DR viderebringer endnu en eventyrfortælling fra sprøjtelandbruget

Kan landbruget spare mere end halvdelen af alle sprøjtegifte, hvis de flyver lidt med droner? Den tror DR på… hvad siger du?

Her på redaktionen har vi gennem årene hørt meget, uden at ørerne er faldet af, men påstanden i denne DR-artikel var lige ved at forårsage tab af både hørelse og syn. Der stod:

Landbrugets brug af sprøjtemidler kan mere end halveres, hvis man tager droner til hjælp.

I stedet for 18.163 tons sprøjtegifte (2024) kan landbruget altså nøjes med at bruge mindre end 9.000 tons om året.

Tror du på den?

Du kan læse artiklen ”Vores drikkevand er trængt. Nu får det hjælp af droner”, som DR.DK Nyheder offentliggjorde 28. juli – og så kan du selv afgøre, hvad du skal mene.

Redaktionen var ikke i tvivl. Artiklen er fup og landbrugspropaganda, så vi sendte denne klage til DR. Det kom der intet ud af, men døm selv…

Klage over indslag 28. juni 2026 med titlen ”Vores drikkevand er trængt. Nu får det hjælp af droner”.

Jeg skal gøre gældende, at det pågældende indslag er stærkt vildledende og så fejlbehæftet, at det bør dementeres.

I kronologisk rækkefølge er der tale om følgende urigtige påstande:

”Vores drikkevand er trængt. Nu får det hjælp af droner.”

1. rubrikken er ikke korrekt. Der er ingen indikation endsige dokumentation for påstanden i artiklen eller i virkeligheden om positiv dronehjælp til drikkevandet overhovedet.

”Ved kun at sprøjte hvor der er ukrudt, kan landbrugets brug af sprøjtemidler mere end halveres.”

2. underrubrikken er decideret usand. Landbruget anvender årligt (2024) 18.163 tons sprøjtegifte med 3.746 tons aktivstoffer fordelt på herbicider, insekticider og svampemidler med henholdsvis 2.579.317, og 34.488 og 605.391 tons. Selv vellykket og obligatorisk droneassisteret pletsprøjning af rodukrudt ville udgøre en minimal besparelse, og kun hvis metoden var udbredt, men det er den overhovedet ikke. Der er intet belæg for påstanden om en halvering af landbrugets brug af sprøjtemidler, og den seneste statistik viser en stigning i forbruget. Se vedhæftede statistik fra Bekæmpelsesmiddelstatistik 2024.

”- Ved at vi kan bruge AI og droneteknologi, har vi en reduktion på 90 procent kemi. Så det er jo super, siger Christian Holm.”

3. fuldstændigt ukorrekt. Droneteknologien har ingen som helst indflydelse på forbruget af svampemidler, vækstreguleringsmidler og insekticider m.fl. Hvad angår ukrudtsmidler, har den heller ingen indflydelse på den generelle ukrudtsbekæmpelse, der udøves forebyggende over hele dyrkningsfladen. Pletsprøjtning gælder kun klynger af rodudkrudt som f.eks. tidsler og agersvinemælk, hvorimod kvikgræs og mange arter af urter er langt mere jævnt udbredt. Jeg har forsøgt at kontakte driftsleder Christian Holm, men uden held. Dog kan der ikke herske tvivl om, at han er fejlciteret for påstanden om ” en reduktion på 90 procent kemi”, hvis det skal forstås som forbruget af kemi på Birkelse Gods’ 2836 hektar, som er det indtryk, artiklen giver læseren.

”Eksperten: – Hvis vi bruger mindre sprøjtemidler, altså mindre volumen, så er der også mindre, der kommer ned i vores drikkevand.

Hans bud er, at teknologien generelt vil kunne reducere brugen af sprøjtemidler i landbruget med 50-75 procent.”

4. Lektor Rene Gislum fra Aarhus Universitet er eksperten, der anvendes i indslaget til at blåstemple påstandene fra Birkelse Gods’ driftsleder. Jeg har kontaktet ham, og han afviser fuldstændigt påstanden om en besparelse på 90% kemi som anført af driftslederen på Birkelse Gods. Gislums udtalelser handlede generelt om droneteknologiens fremtid og vel at mærke i kombination med en hel stribe andre tiltag og metoder. Hans ekspertstatus er blevet misbrugt til at bekræfte påstandene om resultaterne på Birkelse Gods, der i øvrigt kun har anvendt den droneteknologisk assisterede pletsprøjtning på 10 hektar. Birkelse Gods er et af Nordjyllands største landbrug med et samlet areal på cirka 2.836 hektar.

Jeg skal opfordre redaktøren til at dementere og berigtige dette indslag på samme sted og tid, som det har været bragt.

Nyhedsredaktøren afviser enhver fejl

Allerede dagen efter kom der svar fra DR-redaktionschef Gitte Sørensen. Hun afviste samtlige klagepunkter. Her er hendes argumenter:

”Artiklen handler om potentialet i ny drone- og AI-teknologi, der kan gøre det muligt at sprøjte mere målrettet, hvor der er ukrudt. Det fremgår også af underrubrikken, hvor formuleringen er, at brugen af sprøjtemidler kan mere end halveres — altså en vurdering af teknologiens mulige effekt, ikke en konstatering af, at det allerede er sket i hele landbruget.

De 90 procent, der nævnes i artiklen, er citeret som en konkret erfaring fra den medvirkende case virksomhed. Det er ikke fremstillet som en generel reduktion for hele Birkelse Gods eller for dansk landbrug samlet set. Artiklen beskriver netop, at der er tale om en konkret mark og en konkret anvendelse af teknologien.

Vi er heller ikke enige i, at eksperten bruges til at bekræfte case virksomhedens konkrete tal på 90 procent. René Gislum citeres for en generel vurdering af teknologiens potentiale, herunder at den efter hans vurdering kan reducere brugen af sprøjtemidler i landbruget med 50-75 procent. Han citeres ikke for at bekræfte den konkrete reduktion hos JSJ-agro. ”