Ulve, natur og kultur

MortenLindhard

Morten Lindhard er naturvejleder på Røsnæs ved Kalundborg.

Konflikten mellem mennesker, ulve og anden natur kræver nytænkning og indrømmelser fra begge sider i debatten, skriver biolog og naturvejler Morten Lindhard i et debatindlæg i Jyllandsposten 18/8, hvori han foreslår at se på landskabet på en helt ny måde.

Der kunne være to nye typer af biodiversitetsøkosystemer i vort landskab, foreslår Lindhard og fortsætter:

1: Produktionsøkosystemer, hvor vi er top-rovdyret og høster de bedste bøffer, træer, bær og urter på bæredygtig vis. De skal hver især bestå af ådale, skove og så meget overdrev som muligt. Hvert økosystem skal afgrænses af et hegn, så de store planteædere bliver og passer naturen og ikke kommer ud i trafikken eller ud og ødelægger afgrøderne.

Dyrene samles en gang om året, og overskuddet tages fra til slagtning eller skydes som vildt, så resten kan klare vinteren uden tilskudsfodring. I nødsfald lukkes dyrene ind på dyrkbare, tilstødende arealer og fodres. Den tilførte gødning vil udnyttes af afgrøderne. Økologisk balance tilstræbes. Flerartsgræsning er nøgleordet. Hver art udnytter sin del og giver sit unikke bidrag til naturplejen. Sammen optimeres mængden af kød – det var derfor, man havde flerartsgræsning på overdrevene i gamle dage.

Produktionsskovenes gamle træer tager minimal skade af dyrene. Kun nyplantningerne skal fortsat hegnes, som de allerede bliver det pga. hjortevildtet. Skovenes naturlysninger får gavn af græsningen, og dyrene får gavn af den læ, som de kan finde i skoven plus en smule foder.

Ideelt for dyrevelfærd og natur ville det være, hvis dyrene, der skal slagtes, blev aflivet på marken og indvoldene efterladt til naturens ådselsædere; rovfugle, ræve, mejser, etc. Rullende slagterier med kølerum ville kunne løse opgaven. Øremærker kræves kun på dyr, der forlader områderne eller kun på dyr, der har været igennem den årlige indfangning. Naturkød markedsføres som noget særligt.

2: Nationalparker, der lever op til IUCN-standarden, kunne være det andet biodiversitetsøkosystem. Alle vilde planteædere og rovdyr genindføres, hvis de oprindeligt har hørt hjemme her og kan klare sig i det givne område. Et solidt hegn holder natur og landbrug adskilt – til begges gavn. Vi kunne starte med at berige de dyrehaver, vi allerede har med flere arter, men færre individer, så de blev økologisk bæredygtige. De militære øvelsesområder og statsskove kunne tilsvarende tildeles en ekstra naturdimension.”

Se tidligere indlæg om ulven i dansk natur.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.