sprøjtegifte

National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder

København, den 5. marts 2020 – Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) udgiver i dag rapporten ’State of the Nation 2020’. Rapporten vurderer hver fjerde år alle infrastruktursektorer i Danmark og måler på en række forskellige parametre, blandt andet den nuværende tilstand, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten også bæredygtighedsaspekterne af den fysiske infrastruktur inden for transport, energi, miljø og offentlige bygninger. En af hovedkonklusionen er, at Danmark, for første gang siden rapportens start i 2008, har oplevet en forringelse i infrastrukturen i forhold til den forrige undersøgelse. Den samlede infrastruktur har et estimeret efterslæb på op mod 175 milliarder kroner.

Danmark dumper klimatesten

Klima og bæredygtighed er nye analyseområder i State of the Nation 2020, og her viser rapporten, at store dele af infrastrukturen er i dårlig klimaform både på den korte og på den lange bane.

På den korte bane er den udfordret i forhold til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, hvilket senest er kommet til udtryk ved de oversvømmelser Danmark har set i Ribe, Holstebro og Vejle som følge af et usædvanligt vådt 2019, og en rekordvarm, våd og blæsende start på 2020.

På den lange bane halser infrastrukturen også langt efter. Der er langt mellem initiativerne, der skal bringe os tættere på det bæredygtige og CO2-neutrale samfund, og som skal være med til at forhindre endnu flere ekstreme klimaforandringer i fremtiden. Det er dermed både håndteringen af de nærværende klimaudfordringer, som den danske infrastruktur dumper i, og manglen på konkrete tiltag og initiativer, der skal fremtidssikre Danmark og sikre et reelt bidrag til forebyggelse af fremtidens klimaforandringer.

Kommunale veje, broer og bygninger har det skidt

Læs resten

… og så siger de, at sprøjtegifte ikke er skadelige for mennesker?

Sprøjtegifte betegnes som ”hormonforstyrrende stoffer” og regnes for at være blandt de dominerende ”miljømæssige faktorer”, der er mere end mistænkte for at spille en alarmerende rolle for børns fejludvikling, men alligevel sprøjter vi løs, som om alt var under kontrol

”Piger i hele verden går tidligere i puberteten, viser ny dansk forskning” lød overskrifterne den 11. februar 2020 på baggrund af en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Mere end 1500 videnskabelige artikler var blevet gennemgået og metaanalyseret, og på baggrund af denne analyse havde forskerne på Rigshospitalet med Camilla Eckert-Lind i spidsen kunnet konkludere, at alderen for pigers pubertetsstart i hele verden er faldet med 0,33 måneder pr. 10 år fra 1977 frem til nu.

Artiklen er offentliggjort den 10. februar i det fornemme videnskabelige tidsskrift ”JAMA Pediatrics”.

Årsagen til den tidligere pubertetsstart er ikke entydig, forklarer førsteforfatter og forsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion Camilla Eckert-Lind:

– Vi ved ikke, hvorfor piger starter med at gå i pubertet tidligere end hidtil. Vi har en mistanke om, at stigende fedme og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en stor rolle, men vi kan ikke bevise sammenhænge direkte.

I artiklens indledning hedder det (i oversættelse):

”Puberteten er en vigtig periode i livet med markante fysiske og psykologiske ændringer. Efter reaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen efter en periode med ro under barndommen fører de hormonelle ændringer i løbet af denne overgangsperiode til sidst til opnåelse af fuldstændig voksen reproduktionsevne. De nøjagtige mekanismer, der ligger til grund for genaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen, er ikke fuldt ud kendt; Imidlertid vides genetiske, ernæringsmæssige, stressrelaterede og miljømæssige faktorer at påvirke starten af ​​puberteten.”

Formålet med den store undersøgelse var at undersøge, om alderen for starten på puberteten hos piger havde ændret sig inden for de sidste fire årtier. Svaret var ja, men årsagerne var ikke en del af undersøgelsen, men det er gammel viden, at hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige faktorer er mere end mistænkte for at spille en stor rolle.

Første alarm er 10 år gammel

Læs resten

Flammehæmmere og sprøjtegifte overhaler tungmetaller som de største årsager til børns tab af IQ

Her er de vigtigste resultater af den opsigtsvækkende og meget omfattende undersøgelse af amerikanske børns tab af intelligens på grund af flammehæmmere og pesticider.

Forurening med flammehæmmere og sprøjtegifte resulterede i mere end en million tilfælde af intellektuelle handicaps hos amerikanske børn født mellem 2001 og 2016. Derimod faldt tallene for negativ eksponering for kviksølv og bly markant samme periode.

Det skriver Neuroscience News den 14. januar 2020 med New York University (NYU) som kilde.

En meget omfattende undersøgelse viser, at negative påvirkninger af børn med bly og kviksølv er i tilbagegang i USA. Forskerne mener, at det sandsynligvis er sket på grund af årtiers begrænsninger i brugen af ​​tungmetaller.

Sprøjtegifte har nu overhalet tungmetaller som vigtigste skadevoldere på børns IQ i USA.

Sprøjtegifte overhaler tungmetaller

På trods af faldende niveauer for forureningen med disse to tungmetaller viser undersøgelsen, at eksponering for andre tungmetaller og en række kemikalier, især flammehæmmende stoffer og sprøjtegifte, stadig ”koster” mere end en million tilfælde af intellektuelt handicappede børn i USA mellem 2001 og 2016. Eksperterne udpeger nu flammehæmmere og sprøjtegifte som hovedansvarlige for børns kognitive tab (IQ-tab), fordi disse kemikalier er genstand for langt færre begrænsninger.

Forskerne fra NYU Grossman School of Medicine fandt, at børnenes IQ-tab fra de giftige tungmetaller, der blev analyseret i deres undersøgelse, faldt fra 27 millioner IQ-point i 2001-2002 til 9 millioner IQ-point i 2015-2016. Selvom den samlede nedgang er lovende, påpeger forskerne, at deres resultater også viser et bekymrende skifte, så kemikalier nu udgør den største risiko.

Læs resten

Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

Brug meget mindre Round Up!

”Lyt til din planteavlskonsulent – ikke til kemisælgerne”, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.

I ansvarlige landbrugskredse er der voksende bekymring for sprøjtegiftenes fremtid, ikke mindst risikoen for at miste de glyphosat-holdige midler. Med tilladelse fra Sagro bringer vi her referatet fra en generalforsamling i foråret 2019, hvor emnet blev drøftet intenst.

Tekst og fotos: Lilli Snekmose

Forbruget af glyphosat (Round Up) er steget voldsomt på verdensplan. Og også i Danmark har der været en alarmerende stigning, advarede Thor Gunnar Kofoed om, da han i et indlæg på Jysk Landbrugs generalforsamling i marts 2019 analyserede den politiske virkelighed anno 2019.

Tal viser, at danske landmænd i 1991 behandlede marker med Glyphosat hvert 8. år. I dag er forbruget så højt, at det svarer til, at alle landets marker er behandlet med Round Up i løbet af 2½ år.

Og hvis den udvikling ikke bliver vendt, så forudser Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, at glyphosat bliver forbudt. Der vil nemlig i så fald ikke kunne samles politisk opbakning i Europaparlamentet til at få en ny forlængelse til brug af Round Up.

– Det er fuldstændig rigtigt, hvis I siger, at Round Up ikke er det farligste. Men det er det, politikerne har fokus på. Derfor skal den kurve knækkes – det er det, politikerne vil høre, slog han fast.

“Det er en fejl, at man er begyndt at bruge Round Up til alt muligt. Det var aldrig meningen”, mente Flemming Clausen på generalforsamlingen.

I en kommentar til Thor Gunnar Kofoeds indlæg mente Flemming Clausen, at forbruget af Round Up er blevet så stort, fordi landmænd er begyndt at bruge midlet til andet, end det, det var tiltænkt. Nemlig behandling af kvik i roer.

Læs resten

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

Århus-forskere frikender sprøjtegifte for væsentlig indflydelse på biodiversiteten

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Bettina Nygaard

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.

Læs resten

Dispensationer til forbudte sprøjtegifte, der truer grundvandet, bør kulegraves

Det rene drikkevand bør beskyttes mod Miljøstyrelsens dispensationer. Det mener DANVA.

Rigsrevisionen retter kritik af myndighedernes udmøntning af lovgivning om grundvands-beskyttelse. Vandsektoren kæmper for at værne drikkevandet mod pesticider og opfordrer politikerne til gøre op med en praksis, der udfordrer forsigtighedsprincippet. Det mener DANVA i en pressemeddelelse 6.12.2019.

 Pesticider kan forbydes, hvis de udvaskes til grundvandet. Men efterfølgende kan Miljøstyrelsen administrativt dispensere og tillade brug af de forbudte pesticider, hvis man vurderer, at de har uvurderlig erhvervsinteresse. Vandsektoren opfordrer nu politikerne til at kulgrave praksis og gribe ind.

Carl-Emil Larsen, DANVA

”Det er afgørende, at forsigtighedsprincippet sættes over erhvervshensyn, så beskyttelsen af grundvandet bliver håndhævet effektivt. Det nytter ikke, at vi har et avanceret og dyrt godkendelsessystem, som opdager et pesticid, der udvaskes til grundvandet og derefter bliver forbudt, hvis det så efterfølgende bare kan opnå dispensation i årevis. Det svarer til at købe en røgalarm og droppe batteriet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Læs resten

BREAKING NEWS – Forslaget har nået de 50.000 stillere! STOP PRESS: Stop al unødvendig brug af sprøjtegifte – støt borgerforslaget nu!

Indsatsen må her og nu rettes mod at forbyde anvendelsen af sprøjtegiftene i de områder, hvor det ikke tjener et erhvervsmæssigt formål, dvs, brug på offentlige arealer, haver, industriarealer. Det mener forslagstillerne.

45.000 borgere har nu skrevet under, men der mangler lige 5000 inden 8. december – så nu gælder det! Skriv under i dag! Det skriver forslagsstillerne i en pressemeddelelse til gylle.dk.

I Danmark bruges omkring 170 pesticider (sprøjtegifte). Vores viden omkring pesticiderne og deres nedbrydningsprodukters miljø- og sundhedsskadelige virkninger bliver stadig større, desværre godt hjulpet på vej af stadig flere fund i naturen, i mennesker, i vores grund- og overfladevand og i vores drikkevand.

41% af vores vandboringer indeholder nu pesticider eller nedbrydningsprodukter – i 12% er grænseværdien overskredet. Hertil kommer nylige fund af 129 af disse stoffer i grundvandet, hvoraf 75 ikke har været påvist tidligere. En omfattende ny undersøgelse af grundvand rundt om i landet vil snart vise, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget!

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.