To ministerier svigter danskerne i MRSA-skandalen

De to skurke i MRSA-skandalen, Bertel Haarder (V) og Astrid Krag (SF).Hverken Fødevareministeriet eller Sundhedsministeriet har levet op til deres ansvar i sagen om MRSA. Det mener Frie Bønder – Levende Land, der i dag  har udsendt nedenstående pressemeddelelse. Foreningens næstformand, professor Ole Færgemann, henviser til seneste udgave af Ugeskrift for Læger.  Her kan man læse, hvorledes de to ministerier har set til, mens MRSA bakterierne siden 2006 gradvist har bredt sig til 16% af de danske svin, og hver tiende pakke dansk-produceret svinekød.

Det er især landmænd og deres medhjælpere, der smittes med svinenes MRSA bakterier, som i sjældne tilfælde kan forårsage alvorlig sygdom som lungebetændelse eller endda betændelse på hjerteklapper. – Som hjertelæge kan jeg bekræfte, at betændelse på hjerteklapper kan være dødelig, siger Ole Færgemann.

MRSA-bakterierne er blevet resistente overfor vigtige antibiotika, fordi de anvendes i tonsvis i svineindustrien til at forhindre diarre hos smågrise, som af hensyn til produktionen tages fra soen allerede ved ca. 4 uger. – Vi har udviklet antibiotika for at behandle sygdom hos mennesker (og dyr). Det var aldrig meningen, at de skulle anvendes til at fremme produktionen af industrisvin, understreger Ole Færgemann.

I følge Ugeskriftet for Læger kan Arbejdstilsynet ikke målrette sin indsats for ansatte på svinefarmene, fordi hverken Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen vil oplyse Arbejdstilsynet om fund af MRSA, og indtil videre er der heller ikke kommet noget brugbart ud af en ”aktionsgruppe,” som de to ministerier har nedsat for at standse udbredelsen af MRSA.

Til gengæld meldte en kontorchef i Sundhedsstyrelsen journalisterne Kjeld Hansen og Nils Mulvad til politiet for netop at have identificeret flere svinefarme med MRSA. Sundhedsstyrelsen har således ikke været optaget af selve smittefaren, men af afsløringen af problemet. Det var i 2010. I 2012 blev de to journalister omsider sigtet, men efter tre år på pinebænken har de endnu ikke set et anklageskrift.

Myndighederne sørger således for, at de to journalister i årevis sidder i offentlig gabestok. Det er ikke en retsstat værdigt. Og Sundhedsministeren og Fødevareministeren lever ikke op til deres ansvar overfor borgerne i almindelighed, eller de ansatte i svineindustrien i særdeleshed. – Det er ikke en historie, Danmark kan være stolt af, slutter Ole Færgemann.

Yderligere oplysninger: Næstformand Ole Færgemann, tlf. 75279072 / 29442588; pressekretær Henrik Kuske Schou, tlf. 23805045.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.