Fem fremtrædende forskere har skrevet en kommentar i Berlingske 8/2 2025, der mere har karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpeger, at ministeren for grøn trepart sidder med det nødvendige værktøj til at yde havmiljøet akut hjælp, men tilsyneladende vil han hellere holde dialogmøder i en uendelighed frem til 2033. Vi bringer nogle uddrag af kommentaren, der er skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU
”Alle og enhver, fra Lars Løkke Rasmussen til landbrugets formand Søren Søndergaard, har erkendt, at livet i fjorde og havområder kun står til at redde, hvis landbrugets udledninger af gødning nedbringes markant. Det har de skrevet under på i aftalen om et grønt Danmark efter mere end et års drøftelser i den grønne trepart.”
Så langt så godt. De fem forskere fastslår, at alle relevante parter, politikere, lobbyorganisationer, naturfredningsfolk og den brede offentlighed har erkendt tragediens omfang og dens årsag. Alle ved, at landbrugets udledninger af kvælstof skal begrænses, hvis tragedien skal stoppe. Men tilsyneladende fedtspiller Jeppe Bruus uden om denne indlysende pligt, Han vil hellere vente end handle. Forskerne skriver videre:
”Alligevel får tragedien lov til at fortsætte uhindret. Trepartens primære virkemiddel er udtagning af landbrugsjord. Det er en vigtig og effektiv indsats på langt sigt – men omstændelig og langsommelig. Der er behov for hurtig indsats. Det er som om, de ansvarlige politikere overser, at havmiljøet har brug for akut nødhjælp, hvis ikke fedtemøget og iltsvindet skal kvæle de sidste rester af livet på havbunden i de kommende år.”
De gør gældende, at havmiljøet har brug for akut hjælp, og at den eneste medicin, der kan redde den døende patient, er en øjeblikkelig reduktion af landbrugets kvælstofkvoter. Til gengæld vil det være effektivt og med virkning fra den første dag, og det vil være gratis for både regering og skatteborgere. De påpeger, at:
”Politikerne efterlyser ’værktøjer i værktøjskassen’, som om de står magtesløse. Det er ikke rigtigt. Folketinget har muligheden for at fastsætte hvor meget kvælstof landbruget må bruge. Det hedder gødningsnormer, og dem kan Folketinget fastsætte til 10-20-30 procent under økonomisk optimum. Det er enkelt, ubureaukratisk og erstatningsfrit, dvs. skatteyderne slipper og forureneren betaler.
Ansvaret hviler på trepartsminister Jeppe Bruus (S). Med overtagelsen af Landbrugsstyrelsen har Bruus fået fingeren på aftrækkeren, så hvad vælger han? At redde havmiljøet ved at skrue ned for landbrugets udslip af kvælstof den dag i morgen, eller fortsætter han bare ubekymret med at støvsuge, mens huset brænder ned til grunden om ørerne på os? Hvis vi skal vi vente på handling helt frem til 2033, som Bruus har annonceret, vil der kun være udbrændte ruiner tilbage.”
Redaktionen har faktatjekket påstanden om en mulig akuthjælp til havmiljøet og kan konstatere ved hjælp af Retsinfo, at der er korrekt, at ministeren siden 2016 har fastsat kvælstof kvoter for den kommende dyrkningssæson. Kvælstofkvoterne i landbruget fastsættes ud fra nationale og internationale miljømål, især for at overholde EU-lovgivning som vandrammedirektivet og nitratdirektivet, som har til formål at reducere kvælstofudledningen og beskytte vandmiljøet.
Kvælstofkvoterne er en del af den danske nitratpolitik, og de justeres altså løbende baseret på resultaterne af overvågning og forskning. For eksempel kan kvoterne ændres afhængigt af landets aktuelle status i forhold til miljømålene samt landbrugets faktiske kvælstofudledning og havmiljøets tilstand.
Hej Kjeld, tag for daglig info. Må man dele på facebook? Vh Søren
Så længe politikerne betragter Axelborg (L&F) som Vatikanet, får det lille forkælede erhverv lov til at bestemme gødningskvoter. De berøringsangste politikere vil så senere komme med en “beklagelig” undskyldning og udskyde miljømålene en gang til.
Bravo til hojbenb47c3 med mere.
Sjovt nok kunne man jo bare starte med at dyrke økologisk, der bruger man slet ikke kunstgødning, og sørger for at jorden kan regenerere ved hjælp af en hær af småkravl, der er i jorden fordi denne hær ikke er sprøjtet væk med et hav af biocider ;-)
Som Nora Tams skriver kunne folketinget starte med at erklære det danske landbrug økologisk.
Det er helt gratis. Det vil løse problemerne med vandmiljøet. Samtidigt vil det redde vores drikkevand.
Derefter kunne der lovgives/bestemmes i hvilke områder der må bruges gylle på, og hvad lavbundsområder må anvendes til f. eks. kun græsning. Listen er selvfølgelig meget længere. Det er klart! Ikke noget jeg kan lave på et kvarter.
De danske landmænd fremstiller lige nu kun 3 promille af al den mad. der bliver fremstillet på hele jorden, så det vil være en nicheproduktion for dansk landbrug, hvor der nemt kan findes markeder.
Det er måske en krænkelse af den private ejendomsret/brugsret, men jeg føler mig også krænket når landbruget får 15 milliarder i støtte pr. år, og ødelægger mit fiskevand, og det vand jeg skal drikke, og ikke vil rydde op efter sig.
Princippet om at forureneren skal betale, må håndhæves.
I øvrigt mener jeg, i forbindelse med Den Grønne Treparts aftale, at hvis landbruget ikke bliver økologisk, så vil det være bedre for samfundet, at staten køber/eksproprierer landbrugsjorden.
Så kan staten derefter udleje til landmanden, med servituter/ bestemmelser om hvordan jorden må anvendes. Indtægter!!! Uha uha.
Asger.