Svinekødet står for fald både i EU og globalt i 2026

Stadig flere EU-forbrugere fravælger svinekødet, og det tvinger producenterne til at sælge ud af overskuddet af svineflæsk til lave priser. Flere lande vælger at reducere svineproduktionen for at tilpasse sig markedet, mens danske landbrugslobbyister fastholder myterne om svinekødets uundværlighed

EU-forbrugernes efterspørgsel på svinekød er ikke steget over de sidste 10 år —tværtimod har den været faldende, både hvad angår den enkelte borgers forbrug og andelen af kødforbruget generelt. Alligevel forsøger kødindustrien og ikke mindst de danske svinekødsproducenter konstant at øge mængden. Resultatet er et overskud af flæsk på markedet, som så må afsættes til rekordlave priser.

Senest har Danish Crown slået til lyd for en øgning i 2026 med 10 mio. flere slagtesvin i Danmark, hvilket bidrager til at holde liv i den onde cirkel med overproduktion og ringe lønsomhed. Derimod melder Polen, Tyskland og Holland om markante reduktioner af deres svineindustrier som en tilpasning til markedsforholdene og et mere fremtidsorienteret landbrug.

Årsagen til de lave priser skyldes, at selvforsyningsgraden med svinekød i EU har oversteget 100% i en årrække. Alene i de seneste fire år har selvforsyningen i de 27 EU-lande ligger på 116-121%. Sagt med almindelige ord betyder det, at produktionen hvert år har været 16-21% højere, end hvad vi selv har magtet at spise. ”Overskuddet” forsøges så afsat til eksport eller til dumpingpriser på hjemmemarkedet.

Tre falske mytemagere

Disse tal for overproduktionen burde slå benene væk under en af de mest udbredte myter, som landbrugslobbyisterne fremsætter igen og igen. De hævder, at en begrænsning af den ekstremt store produktion i Danmark blot vil blive erstattet af en tilsvarende fremgang i andre lande, så derfor skal vi acceptere udvidelser.

Myterne – som altså er falske – går på, at forbruget af svinekød skulle være konstant stigende, så enhver begrænsning i et land, straks vil udløse øget produktion i et andet land for at tilfredsstille efterspørgslen.

Begrundelsen for at beholde den ekstremt høje produktion med 41 mio. fødte svin årligt i Danmark er også myten om dansk svinekødsproduktions høje kvalitet, hvad angår klimaeffekt og dyrevelfærd. Denne udokumenterede påstand går også her på, at enhver begrænsning i Danmark straks vil udløse en produktionsstigning i et andet land, men med ringere forhold for klima og dyrevelfærd.

Her kommer tre eksempler på udtalelser fra topfolk i landbruget, der viderebringer myterne uden at dokumentere de drakoniske påstande:

”Med treparts aftalen omkring landbrugets CO₂-udledning bevæger vi os ud på et gigantisk skråplan, og det vanvittige ved det hele er, at det i sidste ende ikke vil få nogen gavnlig effekt på klimaet. For produktionen vil jo flytte til andre lande, som måske har et højere klimatryk.”

Det skrev formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, 25. juni 2024, i en pressemeddelelse dagen efter indgåelsen af Aftale om et Grønt Danmark. Jeppe Bloch Nielsen lagde ikke skjul på sin store skuffelse over Landbrug & Fødevarer, der var en del af aftalen, som han kaldte ”et gigantisk bureaukratisk monster”.

“Det globale klima kommer ikke til at vinde noget ved, at vi fjerner vores egen fødevareproduktion. Den produktion, vi fjerner i Danmark, vil opstå andre steder.”

Det påstod svineproducent Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, allerede i oktober 2022 om konsekvenserne af en høj CO₂-afgift på landbrugets biologiske processer. Hvis dansk produktion mindskes, så skal svinekødet produceres i andre lande, hvor produktionens udledninger vil blive større, påstod svineproducenten uden den mindste form for dokumentation.

En dugfrisk mytemager er Poul B. Christensen, formand for den syddanske landborådgivningsvirksomhed Spiras. I en pressemeddelelse sidst i januar 2026 gentog han myten om udflytning, men atter uden det mindste gran af dokumentation:

”Paradokset er åbenlyst: Hvis Danmark producerer færre grise, forsvinder efterspørgslen ikke. Den flytter blot til lande med lavere dyrevelfærd, mindre kontrol og ringere sundhedsberedskab. Det gavner hverken folkesundheden, dyrene eller klimaet. Det er simpelthen forkert, når det hævdes – direkte eller indirekte – at færre grise i sig selv giver bedre dyrevelfærd.

Mindre svinekød i fremtiden

I Danmark har svinekødets placering på spisebordene været konstant vigende gennem de seneste 15 år, til trods for milliondyre kampagner fra Landbrug & Fødevarer for at øge afsætningen. På EU-plan udløser det vigende kødforbrug en fortsat reduktion af den samlede mængde husdyr i de 27 lande, til trods for den diskrete økonomisk støtte til at opretholde den animalske produktion.

Uden at tiltrække sig den store opmærksomhed modtog f.eks. Landbrug & Fødevarer i 2018 økonomisk støtte til et tre-årigt projekt med den tvetydige titel ”Love Pork”. Støtten kom fra EU-kommissionen og udgjorde 18,3 mio. kr., mens L&F selv skaffede 4, 4 mio. kr. fra anden side. Hele ideen var at lokke børn og unge til at spise mere bacon.

EU-tilskud skal lokke mere Tulip bacon i børn og de unge

Ifølge EU Agricultural Outlook 2025-35 forventes EU som helhed at opleve en fortsat gradvis reduktion i svinebestand og -produktion fra 2026 og frem mod 2035. Store svinelande som Spanien vil sandsynligvis bevare en relativt høj produktion, selvom udbruddet af svinepest i 2025 kan ændre situationen markant. Lande som Frankrig, Holland og Tyskland har allerede tegnet sig for tilbagegang og forventes at opnå mere markante reduktioner frem mod 2035.

Resultatet bliver et EU-marked, hvor svineproduktionen går tilbage, mens fremstillingen bliver mere koncentreret i færre regioner, og hvor den samlede volumen falder over tid. Det betyder groft sagt, at for hver en svinekødsfabrik, der lukkes, åbnes der ikke en ny.

Ændringerne i forbruget skyldes økonomiske forhold, skift i kostvaner (mod fjerkræ og mindre kød) og øget fokus på sundhed og bæredygtighed, ifølge EU Agricultural Outlook 2025-35.

Færre svin på kloden

På verdensplan vil svinebestanden sandsynligvis også falde i 2026, da branchen arbejder på at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel. Sådan lyder analysen fra den hollandske Rabobank, som i sin seneste kvartalsrapport fra januar 2026 forudser, at svineproduktionen globalt vil tilpasse sig den vigende efterspørgsel.

Kina har besluttet at reducere sobestanden for at imødegå overudbud og sigter mod en reduktion på 1 million dyr hos førende virksomheder mellem september 2025 og januar 2026. Kombineret med reduktionen hos mellemstore aktører forventes den kinesiske sobestand at falde til 39 millioner dyr i 2026, et fald fra 40,3 millioner dyr i september 2025.

I USA sker genopbygningen af ​​svinebestanden fortsat langsomt på grund af biosikkerhedsudfordringer med virusangreb (PRRS), frygten for ASF (svinepest) og ringe faglighed hos de ansatte.

EU står også over for stigende pres fra ASF-udbrud hos vildsvin i Østeuropa og nu også i Spanien fra november 2025 samt presset fra Kinas antidumpingtold. Rabobank forventer dog stadig en tilstrækkelig stor overproduktion af svinekød, så priserne holdes lave i 1. halvår af 2026, mens et strammere udbud i 2. halvår vil understøtte en prisstigning.

Den globale svinehandel viste en ujævn præstation i 2025, hvor Brasilien registrerede en eksportvækst på 12%, mens andre vigtige eksportlande, såsom USA og Canada, oplevede et encifret fald. I 2026 justerer de store importlande, herunder Kina og Mexico, deres importpolitikker. Mexico vil indføre importkvoter til leverandører uden for frihandelsaftalen og iværksætte antidumping- og antisubsidieundersøgelser af amerikansk svinekød, mens Kina pålægger antidumpingtold på import af svinekød fra EU. Japan og Filippinerne, de største importører, forbyder stadig spansk svinekød på grund af bekymringer om afrikansk svinepest. Alle disse udviklinger tyder på, at de usikre handelsforhold vil fortsætte i 2026.

Svinenes sundhed på de store fabrikker overalt i verden vil fortsat være en udfordring i 2026. ASF fortsætter med at sprede sig i Vietnam og Filippinerne, hvilket hindrer den nationale genopretning af lokale virksomheder. Selvom ASF ikke har påvirket den indenlandske handel i Spanien, står branchen over for øget pres fra strengere biosikkerhedsforanstaltninger og krav om sygdomsbekæmpelse. Svinesygdommen PRRS (Porcin reproduktions- og respirationssygdom) fortsætter med at tynge produktionen i USA og Mexico. PRRS er en virussygdom, der giver luftvejsproblemer og aborter eller for tidlige faringer hos svin, og fund af PRRS i en besætning medfører eksportrestriktioner til visse lande. PRRS forekommer også i den danske svineindustri.

Bannerbillede: Allerede for 15 år siden indså Landbrug & Fødevarer, at danske forbrugere i stigende grad fravælger svinekødet. Lobbyorganisationen søsatte en kampagne for at ændret navnet “svin” til “gris”, hvilket lykkedes, hvorimod forbruget af svinekød fortsatte med at falde. Kilde: Internt kampagnemateriale fra Landbrug & Fødevarer 2017.