Dansk jord på danske hænder – ja tak!
Er det ligegyldigt, om den danske landbrugsjord sælges til kineserne? Danske politikere er tilsyneladende parate til det helt store udsalg.
Vi har modtaget 6. juni 2017:
Mørklægning af udenlandske selskabers opkøb af landbrugsjord i Danmark
Af Ole Færgeman, Ole Davidsen og Tonny Hansen, bestyrelsesmedlemmer i Frie Bønder Levende Land
Er landmænd ligeglade med, hvem som ejer landbrugsjorden?
I østeuropæiske lande, eksempelvis Rumænien, hvor vesteuropæiske landbrugsindustrier, herunder danske, har opkøbt landbrugsjord, er landmænd ikke ligeglade, og i Danmark tegner der sig nu et skel mellem de landmænd, som ikke er ligeglade, og dem, som er det. De små landmænd, i skikkelse af Frie Bønder Levende Land (FBLL) og Familielandbruget er ikke ligeglade, mens de store landmænd, og med dem Landbrug & Fødevarer (L&F) og Miljø- og Fødevareministeren, ønsker i det skjulte at fremme udenlandsk køb af landbrugsjord i Danmark.
Fhv. fødevareminister Henrik Høegh (V) løb fra løfterne om kontrol med jordkøb.
FBLL har i mere end syv år gentagne gange argumenteret for, at dansk landbrugsjord skal forblive på danske hænder, og at salg af jord til udlændinge, især udenlandske aktieselskaber, i det mindste skal registreres. FBLL støtter derfor helhjertet Familielandbrugets formands ønske om, at registrering sker, i øvrigt som i sin tid lovet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh. I en replik til FBLL i 2010 sagde han nemlig, at ”jeg kan ikke love, at udenlandske fonde ikke vil købe jord op i Danmark. Men det er prisen for at få tilført nyt kapital til landbruget. Men vi kan jo holde øje med ejendomsforholdene i landbruget via Tinglysningsregisteret. Vi kan ikke tage jorden tilbage, når den først er solgt. Men vi kan bremse udviklingen igen, hvis den løber helt af sporet.”
En rigtig møgdag for naturen i det yndige land
Den udbredte folkelige modvilje blæser Christiansborg-politikerne på, når det gælder naturen.
En række ubekymrede politikere stemte 1. juni 2017 tre lovforslag igennem, der med sikkerhed vil skade Danmarks natur i de kommende år. Med en handlekraft, der kun kan tilskrives uvidenhed eller kynisme, stemte de tre regeringspartier sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne tre lovforslag igennem i Folketinget:
- L 111 vil tillade mere forurening af Kattegat.
- L 121 vil tillade mere byggeri i områder, vi hidtil har beskyttet.
- L122 vil tillade byggeri af anlæg ved kysterne.
Breaking News! Lunde Larsen cykler otte kilometer
Dokumentation: Esben Lunde Larsen (i den grønne førertrøje) under den dramatiske præstation. Det er dog ikke Møns Klint, ministeren besejrer på billedet, men en parkeringsplads. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet.
Det blev en dramatisk oplevelse for både store og små tilskuere, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag 6. juni 2017 i tidsrummet kl.10:10 til 11:10 tilbagelagde otte kilometer på en såkaldt mountainbike på Møns Klint. Baggrunden for ministerens flotte præstation var GeoCenter Møns Klint, der fejrede ministeren og sig selv på denne spektakulære måde i anledning af en fødselsdag.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larse (V) udtalte bla., at GeoCenter Møns Klint har siden sin oprettelse under den tidligere Venstre-ledede regering “tilføjet en ekstra dimension til den vilde naturoplevelse”. Ministeren, der har slået sig op på den ekstraordinære opfattelse af kornmarker som fineste natur, mente dog også, at Møns Klint er et fint sted.
Visioner for fremtidens natur
Med tilladelse fra forfatteren og forlaget bringer vi her et opløftende uddrag fra Kaj Sand-Jensen nye bog maj 2017: Mit liv med bondelandets natur. Gyldendal. ISBN 978-87-02-23415-2.
Sammenlignet med andre lande har Danmark ingen stor, vild natur at byde på. Lidt men godt har dog også sin ret. Håbet kunne være, at foråret på landet igen kunne byde på stærefløjt og sanglærker og viber i sangflugt. Ørredvandløbene blev skattede fremfor forhadte. Og skoven – vores mest artsrige naturtype – bedre kunne levere sine biologiske kvaliteter.
Optimisme
Det er for trist at afslutte en bog med noget så visionsløst som Landbrugspakken fra februar 2016, der ikke løser erhvervets grundlæggende problemer, umiddelbart øger kvælstof- og fosforforureningen, og som kun kan forventes at øge brugen af sprøjtegifte og bringe os så langt væk fra målene om god økologisk tilstand i kystvandene, så de ikke kan opnås i 2021 og ej heller i 2027, som er EU’s ultimative frist.
Danskerne og deres politikere må igen finde realisme og visioner frem, så de kommende år ikke skal tegnes af æstetikken i sprøjtesporene gennem kornet og kunstigt nedvisnede marker med Roundup helt ud til kanten af snorlige vandløb og vejbaner, men i stedet kan tilbyde naturligt liv og oplevelser til borgerne, så vi ikke behøver at flygte til Spanien for at opleve flotte landskaber.
Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde
Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.
Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar
Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.
Per Kølster, Økologisk Landsforening.
– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.
– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:
– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.
Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.
Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”
Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.
Kendt miljøforsker får testet sin faglige integritet hos landbruget
Specialkonsulent Charlotte Kjærgaard, Seges,
Med utilsløret begejstring meddeler Landbrug & Fødevarer 31. maj 2017 i Landbrugsavisen.dk, at det er lykkedes at overtale den respekterede forsker Charlotte Kjærgaard, 46 år,til at skifte fra en stilling som uafhængig forsker på Århus Universitet til et job som specialkonsulent i det såkaldte videncenter Seges’ afdeling Miljø & Land. Her vil den nyansatte “specialkonsulent” få testet sin faglige integritet, når hun skal arbejde for en lobbyistorganisation som Landbrug & Fødevarer, der ejer Seges med hud og hår.
Den nye målsætning, som Charlotte Kjærgaard skal arbejde under, er ganske klar: Tjen landmandens interesser! Den blev formuleret af centerleder Ivar Ravn i 2014, hvor Ravn på Landsplanteavlsmødet i Herning 16. januar afgav denne forskningspolitiske erklæring:
Landbrugets enfant terrible Ivar Ravn blæser på faglig uafhængighed: Seges skal tjene penge til landmanden – for enhver pris.
“På Videncentret for Landbrug brænder vi for at gøre landmænd rige og lykkelige – så kort kan det egentlig siges. Det er afsættet for alt, hvad vi laver, uanset om vi arbejder med produktion, natur, miljø eller planlægning i det åbne land.”
Monsanto’s Roundup står over for nye anklager i afslørende dokumenter om urent trav
Verden over vender forbrugerne sig mod Monsanto og Roundup, mens de konventionelle agroproducenter siger, at det må folk leve med.
Roundups omdømme, hvis aktive ingrediens er verdens mest udbredte ukrudtsdræber, fik en ny nedtur i marts 2017, da en forbundsdomstol afslørede dokumenter, der rejser en række spørgsmål om dets sikkerhed og forskningsmetoderne hos den kemiske gigant Monsanto. Det skrev New York Times allerede 14. marts 2017. Alligevel er det udsigt til, at det omdiskuterede ukrudtsmiddel fortsat kan bruges.
Dansk landbrugs reaktion har været en unuanceret begejstring ved udsigten til fortsat at kunne anvende den kontroversielle sprøjtegift.
Helcom-forfatter: “Begrebet miljømæssigt råderum findes ikke i naturvidenskaben”
Også den kommende 2018-rapport fra Helcom bekræfter, at Kattegat er i dårlig økologisk stand. Kilde: Basisanalysen til Danmarks Havstrategi, Naturstyrelsen 2012 (i dag Miljøstyrelsen).
Ny Helcom-rapport: Årtier før Kattegat kan klare havbrug
At miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fører Folketinget bag lyset, når loven om flere havbrug i Kattegat i dag torsdag skal vedtages, ved 3. behandling, bekræfter udkastet til en ny rapport om Østersøen og Kattegat. Vi – www.gylle.dk – har fået adgang til dette citat fra den kommende 2018-rapport fra Helcom – samarbejdet mellem alle lande omkring Østersøen:
“A straight-forward conclusion from the results presented in this report is that the measures currently put into operation have not been sufficient to reach a good overall environmental status in all areas of the Baltic Sea. However, for some measures already in place, such as reduction of nutrient loads, it will take time, perhaps even several decades, before the full effects can be measured in the environment. In order to evaluate if current measures are sufficient to reach good environmental status more accurate estimates of foreseen effects of measures than exists today will be needed.”
Breaking News: Lunde Larsen fører atter Folketinget og regeringen bag lyset i sagen om havbrug
Hvor er det “miljømæssige råderum” miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) taler så varmt for? Tilsyneladende ikke i Kattegat. Kilde: Basisanalysen til Danmarks Havstrategi, Naturstyrelsen 2012 (i dag Miljøstyrelsen).
Har miljøminister Esben Lunde Larsen igen ført Miljø- og Fødevareudvalget og Folketinget bag lyset? Det antyder en international rapport, som Miljøstyrelsen har bidraget til.
Ministeren bruger som et af sine vigtigste argumenter, at der findes et såkaldt miljømæssigt råderum, der gør det muligt at anlægge nye forurenende havbrug ud for Djursland, uden at de vil forværre miljøtilstanden i Kattegat. Det ville kun være muligt, hvis miljøtilstanden i Østersøen var god, og det er forskerne meget enige om, at den ikke er.
Miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) taler næppe sandt, når han påstår overfor Folketinget, at der skulle være “plads” til mere forurening i Kattegat, uden at det vil påvirke den i forvejen dårlige tilstand.
Det miljømæssige råderum for havbrug – hvis man overhovedet kan tale om det – vil først være der om måske 60-80 år. Det bekræfter en rapport fra Helcom fra 2015. Helcom er et officielt samarbejde mellem alle lande ved Østersøen, der i deres definition går helt op til Skagen og altså også omfatter Kattegat. Miljøstyrelsen deltager i samarbejdet fra dansk side.
Allerede på den såkaldte eksperthøring om havbrugenes forurening, som var indkaldt af miljø- og fødevareudvalget 25. april i år, advarede flere forskere mod ministerens såkaldt miljømæssige råderum. – Det med, at der skulle være et miljømæssigt råderum i Kattegat til havbrug, findes ikke. Det er noget, I har skabt inde i jeres politiske hoveder. Så klart blev det sagt af lektor Jens Borum fra Det Biologiske Institut på Københavns Universitet.
At der vil gå generationer, dvs. 60-80 år, inden Østersøen og dermed Kattegat er i en miljømæssig god stand, bekræftes også af et udkast til ny rapport fra Helcom, erfarer www.gylle.dk. Den nye rapport vil være klar i 2018.
Frygt for at irske tilfælde af dødelig ‘Brexit-virus’ stammer fra svin
Dansk svinekød er blandt de mistænkte smittekilder.
Sygdomstilfælde på grund af virusangreb fra svin er på vej op i Storbritannien, hvor den potentielt dødelige sygdom er forbundet med pølser fremstillet af EU-svinekød. Danske svineproducenter menes at være blandt de mistænkte. Det skriver Independent.ie fra Dublin 25. maj 2017.
The Food Safety Authority (FSAI) har bekræftet, at Irland har konstateret sygdomstilfælde af hepatitis E-viruset, der er blevet kaldt et “Brexit-virus” i Storbritannien.
Denne type hepatitis E har været forbundet med svinebedrifter på kontinentet, efter at den tropiske virus muterede og begyndte at inficere husdyr.
Public Health England rapporterer, at antallet af alvorlige tilfælde er mere end tredoblet siden 2010, med 1244 tilfælde rapporteret i 2016 mod 368 seks år tidligere.
Virussen forårsager en influenzalignende sygdom og kan under alvorlige omstændigheder forårsage døden.
|
|
