Varme, stress, sult, tørst, skrig, skader, urin og afføring er vilkår for millioner af svin hvert eneste år, når de sendes ud på timelange transporter på de europæiske motorveje. Foto: Mattilsynet

Vi ønsker, at der vedtages ved lov et forbud mod transporter over 8 timer for både grise og smågrise til opfedning

Vi kræver, at der ikke transporteres levende dyr ud af EU. Denne lov skal vedtages under bekendtgørelsens kapitel om transportegnethed for at lave en national præcisering og supplering af Rådets forordning (EF) Nr. 1 / 2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport.

Fakta

Flere og flere danske slagtesvin eksporteres til udlandet. I 2023 var tallet ca. 10,7 millioner grise, der blev eksporteret, hvor transporten varede mere end 10 timer. Dette er særligt bekymrende, da det kan have alvorlige konsekvenser for dyrenes velfærd under transporten. Varme, stress, sult, tørst, skrig, skader, urin og afføring.

Varme og stress:

Grise har, ligesom hunde, svært ved at regulere deres egen kropsvarme. Varmefølsomme dyr er derfor ekstra udsatte for kollaps og død. Dyrene transporteres tætpakket ned igennem Europa, og de ekstra varme dage samt timelange bilkøer på motorvejene er fatale for dyrene og helt i strid med god dyrevelfærd.

SPF-svin har det ikke spor bedre end andre svin på de lange køreture. Privatfoto

Dyrene er ikke transportegnet til at blive fragtet så længe under disse forhold, da de har enormt svært ved at regulere kropsvarmen, når det bliver for varmt. Grisene kan kun komme af med kropsvarmen fra trynen.

Skrig, skader, urin og afføring:

Når grise, som ikke kender hinanden, blandes i lastbilen, er deres naturlige adfærd at slås. Over 90 procent af søerne var udsat for aggression som for eksempel skub og bid, viser en ny dansk undersøgelse.

Ved Københavns Universitet har man forsket i grise og deres ligheder med mennesker i forhold til genetik, anatomi og kognition. Grisen ligner os mennesker fysiologisk, fx i sårheling. Så når de står i transporter i urin og afføring, uden behandling af skader, er der stor risiko for alvorlige infektioner.

Mad og drikke: 

Der har været reportager, der viser, at dyrene ikke får de fornødenheder, de har brug for, såsom mad og drikke under de lange transporter.

Hvorfor skal grise ikke transporteres mere end 8 timer ad gangen?

VI kræver, at slagtegrise ikke køres mere end 8 timer ad gangen, fordi lange transporttider under stressende forhold kan forårsage alvorlige helbredsmæssige problemer for dyrene, herunder dehydrering, sult og øget risiko for død. Belastningen fra transporten kan føre til adfærdsmæssige problemer og skade deres trivsel. Kortere transporter kan medvirke til at reducere stressniveauet hos dyrene, øge deres generelle velfærd og mindske dødeligheden.

Vi kræver:

Transporttider for slagtegrise og for smågrise til opfedning må maksimalt være 8 timer; der skal være min. 24 timers hviletid.

Vi kræver, at der fastsættes loft over samlet antal køretimer til max 24 timers køretid og min. to hvil.

Vi kræver, at ved hvert hvil, skal dyrene tilses af to autoriserede dyrlæger, hvorpå der skal dokumenteres og vurderes om dyrene er egnet til videre transport.

Vi vægter her, at det er et grundlæggende krav, at dyrene skal være egnet til den påtænkte transport. Vi kræver desuden, at der føres et stramt tilsyn med transportforholdene og i øvrigt indføres konsekvente straffeforanstaltninger ved overtrædelser af transportreglerne.

Forslag stillet af:

 

Nana Buttenschøn

Kontaktoplysninger:

Nana Ehwa Løcke ButtenschønGlostrup

E-mail: Nanaloeckebut@gmail.com

Medstillere:

 

Kontaktoplysninger:

Mia Nygaard AndersenKøge

E-mail: mianygaard@youseepost.dk

Mikkel Ernst NielsenKerteminde

E-mail: mikkel.nielsen007@gmail.comTlf.nr.: 31695100

Susanne PoulsenHillerød

E-mail: sussannepoulsen@gmail.com

Støt

Startdato 06. maj 2025

Slutdato 02. november 2025

Bannerbillede: Sundhed er næppe det samme som trivsel, når det gælder de lange transporter. Privatfoto

Visited 299 times, 6 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. hojbenb47c3ff18e

    “Sundhed Gir trivsel”. Mistrivsel gir sund økonomi !

  2. Grotesk at det kan “betale sig” at fragte så mange millioner individer til andre lande i stedet for at opfede og slagte herhjemme.
    Utroligt at flere slagterier er lukket og slukket i dk, ene og alene pga. griskhed.
    Det burde indføres ved lov at ingen levende dyr udføres af landet. Og ja, så koster kødet lidt mere men arbejdspladser beholdes på dansk jord og så måske trykket kunne lettes på besætningerne, da der nok ikke skal avles så mange grise da udgifter stiger og profit nedsættes.

  3. Tja, under fakta er der en faktuel fejl, det er smågrise (såkaldte 30 kg. Grise) der eksporteres, ikke slagtegrise (i nævneværdigt omfang)

Skriv en kommentar