Ulovlige sprøjtegifte vælter ind i landbruget fra Brasilien

Importen af foderstoffer til landbruget slæber ulovlige sprøjtegifte ind i landbruget, mens fødevareministeriets obligatoriske foderkontrol er stort set fraværende

Råvarerpartier med rester af 8, 10 og 17 sprøjtegifte importeres i stor stil til foder i dansk landbrug, og selv råvarer med forbudte sprøjtegifte får lov at komme ind i landet. Så længe fødevareministeriets sporadiske kontrolprøver viser, at giftniveauet holder sig under grænseværdierne, kan foderstofferne videresælges til landbrugets husdyr.

Det afslører en aktindsigt i resultaterne af den lovpligtige kontrol, der udøves med foderimporten af Fødevareministeriet. I løbet af fire år (2022-2025) har foderkontrollen besøgt 19 virksomheder og udtaget prøver til nærmere giftanalyser. Blandt de 19 prøver var tre forurenede med rester af sprøjtegifte, heraf en prøve med hele 17 forskellige gifte, hvoraf flere aldrig er godkendt eller lovlige i EU.

Offentlig kontrol med “passende hyppighed”

Lovgrundlaget for den offentlige kontrol med importen af foderstoffer daterer sig tilbage til en EU-forordning fra 2017, der dikterer, at ”de kompetente myndigheder gennemfører regelmæssigt offentlig kontrol af alle operatører ud fra en risikovurdering og med passende hyppighed.” I Danmark er det fødevareminister Jacob Jensen (V), der har ansvaret for gennemførelsen, og det er ham, der vurderer, at 19 sprøjtegiftkontroller på fire år udgør en ”passende hyppighed”.

Kontrollen er principielt rettet mod kvaliteten af de 1,2-1,7 mio. tons sojaprodukter, som importeres årligt fra Brasilien, men 13 kontrolprøver fra 11 forskellige importører gennem fire år giver næppe et retvisende billede, selvom de alle er negative, hvad angår rester af sprøjtegifte.

De store importører som Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), der importerer omkring 900.000 tons soja om året, tester selv for sprøjtegiftrester, men offentliggør ikke resultaterne. I en mail 16. december 2025 bekræftede Lasse Hørbye Nielsen, der er DLG-pressechef: ”Vi laver løbende stikprøver og har løbende dialog med myndigheder. Så vi laver analyser. Men vi deler dem ikke med eksterne.”

Vi har derfor bedt myndighederne udlevere disse analyser som led i en aktindsigt, men fra specialkonsulent Isabel Queck hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lyder det benægtende svar, at ”importørerne har ikke pligt til at indberette resultater af analyserne til styrelsen. Styrelsen har derfor ikke oplysninger herom”.

Op til 17 rester af sprøjtegifte i dyrefoder

Til gengæld fremsendte styrelsen sine egne kontrolresultater for årene 2022-2025 som anmodet i aktindsigten.

Af de 19 analyser var de 13 af sojaprodukter, og på ingen af disse blev der påvist rester af sprøjtegifte. Det blev der til gengæld i 3 ud af 6 analyser af importeret citrus kvas. Citrus kvas, der anvendes til dyrefoder, er et industrielt restprodukt fra citrusjuice-produktion. Anvendes som fiber- og energikilde i foder især til fisk, køer, kalve og fjerkræ, men også i mindre mængder til svin.

Alle tre prøver med rester af henholdsvis 8, 10 og 17 sprøjtegifte er udtaget hos virksomheden R2AGRO A/S i Hedensted. De er fra 2023, 2024 og 2025.

Blandt de identificerede kemiske aktivstoffer optræder bl.a. bifenthrin og malaoxon (aldrig godkendt i EU), diflubenzuron (forbudt siden 2015 i DK), trifloxystrobin (afprøvet, men aldrig godkendt i DK), cypermethrin (tidligere 20 lovlige produkter, men alle forbudt i 2011-2023), malathion (forbudt siden 2008 i DK) – og af disse er mindst to mistænkt for at være fosterskadende.

Til trods for mange af disse stoffers giftighed og deres forbudte status i både Danmark og i EU er det ikke ulovligt at importere dem som forurening på foderstoffer. Kravet er blot, at koncentrationen af hvert enkelt aktivstof skal holde sig under grænseværdierne. Derimod belyses cocktail-effekten ikke, dvs. den samlede virkning af henholdsvis 8, 10 og 17 aktivstoffer er ukendt, selvom effekten ofte vil være additiv.

Kombinationsforsøg i dyr peger klart på, at hvis et kemikalie er til stede i små og ”sikre” mængder, vil det i kombination med andre stoffer i ”sikre” mængder alligevel kunne have en markant skadelig effekt. Forskere illustrerer det med formlen 0+0+0=7. Alvorlige effekter er for eksempel set i forsøgsdyr, der var udsat for blandinger af hormonforstyrrende stoffer i doser, hvor hvert enkelt stof ikke viste effekter. Om husdyr reagerer negativt på sprøjtegifte i ”cocktail-blanding”, undersøges tilsyneladende ikke.

Umiddelbart kan det også virke overraskende, at EU opererer med grænseværdier for kemiske sprøjtegifte, der aldrig har været tilladt i medlemslandene, men det skyldes pres fra importørerne af foderstoffer (og fødevarer) fra tredjelande med slappere kemiregler.

Importøren deklarerer ikke det høje indhold af sprøjtegiftrester

Hos Hedensted-virksomheden R2AGRO A/S anvendes den importerede citrus kvas eller pulp i foder til fisk, køer, kalve, fjerkræ og svin, hvor det fungerer som en energikilde og som en naturlig antioxidantrig ingrediens, der kan forbedre antioxidative egenskaber i produkter som mælk og kød. Vi har derfor bedt adm. direktør Peter Skou i R2 AGRO A/S om kommentarer til følgende spørgsmål:

1. Hvorfor deklareres den påviste forurening ikke på deklarationerne på R2 AGRO Foderblandinger, f.eks. på Cabanin (vedhæftet)?
2. Hvilken forklaring har R2 AGRO på den voksende forekomst af rester af sprøjtegifte gennem de seneste tre år?
3. Hvilke tiltag har R2 AGRO sat i gang for at eliminere forekomsten af disse pesticider i den fremtidige import af råvarer fra Brasilien?

Peter Skou har imidlertid ikke ønsket selv at besvare vores henvendelse, men overladt det til Zenia Cramer, der er Quality & Compliance Manager hos R2 AGRO. Cramer besvarer ikke spørgsmålene, men skriver bare:

“R2 Agro er registreret efter gældende lovgivning hos Fødevarestyrelsen, og vores produkter overholder al relevant Dansk og EU foderlovgivning. Råvarer overvåges iht. gældende lovgivning. Dyrearter og brugsanvisninger er angivet på mærkningen, i overensstemmelse med den relevante lovgivning for mærkning og markedsføring af foder.”

Bannerbillede: Landmandsliv. Grafik: Niels Knudsen