Uden møget er fuglen fløjet

1997-05-18Ellekrage (SU)1AD	SDR/FU			Råby Sø	[John Andersen]

Ellekragen er jaget ud af Danmark på grund af fødemangel, mener forfatteren.

Med tilladelse fra forfatteren og Weekendavisen, hvor artiklen blev bragt 31. juli 2015, bringer vi Rasmus Ejernæs‘ tankevækkende betragtninger om betydningen af møg og ådsler i landskabet. Lad dig gerne inspirere…

RasmusEjrnaes

Rasmus Ejrnæs har en fast klumme om naturen i Weekendavisen.

Enhver naturelsker bør unde sig selv at opleve naturlige økosystemer med mange store dyr. Jeg fik chancen i sommerferien, hvor jeg besøgte Sydafrika og Botswana. Naturligvis sparkede elefanter, giraffer og løver benene væk under mig, men de er ikke emnet for denne uges naturhistorie. Det er derimod den uventet rige fuglefauna.

Selvom det var vinter i det sydlige Afrika, var naturen i reservaterne smækfuld af fugle. Harddisken på kameraet blev hurtigt proppet med fotos af tokoer, hornravne, biædere, ellekrager, glansstære, hejrer, storke, tornskader, oksehakkere, piroler, gribbe, ørne, ugler, falke og hønsefugle.

Efter et stykke tid begyndte jeg at undre mig over, hvad alle disse fugle dog lever af. Selvom nogle af dem formodentlig også æder frugter og frø, så lever mange af dem åbenlyst af store insekter. I safarilandskaberne produceres de store insekter i vandhullerne, de døde træer, savannens varme jord samt efterladenskaberne fra de store græssende dyr: Møg og ådsler.

RasmusEjrnaes-løveÅdsler

Afrikas mange rovdyr sørger for en konstant forsyning med ådsler til stor fordel for biodiversiteten. Foto: Wikipedia.

Det er faktisk nøjagtig på samme måde i Danmark: De store insekter lever i vandhuller, gamle træer, dødt ved, uforstyrret og varm jordbund, kokasser og ådsler. Problemet er at de sidste mange generationer af danskere flittigt har drænet de små vandhuller, opdyrket hederne og overdrevene, fældet træerne inden de blev gamle og flyttet køerne ind i staldene.

Ud fra denne simple betragtning burde insektæderne blandt Danmarks fuglefauna fare ilde. Og det er lige, hvad de gør. Vi har mistet ellekragen som dansk ynglefugl – den holdt angiveligt til i halvåbne græsningsskove med store gamle og hule træer. Pirolen er i tilbagegang. Storkene er ustadige bekendtskaber, kirkeuglen er i færd med at forsvinde fra sine sidste ynglepladser, lærkefalken har det skidt, hærfuglen er væk, og stærene er næsten fraværende fra vore skove. Det er fristende at foreslå, at urfuglen måske ikke først og fremmest forsvandt, fordi hederne blev for små, men fordi de græssende dyr forsvandt fra hederne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ådselgraveren trives, hvor der er en rigelig forsyning af ådsler. Foto: Bjørli Lehmann.

Hvis man vil opleve mange af de fugle, som er forsvundet eller vantrives i Danmark, må man besøge Østeuropas ekstensive landbrugslandskaber med lysåbne græsningsskove, enge, vandhuller og vidtstrakte enge og græsland med græssende dyr. Heldigvis kan vi godt genskabe fuglenes græsningslandskaber og få flere af fuglene tilbage – de kan jo flyve.

Men først skal man jo lige opdage, at de ikke er forsvundet på grund af klimaændringerne, men fordi deres livsgrundlag blev taget fra dem.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.