. Langt hovedparten af de svin, vi producerer, eksporteres levende, halve eller udskårne – uden nogen væsentlig værditilvækst. Den andel af eksporten, der udgøres af levende smågrise, er i løbet af de seneste år steget markant. Efterhånden er det en tredjedel af alle de svin, vi producerer, der fedes op og slagtes i udlandet.”
Det skriver folketingskandidat Maria Reumert Gjerding i Information, 29. oktober 2014. Artiklen fortsætter:
På dansk jord foregår der kun en minimal værdiforædling af svinekødet, og gevinsterne i form af indtjening og jobskabelse flyttes over grænsen. Så på trods af vores dygtighed udi en højeffektiv svineproduktion, siver arbejdspladserne i landbrugssektoren stille og roligt ud af landet.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 1999 var 22.800 årsværk beskæftiget med svineproduktion, er det i dag kun 12.500. Det samme gælder beskæftigelsen på de tilhørende svineslagterier. For ikke mange år siden blev svin fra danske stalde slagtet på danske slagterier. I 2001 kunne 14.000 danskere kalde sig svineslagteriarbejdere. I dag er der kun ca. 5.000 slagteriarbejdere tilbage på Danish Crowns svineslagterier.
Svineindustriens betydning for dansk økonomi er efterhånden også til at overse. Eksporten fra svineproduktionen er på ca. 30 milliarder kroner. Hele den danske svineproduktion udgør dermed kun 3 procent af Danmarks samlede eksport på omkring 1.000 milliarder kroner. Fratrækkes den tilhørende udgiften til import af svinefoder m.m., er nettoværdien af eksporten under 20 milliarder kroner.
Økonomien hos mange svineproducenter har i rigtig mange år været usund. Man har haft underskud, fordi det har været vanskeligt at få forretningen til at løbe rundt. Gælden i svinesektoren beløber sig efterhånden til ca. 100 milliarder kroner. En virksomhed med underskud betaler ikke skat. Svinelandbrugets bidrag til velfærden er altså ubetydelig.
Groft sagt har vi i Danmark fået rollen som råvareproducent af svinekød, mens de afledte arbejdspladser på slagterier og i fødevareforarbejdningen i stigende grad ligger i udlandet. Parallellen til u-landene er slående: Tag f.eks. Mali, der producerer bomuld til minimal eksportværdi, men overlader al værdiforædling og dermed fortjenesten til andre lande. Selv står Mali tilbage med de utallige problemer, som råvareproduktionen medfører. (forts.)
Læs hele kronikken .
