Ultrarige personer sluger en stigende andel af den globale velstand

Tilsammen ejer verdens rigeste nu tre gange mere end den fattigste halvdel af menneskeheden, der svarer til 2,8 milliarder voksne mennesker

De ultrariges velstand oplever en historisk stigning, ifølge den tredje rapport fra World Inequality Lab, der tæller den franske økonom Thomas Piketty blandt sine ledere. Kun politiske valg kan ændre disse tendenser, konkluderer forfatterne.

I dag er der så mange ultrarige personer, at de nemt kunne fylde et helt fodboldstadion. Der er 56.000 personer, der repræsenterer de rigeste 0,001% af planetens beboere. Adgangsbilletten til denne eksklusive klub er mindst 254 mio. euro (1.897 mio. danske kroner) i aktiver.

Tilsammen ejer de ultrarige nu tre gange mere end den fattigste halvdel af menneskeheden, der svarer til 2,8 milliarder voksne menneske. Mens forskellen har stabiliseret sig siden afslutningen af ​​Covid-19-pandemien, er den vokset kraftigt i de seneste årtier: Tilbage i 1995 ejede de 0,001% “kun” dobbelt så meget som den fattigste halvdel.

Det skriver Eric Albert 10. december 2025 i Le Monde.

Disse data stammer fra en rapport fra World Inequality Lab (WIL), der er et forskningsinstitut baseret på Paris School of Economics. Den blev offentliggjort onsdag den 10. december. WIL ledes af økonomerne Thomas Piketty, Lucas Chancel, Ricardo Gomez-Carrera og Rowaida Moshrif. Rapporten, der har forord af Jayati Ghosh og Joseph Stiglitz, giver et omfattende overblik over uligheden i verden.

”Ulighed er ikke skæbne, men valg” økonomerne Jayati Ghosh og Joseph Stiglitz

Med udgangspunkt i forskning fra næsten 200 forskere dokumenterer WIL-rapporten eksplosionen af ​​velstand blandt de ultrarige og beskriver, hvordan disse uligheder efterhånden gennemsyrer alle niveauer i samfundet: i uddannelse, i politik, i konsekvenserne af klimaforandringer og i indkomstforskelle mellem mænd og kvinder.

Rapporten beskriver også de brede globale tendenser i løbet af de sidste to århundreder. Først kom en stigning i uligheden under den industrielle revolution i det 19. århundrede. Derefter var der en historisk reduktion efter Første Verdenskrig, og især efter Anden Verdenskrig, drevet af udviklingen af ​​velfærdsstater og indførelsen af ​​høje skatter på formue og indkomst, hvilket muliggjorde en historisk indsnævring af løn- og formueforskellene.

Imidlertid har de sidste 40 år set en genopblussen af ​​uligheden, især i USA og i mindre grad i Europa. Årsagerne omfatter liberalisering af finansmarkederne, deregulering af arbejdsmarkedet, faldende fagforeningsmagt og øget globalisering.Selvom resultaterne er nedslående, understreger forfatterne, at de ikke er uundgåelige. Disse tendenser, argumenterer de, er resultatet af valg truffet af ledere og embedsmænd. “Ulighed er ikke skæbne, men valg,” skriver økonomerne Jayati Ghosh og Joseph Stiglitz i rapportens forord. “I løbet af et århundrede blev indkomstforskellene i Europa reduceret ti gange. Vi er nødt til at genoprette forbindelsen til denne historiske bevægelse,” tilføjer Thomas Piketty.

Globalt set er de rigeste lande også de mest lige. Europa, østasiatiske lande (Japan, Sydkorea, Kina) og selv USA er langt mindre ulige end Afrika, Mellemøsten eller Latinamerika. “Historisk set er velstand kommet fra langt mere inkluderende investeringer i uddannelse og sundhed,” sagde Thomas Piketty. “Det er reduktionen af ​​ulighed, der har muliggjort udvikling og velstand.”

(…)

Læs hele artiklen her.

Bannerbillede: Money makes things grow. Foto: Micheile Henderson/Unsplash