Oh, du danske svin…
Se denne hylegrinende dygtige hyldest til de danske svin med Youtubende selvforsyner / politisk poetry slammer / have- og hverdagspoet Lasse Nyholm Jensen…
Og gå nu ikke i selvsving, Martin Merrild, over de få og små unøjagtigheder om antibiotika og sidste decimalerne – det hedder poetisk frihed!
OBS! Du skal selv lige slå lyden til…
Farlige kemikalier påvist i børns engangsbleer
Ifølge de franske sundhedsmyndigheder er de mange uønskede kemikalier i engangsbleer. Foto: Wikipedia.
De franske nationale sundhedsmyndigheder, ANSES, siger, at man har fundet kemikalier i babybleer, der overstiger grænseværdierne. Blandt fundene er rester af glyphosat, der er aktivstoffet i sprøjegifte som Roundup. Det fortæller engelske BBC, den 21. januar 2019.
Prøver har afsløret niveauer over grænseværdierne for kemiske stoffer, der potentielt er farlige for menneskers sundhed. Desuden påvistes der lavere indhold af andre stoffer, herunder det kontroversielle ukrudtsmiddel glyphosat.
Ifølge franske ANSES er deres bletests de første af denne type i verden. Resultaterne har krævet en hurtig indsats fra myndighederne, der har måtte “overveje de mulige risici, som disse kemikalier kan udgøre” for babyer.
Sundhedsminister Agnés Buzyn.
Frankrigs sundhedsminister Agnès Buzyn udtaler dog, at der er “ingen alvorlig eller umiddelbar risiko” for babyers sundhed.
“Vi skal selvfølgelig fortsætte med at bruge bleer til vores babyer. Vi har gjort det i mindst 50 år,” sagde hun til nyhedsbureauet AFP.
Men i en fælles erklæring fra de franske sundheds-, finans- og miljøministre lyder det, at den franske regering har givet bleproducenterne 15 dage til at fremlægge en handlingsplan for at slippe af med de giftige stoffer.
Sundhedsminister Agnés Buzyn udtaler, at regeringen kun vil acceptere en periode på op til seks måneder for at få ændret produktionsmetoderne. Læs resten
Fly er miljøsvin – siger Samvirke – og reklamerer med 5% rabat på flyrejser
En tur til Thailand og tilbage udleder omtrent 5 ton CO2 per passager, og det er vel at mærke i nyere, lettere fly med bedre motorer end for 70 år siden. Det skriver COOP-bladet Samvirke i januarnummeret, der har et reklametilbud på langdistance-flyrejser med 5 % rabat til COOP-kunder på bagsiden.
Med den viden i bagagen skulle man tro, at vi ville afholde os fra flyveturene, men det gør vi ikke. En undersøgelse, som YouGov har lavet for Samvirke, viser, at vi samlet set flyver lige så meget, som vi gjorde, da samme undersøgelse blev lavet for 9 år siden. Mere i forbindelse med ferier og mindre i forbindelse med arbejde.
Flytrafikken står for omkring 3 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Nogle eksperter mener, at tallet er lidt højere – nok omkring 8 procent. Hverken 3 eller 8 lyder som voldsomme tal, men det skal ses i lyset af, at kun omkring 3 procent af verdens befolkning flyver, men mange flere vil gerne med ombord. Fremskrivninger viser, at 7,8 milliarder passagerer ventes at rejse med fly i 2036 mod 4 milliarder i indeværende år. Et stort problem vil på den måde vokse sig større og større.
Størst fremgang i Københavns Lufthavn var der i 2018 på de lange, interkontinentale ruter til destinationer udenfor Europa. Her voksede antallet af passagerer med hele 11 procent til i alt 3.611.444. “2018 stod virkelig i Kinas tegn med nye ruter til Hong Kong, Beijing og Chengdu. Det har været et stærkt ønske både politisk og fra erhvervslivet at få bundet Danmark tættere sammen med Kina med flere direkte flyruter. Med et solidt samarbejde om de nye ruter er det lykkedes,” siger administrerende direktør Thomas Woldbye, CPH.
I Danmark viser YouGovs undersøgelse til gengæld, at det er blevet vigtigere for os, at vi flyver med et flyselskab, der har et miljøvenligt image, ligesom det er vigtigere for os, at vi har mulighed for at gøre vores flyrejse CO2-neutral, eksempelvis i form af klimakompensationer, hvor man betaler et ekstrabeløb, der går til udvikling af grønne projekter som eksempelvis vindkraft.
Spørgsmålet er så, om den miljøvenlige måde at flyve på findes i horisonten? Læs resten
“Vi ka’ ik’ stemme – men vi ka’ strejke”
Danske børn og unge strejker for klimaet 1. februar
1. februar arrangeres en national klimastrejke i Danmark. Elever fra ti danske byer strejker for at ændre deres klimavrede og -frustration til klimahandling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra klimastrejke.org den 29. januar 2019.
Ifølge IPCC er der kun tolv år tilbage til at begrænse klimakrisen. Alligevel udviser politikerne igen og igen manglende handlekraft på klimaområdet.
Nye meningsmålinger viser, at klimasagen er vigtigere for danskerne end nogensinde før til årets folketingsvalg, men dem, der vil mærke mest til klimaforandringerne – de helt unge – har ingen stemmeret. Derfor kræver de nu at få deres stemmer hørt ved at klimastrejke fra skolen. For, som Greta Thunberg siger: Hvorfor gå i skole og læse til fremtiden, når ingen alligevel prøver at redde den fremtid?
15-årige Greta Thunberg har vist vejen.
Svensk skolestrejke spreder sig
Op til det svenske folketingsvalg sidste efterår strejkede 15-årige Greta Thunberg fra skolen i flere uger i protest mod den manglende politiske vilje til at tage klimaet alvorligt. Hun er hurtigt blevet et klimaikon for den opvoksende generation – og hun bliver ved med at strejke hver fredag. Hendes oprør har spredt sig vidt og bredt, og der arrangeres nu klimastrejke verden over, fra Tyrkiet til Tyskland til Tanzania. Læs resten
Vi betaler, men skal døje med både støj og møg og stank
Har du nogen siden tænkt over, hvorfor det er så svært at beskytte naturen i Danmark? Svaret er, at Agrokratiet bestemmer. Men hvad er så agrokratiet? Det forklarer Niels Poul Dreyer i denne fine film.
Agrokrati betyder et rigmandsvælde baseret på landbrug. Landbrugslobbyen er så magtfuld, at den har tilegnet sig en særstatus i samfundet. Fået særlige privilegier, tilskud fra skatteyderne, uden at landbruget behøver at tage hensyn til miljø og borgere. Når svinefarme udvider, er borgerne chanceløse. Vi betaler til godsejere, mens vi skal døje med deres gylle og stank.
154.000 skattekroner for tre centimeter lavere vandstand – er det rimeligt?
Henrik Leth finder det utroligt, at det politiske flertal i Randers Kommune spilder hundredetusinder af skattekroner på nyttesløse opgravninger af vandløb. Som inkarneret lystfisker ved han, hvor økonomisk værdifulde sunde vandløb kan være for en kommunes erhvervsliv.
Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Leth (S) i Randers Kommune skriver:
Våde enge i Nørreådalen har fået lodsejerne på “krigsstien”. De har været til møde med Miljø og Teknik og med borgmesteren i Randers. De kræver opgravning af sandbanker og grødeøer.
Kommunen bekoster undersøgelser, der konkluderer, at en opgravning og oprensning stort set ikke har nogen effekt. Lodsejerne vil ikke anerkende konklusionerne i undersøgelserne og KRÆVER opgravning og uddybning.
SPILD AF PENGE!
Utroligt at et flertal i byrådet vil bruge penge på en tvivlsom og miljøødelæggende opgravning af Nørreåen ved udløbet i Gudenåen.
Kommunen har bekostet dyre undersøgelse af forholdene omkring grødeøer og sandaflejringers indflydelse på vandstanden i Nørreåen. Hydrauliske målinger viser da også, at en opgravning vil have minimal indflydelse i Nørreåen. Opstrøms Fladbro slet ingen effekt. Alligevel skal der graves… Læs resten
Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne
Så kreativt kan det gøres, når forbrugerne skal forføres til at beundre de “dygtige” svineproducenter og deres “frivillige” indsats for at begrænse forbruget af antibiotika til deres syge dyr. Den røde kurve i den indsatte figur viser det korrekte forbrug af antibiotika i svineindustrien i perioden 2004-2017 (se hele figuren og kildeangivelsen nedenfor). Hvad angår værdien for 2018-forbruget, så er der intet officielt tal for dette, men i maj 2018 blev det vurderet at være stigende. Alligevel viser Landbrug & Fødevarer en faldende værdi.
Nogle af de mest primitive tricks i propagandaens værktøjskasse er bevidst udeladelse af uhensigtsmæssige data og kreativ grafisk udformning af figurer. Begge tricks er i brug i Landbrug & Fødevarers nye kampagne, der skal få danskerne til at acceptere svineindustriens eksorbitante forbrug af antibiotika-typer, der burde være reserveret til mennesker.
Kampagnen blev skudt i gang med helsides-annoncer i Jyllandsposten og Politiken (se billedet ovenfor) i slutningen af januar 2019, hvor læserne blev præsenteret for en dramatisk faldende kurve, der angiveligt skulle vise svineindustriens frivillige indsats for at begrænse medicineringen af deres dyr.
Billedet er groft manipulerende. Her skal opremses nogle af de værste forhold: Læs resten
Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring
Iltsvind og algevækst præger stadig mange farvande på grund af forureningen fra landbruget. Foto: Syddansk Universitet.
I månedsvis hemmeligholdt myndigheder og Aarhus Universitet den opgørelse over stigende udledning af kvælstof til vandmiljøet, som viser, at regeringens Landbrugspakke ikke virker. Miljøministeriet gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde den opgørelse over landbrugets udledning af kvælstof, som endelig blev udsendt til offentligheden 15. januar 2019.
Det skriver journalist Magnus Bredsdorff på ingeniøren.dk den 19. jan 2019.
Magnus Bredsdorff, ingeniøren.dk
Opgørelsen, som er en del af et udkast til en rapport fra Aarhus Universitet, viser, at vandmiljøet i 2017 blev tilført 60.000 ton kvælstof, når der er korrigeret for udsving i vejret. Det er en lille stigning i forhold til 2016, men vigtigere er, at det er stik imod regeringens tre år gamle Landbrugspakke. Den forudsætter et jævnt fald over årene og en udledning på 54.000 ton i 2016.
Ingeniøren har siden oktober sidste år arbejdet på at få udleveret opgørelsen, som ifølge vores oplysninger har været færdig i udkast siden november. Men vi fik den først i hånden på minuttet samtidig med, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsendte en pressemeddelelse, hvoraf kun de 60.000 ton fremgår.
I meddelelsen lover ministeren både genberegning af Landbrugspakkens forudsætninger og stramninger, som skal få udledningen af kvælstof fra markerne til at falde. Hvilke har han endnu ikke fortalt. (…)
Fagbladet Ingeniøren har fulgt udviklingen i vandmiljøet ganske tæt siden vedtagelsen af den omdiskuterede støttepakke til landbruget i 2016. Her er en video fra sommeren 2018, hvor udviklingen gennem de seneste årtier forklares.
Fusk med EU-regler som forudsætning for rent drikkevand i Danmark
”Vores politik er, at når miljøregulering forudsætter indgreb i den private ejendomsret, skal det altid ske med fuld erstatning. Det er kun rimeligt, og det har vi også kæmpet for i denne sammenhæng.” Sådan siger MF Carsten Bach om drikkevandsaftalen, der ligner en helt bevidst omgåelse af EU-rettens forbud mod konkurrenceforvridende statsstøtte.
Den netop indgåede aftale om beskyttelse af det danske drikkevand er baseret på fusk med EU-reglerne om statsstøtte til landbruget. Det afslører MF Carsten Bach (LA) i et usædvanlig åbenmundet debatindlæg i landbrugsbladet Effektivt Landbrug.
Carsten Bach, der er miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance, skriver den 15. januar 2019 i sit indlæg:
”Havde vi fra politisk hold vedtaget et totalt sprøjteforbud, ville det ifølge EU-retten have været ulovlig statsstøtte at kompensere lodsejere for indgrebet. Det er selvfølgelig en uholdbar situation, og derfor har vi også med denne aftale gjort os endog meget umage med at sikre, at kompensation er lovlig inden for EU-retten.”
Foruroligende nok er det ikke bare regeringen, men alle Folketingets partier på nær Alternativet og Enhedslisten der er gået med i aftalen, der altså bygger på en bevidst omgåelse af EU-rettens regler for statsstøtte.
Sidst den danske regering forsøgte at snyde sig udenom fællesskabets regler for statsstøtte til landbrug, endte sagen i 2012 med at koste en bøde på 750 mio.kr. Den måtte de danske skatteydere betale. Samme situation kan regeringen nu ende i, hvis EU-domstolen underkender den danske aftale om generel kompensation til landbrugserhvervet for ophør med forurening af drikkevandet. Læs resten
Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?
Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.
2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.
Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:
Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.
Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.
Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.
Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.
Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.
Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten
|
|
