Unfair eksportstøtte til økologiske fødevarer

Karsten Nielsen lancerer ud efter støtten til økologisk eksport.

Vi har modtaget dette indlæg fra Karsten Nielsen, Food from Denmark A/S, 20. december 2016:

Hvor går grænsen for venskabskorruption og inhabilitet? Et er regler, men hvad er sund fornuft når det kommer til eksportfremme?

Jeg har arbejdet med eksportfremme i 20 år indenfor retail og foodservice. Jeg har ikke været politisk anlagt, men har haft fokus på virksomhedernes behov. Tilskud er bestemt godt, men det har taget overhånd for nogle erhvervsorganisationer, som bruger tilskud til at drive deres egne organisationer.

Hvorfor skal jeg som privat aktør udkonkurreres af f.eks. Økologisk Landsforening (ØL), som bare i 2016 modtog 7445 tilskudstimer til fire eksportprojekter fra Fonden for økologiske landbrug (FØL). De sidder på 8 ud af 12 poster i fondsbestyrelsen, som L&F og ØL selv har udpeget, og L&F styrer selv administrationen i FØL. Det er mine to største konkurrenter, som skal vurdere mine ansøgninger og se mine projektideer, og det er ikke sund fornuft.

I 2016 valgte FØL at give alle vores ansøgninger afslag og give alle tilskudsmidlerne til kun to organisationer – ØL og L&F. Jeg har endnu ikke fundet en som syntes at bestyrelsen i FØL er habil. Dette er en direkte stopklods for væksten, som dræber alle private tiltag og det er direkte demotiverende for at drive forretning.

Her er de tørre tal, som viser, hvem der får eksportstøtten.

Økologi har fået tilskud til eksportfremme i over 20 år, og økologi udgør under 2% af eksporten. Alligevel får showet lov at køre videre uden nogen form for konsekvenser, hvor ØL og L&F ender med at få næsten alle tilskudsmidler, som FØL administrerer indenfor økologisk eksportfremme.

Hemmelige aftaler præger økologisk dansk eksportfremme og hvorfor skal vi i Danmark støtte op omkring udenlandske landmænd med danske tilskudsmidler?

Hvorfor skal mine to største konkurrenter L&F og ØL mødes i hemmelighed og koordinere deres ansøgninger og opdele projekterne før de sender ansøgninger ind? Det ligner et kartel og noget som ikke burde være muligt i dag. Når man klager over en afgørelse, så klager man til FØL og når man klager til FØL så klager man igen indirekte til L&F og ØL, så FØL skal i princippet kontrollere sig selv, hvilket virker absurd.

Hvorfor får min ansøgning til en økologisk stand på PLMA 2016 afslag, når vi står med 22 økologiske industriproduktioner på messen og hvorfor får Øls stand med otte små virksomheder tilskud fra FØL til PLMA 2016?

Hvorfor skal der på PLMA 2017 være i alt tre ukoordinerede stande, som alle kan tilbyde økologiske produkter? Det er det samme på ANUGA 2017, hvor der er flere danske fællesstande. Det holder da ikke – hvor er fornuften?

Økologi er godt – men fordeles støttemidlerne fair?

Hvorfor skal vi på danske økologiske fællesstande markedsføre udenlandske landmænds produkter. Danske landmænd er presset og går konkurs, og alligevel står deres egen erhvervsorganisationer med danske tilskudsmidler og markedsfører udenlandske økologiske produkter, som kylling fra Tyskland, økologiske frø fra Mellemamerika, økologisk birkesaft fra Finland, osv.

Jeg bruger nogle gange ordet venskabskorruption, men faktum er, at der er en overlapning af de samme folk fra virksomheder, organisationer, bestyrelser osv., der har kendt hinanden rigtig godt i mange år. De sidder på kryds og tværs og styrer tilskudsmidlerne, og det er det jeg kalder venskabskorruption. Det er altså ikke en værdig og upartisk måde at gøre tingene på og det burde ikke kunne finde sted i 2017.
Hvor går grænsen for venskabskorruption og inhabilitet? Et er regler, men hvad er sund fornuft når det kommer til eksportfremme?

Man kan altså ikke være objektiv og samtidig give tilskudsmidler til vennerne; heller ikke når NaturErhvervstyrelsen pakker det ind i landbrugsstøtteloven og siger at det plejer erhvervsinteresser. Hvis erhvervsorganisationerne ikke var praktisk udførende i dagligdagen, så ja, så ville det pleje erhvervsinteresser, men erhvervsorganisationerne er praktisk udførende og dermed konkurrerer de direkte med private aktører, hvor de selvsamme folk skal vurdere ansøgninger og være objektive.

Når man spørger FØL bestyrelsen om de ønsker debat omkring deres måde at fordele midlerne på, så ønsker de det ikke. Hvorfor mon ønsker de ikke debat? De fleste personer, som skal vurdere ansøgninger, ved intet omkring eksportfremme, men alligevel skal de være med til at plejer erhvervsinteresserer.

Hvordan tjener det til at skabe arbejdspladser til erhvervet i Danmark?

Statistik, presse og lobbyisme med økologiske eksportfremme
Erhvervsorganisationerne skriver ofte selv ukritiske artikler til pressen, som ofte bliver lagt online og man får et meget misvisende billede af virkeligheden. Statistik bliver brugt til at bakke deres argumenter op, men når man går i dybden med analysen, så holder den ikke.

Det nytter ikke at fremføre et argument, hvor man siger at den danske økologiske eksport er vokset med 15% fra 2014 til 2015, og man bruger dette som et eksempel på at vise at den danske økologiske eksportindsats, der blev gennemført via offentlige støttemidler, har bidraget til denne stigning. Uden at vide det, så vil jeg gætte på at ARLA og de andre store virksomheder, står for 14% af den øgede eksportvækst, men ARLA og de andre store eksportvirksomheder er ikke engang med i de økologiske eksportprojekter, som bliver gennemført med tilskud.

Faktum er bare der ikke er rigtig nogen, som stiller kritiske spørgsmål når erhvervsorganisationerne soler sig i økologi og tilskudstimer. Hamsterhjulet kører videre uden nogen form for kontrol eller kritiske spørgsmål omkring hvordan offentlige tilskudsmidler bliver brugt.

Som tidligere nævnt, så fik Økologisk Landsforening 7445 tilskudstimer for 2016 via FØL dvs. det er penge som kom fra FØL, hvor der sidder fire bestyrelsesmedlemmer fra Økologisk Landsforening. Jeg tror heller ikke at mange ved at Export Academy, som er et projekt arrangeret af Økologisk Landsforening, fik 2 mio. i tilskud i 2016. Jeg vil kunne gøre det samme for 500.000 kr. og så bruge 1,5 mio. kr. på noget andet.

Vores mål er klart: Vi ønsker en rød tråd igennem Danmarks strategi indenfor eksportfremme, hvor der laves en fælles strategisk indsats for både konventionelle og økologiske produkter på eksportmarkeder. Offentlige støttemidler til økologisk eksportfremme skal fordeles på fair vilkår og af erfarne folk uden tilhørsforhold til tilskudsmodtagere.

Læs hele indlægget.

Food from Denmark A/S
Karsten Nielsen, CEO

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.