Ud af de 137 lande, der lover at nå CO2-neutralitet, har kun 60 afgivet disse løfter skriftligt via en konkret lovgivning eller et politisk dokument. Så mens Australiens længe ventede forpligtelse til netto nul i 2050 i dagene op til COP26’s globale klimatopmøde blev set som beundringsværdig og en måde at mindske spændingerne med sine største strategiske partnere USA og Storbritannien, opfattes det stadig kun som et løfte uden konkrete detaljer. Selv for lande med konkrete tidsrammer og politikker på plads er der stadig lang vej igen, som vores diagram viser.

Det skriver datajournalist Florian Zandt for statista.com den 26. oktober 2021.

Førende på vejen til netto nul blandt de større nationer ligger Finland, som sigter mod at blive CO2-neutral i 2035 via sin midtvejs klimaplan og den nationale klima- og energistrategi, der blev indført i juni 2019. I Europa søger også Island og Østrig at nå netto-nul i 2040, hvorimod Tyskland og Sverige skubber datoen for CO2-neutralitet til 2045.

Det er de rige lande, der står for de store udslip af drivhusgasser, mens mange fattige lande lider under følgerne. Foto: Jon Tyson/Unsplash

De fleste af landene med klimaløfter har sat 2050 som deres mål med den bemærkelsesværdige undtagelse af Kina, Indien og Rusland, der sigter mod 2060. Disse få undtagelser kan dog vise sig at være særdeles skadelige for kampen mod klimaændringer, da disse tre lande var blandt de 5 værste lande med hensyn til CO2-emissioner i 2019, hvor Kina udledte ti milliarder tons mod USA’s fem milliarder tons.

Selvom de ikke bidrager meget på globalt plan, er Surinam og Bhutan de eneste to lande, der allerede har opnået netto nul og endda nærmer sig en netto-negativ kulstoføkonomi. Dette kan tilskrives disse landes relativt intakte natur samt det tætte skovdække, som for eksempel udgør 93 procent af Surinams samlede areal.

Selvom reduktionen af ​​drivhusgasemissioner er en central del af nettonul-konceptet og bekæmpelse af klimaændringer, er det ikke den eneste relevante indikator. Kunstige eller naturlige kulstofdræn som regnskove er også en vigtig faktor for at nå dette mål, da reduktionen til nul CO2-emissioner er direkte umulig at opnå. Derfor skal CO2-neutralitet forstås som et holistisk koncept, herunder udvikling af teknologi til at trække drivhusgasser ud fra atmosfæren, fremme af naturbevarende foranstaltninger vedrørende vigtige naturlige levesteder, samt reduktion af den samlede produktion af kulstof forårsaget af industrialiseret produktion.

Bannerfoto: Bhutan. Foto: Pema Gyamtsho/Unsplash

Visited 7 times, 5 visit(s) today

Skriv en kommentar