Verden svømmer i mad, og vi bliver federe og federe

En global fedmekrise kan gøre seks ud af hver 10 voksne og en tredjedel af vores børn for overvægtige i 2050. Der er masser af mad i verden men i stigende omfang af den forkerte slags

Det højt respekterede britiske lægefagtidsskrift ‘The Lancet’ advarer i en aktuel artikel mod den fedme- og overvægtspandemi, der hærger globalt og især fremover vil ramme Asien og Afrika. Uden kraftig politisk handling vil cirka 60 pct. af alle voksne og en tredjedel af børn og unge på verdensplan være overvægtige eller fede i 2050, ifølge fremskrivningerne i The Lancet.

Årsagerne er velkendte: vi ændrer kostvaner, når vi flytter til byerne, forarbejdede fødevarer erstatter friske produkter, vi bruger mere sukker, olie og kødprodukter i lav- og mellemindkomst landene og overalt vokser den stillesiddende livsstil. Mad er der nok af, men altså den forkerte slags.

Hvor slemt står det til
Fedme, der statistisk defineres som et kropsmasseindeks (BMI) over 30 hos voksne, og overvægt, der er klassificeret som et BMI over 25, er forbundet med en øget risiko for adskillige sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og forskellige kræftformer. Fedme og overvægt er allerede i dag den femte hyppigste dødsårsag på verdensplan. I 2017 førte fedme til næsten fem millioner for tidlige dødsfald globalt. Desuden fører overvægt og fedme til flere dødsfald end sult i 65 pct. af verdens lande.

Forekomsten af overvægt og fedme er mere end fordoblet i løbet af de sidste 30 år og påvirker 2,1 milliarder voksne og næsten 500 millioner børn og unge i 2021. Alene fedme påvirker mere end en milliard mennesker, ifølge data offentliggjort i 2024 i The Lancet.

Nogle regioner har nået alarmerende niveauer: I dele af Oceanien, Mellemøsten og Nordafrika er fedmeprocenterne blandt de højeste i verden. I Tonga er mere end 70 pct. af kvinder overvægtige, et tal, der forventes at stige til over 87 pct. i 2050. På samme måde forventes Egypten at nå det samme niveau blandt kvinder i midten af århundredet.

Blandt højindkomstlande har USA i øjeblikket den højeste forekomst af fedme, der påvirker næsten halvdelen af befolkningen.
Asien og Afrika syd for Sahara forventes at blive ramt af de største stigninger i de kommende årtier. I Kina er overvægt og fedme allerede steget med 150 pct. i løbet af de seneste 30 år og vil fortsætte med at stige, så fedme vil påvirke næsten to tredjedele af befolkningen i 2050.
Regioner, der historisk er påvirket af underernæring, oplever også en kraftig stigning i fedme og overvægt. I Nigeria forventes antallet af overvægtige eller fede voksne at tredobles i 2050, hvilket gør det til det fjerde mest berørte land i absolutte tal.

Disse prognoser er etableret ved hjælp af over tusinde datakilder, der samkører både historiske og aktuelle landespecifikke tendenser med sociodemografiske fremskrivninger frem til 2050.

I Danmark er ca.18,5 % af den voksne befolkning svært overvægtige (2022), og det tilsvarende tal var i 2010 omkring 13 %. Der er tale om en betydelig stigning siden 1950, som forklares ved øget tilbud af energirige varer og I Danmark er ca.18,5 % af den voksne befolkning svært overvægtige (2022), og det tilsvarende tal var i 2010 omkring 13 %. Der er tale om en betydelig stigning siden 1950, som forklares ved øget tilbud af energirige varer og nedsat fysisk aktivitet.t. Desuden øges forekomsten med alderen, og der er flest svært overvægtige i aldersgruppen 45-74 år, men forskningen viser også, at overvægtige spædbørn/småbørn hyppigt bliver overvægtige som voksne.

“Vores samfunds monumentale fiasko”
Årsagerne bag disse tendenser er velkendte: kostændringer forbundet med urbanisering, stigningen i forarbejdede fødevarer på bekostning af friske produkter, øget forbrug af sukker, olie og animalske produkter i lav- og mellemindkomstlande og voksende stillesiddende livsstil.

For Emmanuela Gakidou, hovedforfatter til undersøgelsen og professor ved University of Washington, “repræsenterer denne hidtil usete pandemi af overvægt og fedme en monumental fiasko for vores samfund.” Fiaskoen skyldes, at disse tilstande, som i væsentlig grad påvirker både livskvalitet og sundhed, kan stort set alle forebygges.

En af de mest alarmerende tendenser i de nye data er, at fedme blandt børn og unge forventes at stige hurtigere end overvægtigt. Adskillige lande gennemgår allerede dette skift, hvor de bevæger sig fra en overvægt af overvægtige til en overvægt af fedmeramte, især små i stillehavsnationer samt i Nigeria, Indien, Brasilien og USA. I 2050 forventes fedmeforekomsten blandt drenge i alderen 5 til 14 år at overstige antallet af overvægtige og nå 16,5 pct. sammenlignet med 12,9 pct. i dag.

En anden bekymrende udvikling er, at i 2050 vil en fjerdedel af overvægtige voksne være over 65 år. I betragtning af at fedme er en risikofaktor for mere end 20 kroniske sygdomme, vil denne tendens blandt ældre personer sandsynligvis øge presset yderligere på allerede overbelastede sundhedssystemer, især i lavindkomstlande.

Stærk social dimension
For at stoppe denne globale fedmespiral opfordrer forfatterne i The Lancet regeringerne til at indføre presserende handlingsplaner for perioden 2025-2030. Mens både fedme og underernæring repræsenterer to sider af det samme problem kan forebyggelse hjælpe med at bekæmpe begge yderpunkter.

“I lav- og mellemindkomstlande er det afgørende at tackle både over- og underernæring, med indgreb lige fra at fremme balancerede kostvaner og sundhedsprogrammer for mødre og børn til regulering af ultraforarbejdede fødevarer,” forklarede Jessica Kerr, medforfatter til undersøgelsen fra Murdoch Children’s Research Institute i Parkville, Australien.

Til trods for den voksende fedmepandemi rammes politikforslag til fremme af folkesundheden fortsat af tilbageslag. I USA diskuteres obligatorisk næringsdeklaration på fødevareemballagee, et forslag fremsat af Food and Drug Administration (FDA) i midten af januar, lige før Donald Trumps indsættelse. I mellemtiden har Den Europæiske Union opgivet planerne om et harmoniseret ernæringsmærke på tværs af sine 27 medlemslande.

Et system for ernæringsmærkning var et af Europa-Kommissionens tilsagn i 2020 for at fremme sunde og bæredygtige fødevarer, men hård modstand fra Italien, som var stærkt modstander af Nutri-Score-systemet – der allerede er implementeret i flere europæiske lande – førte til tøven blandt EU-kommissærerne, som i sidste ende skrottede ethvert initiativ i sagen. I den “Vision for landbrug og fødevarer”, som Europa-Kommissionen fremlagde den 19. februar i år, og som udstikker køreplanen for de kommende år, er spørgsmålet slet ikke nævnt.

Bannerbillede: Overvægt og fedme breder sig globalt. Foto: Allgo/Unsplash