Rewilding og naturdyrehaverne er blevet det helt store uhyre, der jages med alle midler, mener miljøministeren, men nu skal hun forsvare de utraditionelle midler, der anvendes af en af de mest lidenskabelige tilhængere. Billedet er af Walton Ford: Der Pantherausbruch, 2001 (Pressefoto). Den amerikanske kunstner Walton Ford (f. 1960 i Larchmont, New York) er uddannet designer. Hans billeder har tidligere været vist på bl.a. Hamburger Bahnhof, Museum für Gegenwart, Berlin og på Albertina i Wien.

Udpegningen af nye naturnationalparker er sat på standby, mens åbningen af parken i Gribskov er udskudt til efteråret 2022

Atter har en videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet bragt sindene i kog, og miljøministeren Lea Wermelin (S) afkræves nu en stillingtagen til den kontroversielle forskning, der ligger til grund for rapport nr. 460 ”Udvikling af en dansk naturindikator (DNI)”. Den udkom i september 2021, men først her i det nye år er rapporten og dens forfattere kommet i søgelyset efter kritik fra forskere og fra gylle.dk.

MF Kristian Pihl Lorenzen, Venstre

Som noget ganske uhørt benytter rapporten sig af anonyme kilder i rigt omfang og insisterer samtidig på lukkethed omkring rådata og kriterier for udvælgelse af kilder. Folketingsmedlem for Venstre, Kristian Pihl Lorenzen, har sendt rapporten til miljøminister Lea Wermelin (S) med krav om et ministersvar på en række spørgsmål i tilknytning til rapporten. Pihl Lorenzen skriver bl.a. den 10. januar:

”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Ny AU-rapport bygger på anonyme eksperter men anbefaler alligevel store græssende dyr som fremtidens naturplejere” af Kjeld Hansen bragt i mediet gylle.dk den 8. januar 2022, herunder kommentere på den rejste alvorlige kritik af, at der ved udarbejdelsen af forskningsrapporten om rewilding ved hjælp af store græssende dyr, “Udvikling af en dansk naturindikator”, der udkom i september 2021, som videnskabelig rapport nr. 460 fra DCE ved Aarhus Universitet, er anvendt håndplukkede anonyme eksperter, og at der angiveligt mangler rådata-lager i tilknytning til rapporten?

Mener ministeren, at denne fremgangsmåde gør det muligt for andre forskere at efterprøve rapportens påstande og konklusioner?”

Dokumentation

Pihl Lorenzen er erklæret modstander af Wermelins naturnationalparker, og han har i de seneste måneder bombarderet lokale medier landet over med voldsomme indlæg, der går imod indhegning af arealer i statens skove til udsætning af såkaldte ”store græssere”, og mod udlægning af urørt skov på statens arealer. Pihl Lorenzen skriver bl.a. i Viborg Stifts Folkeblad den 2. december 2021:

”De indhegnede naturnationalparker med græssende køer, heste eller andre tamdyr kan med rette betegnes som dyreparker, som intet har med vild natur at gøre. Samtidig kan de opsatte hegn hindre det fritlevende hjortevildt i at vandre frit – til skade for dyrenes levevilkår. Og de indhegnede tamdyr er i fare for at mistrives, idet de efter planen selv skal finde føde på de indhegnede arealer, og da opsynet med dyrene er forringet. Vi så i al sin gru i Mols Bjerge, hvad dette kan føre med sig. (…)

Jeg vil appellere til og kæmpe for, at man dropper naturnationalparkerne og i stedet fastholder en naturnær skovdrift i Danmark, samtidig med at vi øger skovarealet med ny beplantning. Lad være med at misbruge biodiversiteten som falsk bagtæppe for naturnationalparker.”

Indlæggene er dog blev mødt med voldsomme protester fra tilhængerne af naturnationalparkerne i de fleste medier, men Pihl Lorenzens kampagne har den alvorlige undertone, at han tilsyneladende har Venstres opbakning til at kræve naturnationalparkerne revet ned, den dag hans politiske meningsfæller atter får magten.

Svagheden i det politiske håndværk fra Lea Wermelins ministerium bliver åbenbar, når Venstre-kampagnen mod naturnationalparkerne i den grad kan flamme op. Wermelin har overhovedet ikke været i stand til at skabe konsensus om opgaven med at løfte den danske biodiversitet, hvorimod flere og flere lokale beboere føler sig overkørt og talt ned til af bl.a. de akademikere, som udgør forfatterne til den rapport, som Pihl Lorenzen helt åbenlyst mistænker for at være manipuleret.

Naturstyrelsens kort over naturnationalparken i Gribskov ser sådan her ud, men det er ikke ført up-to-date. Tilsyneladende viser det, at der kun vil blive etableret 4 indgangsporte i hegnet, men ifølge medierne er dette ikke korrekt. Der opføres et 22 kilometer langt hegn på 2,5 meters højde, og der bliver etableret i alt 26 indgange til naturnationalparken, hvoraf de seks vil være hovedindgange. Kilde: 13.1.2022, sn.dk

Vakler projektet?

Senest nyt om hele projektet er ganske overraskende, at miljøministeren i december 2021 udskød beslutningen om lokaliseringen af de næste 10 parker til engang i ”det nye år”. Endnu mere overraskende er det, at Naturnationalpark Gribskov ikke kommer til at stå klar 1. april 2022, som det ellers tidligere har været berammet. I stedet ventes parken officielt at åbne engang i årets 3. kvartal, lyder det fra Jens Bjerregaard Christensen, skovrider hos Naturstyrelsen Nordsjælland.

Jens Bjerregaard Christensen, NST

– Vi er ikke påbegyndt noget arbejde endnu, for vi har ikke fået alle myndighedstilladelserne på plads endnu, hævder Jens Bjerregaard Christensen.

Han regner med, at anlægsarbejdet – der som bekendt indebærer opførelsen af et 22 kilometer langt hegn på 2,5 meters højde – kan gå i gang omkring 1. februar. Hegnet i sig selv kommer ifølge Naturstyrelsen til at koste omkring 10 millioner kroner at opføre. Herefter forventes mellem 1 og 2 millioner kroner årligt til vedligehold af hegnet. Der skal i forbindelse med anlæggelsen af naturnationalparken desuden anlægges en række stier og observationsplatforme i området. Det indhegnede område bliver åbent for besøgende, og der bliver i alt 26 indgange til naturnationalparken, hvoraf de seks vil være hovedindgange.

Når hegnet er på plads, regner Jens Bjerregaard Christensen med at omkring 250 eksisterende stykker dåvildt og en del kronvildt vil blive hegnet inde. Herefter skal der løbende udsættes elge, kreaturer og flere krondyr inden for indhegningen. Der er dog ingen forlydender om hverken elefanter eller næsehorn, som nogle rewilding-entusiaster ellers gerne så udsat i den danske natur.

Bannerbillede: Naturstyrelsen fælder fortsat løs i Gribskov af mandetykke veterantræer, der er over 150 år gamle, mens der allokeres mandetimer til ”veteranisering”, dvs. aflivning af langt yngre træer. Billedet er fra en flisplads nord for Nøddebo, 22. 12. 2021. Foto: Søren Wium-Andersen

Ny AU-rapport bygger på anonyme eksperter men anbefaler alligevel store græssende dyr som fremtidens naturplejere

 

Visited 25 times, 9 visit(s) today

Kommentarer

  1. Anna Lønne Sørensen

    Desværre bidrager Kristian Pihl Lorentzen også til at bringe hele debatten ud i ekstremerne, polarisering og med masser af påstande, der direkte strider mod anerkendt viden.
    Jeg tænker det nu handler om at få tingene ordentlig belyst og ikke mindst langt bedre formidling fra alle sider, ikke mindst tilhængerne af store græssere. Den meget dårlige formidling, der også i mine øjne ofte har været nedladende og bedrevidende, bør man kunne ændre.
    Idéen om at sætte naturen fri, selv ‘rewilde’ og så meget som muligt uden menneskers indblanding er jo indlysende god! Også for de dyr, der endelig slippes fri og kan få et mere naturligt liv end i stalde, etc.

    Alle er jo enige om at der ikke skal være flere dyr end et område kan bære hele året igennem. At tilskudsfodring faktisk ofte sker, når vejret bliver helt ekstremt og der ikke er mad nok. Eller man tager nogle af dyrene ud af flokken.

    Hegn er et stort og vigtig emne, for det skal jo ikke hindre andre vilde dyr i at bevæge sig frit i naturen. De hegn jeg har set, tillader dette.

    Men igen igen, en ordentlig sober og frem for alt ikke nedladende oplysning, det er hvad vi har brug for i den her sag.

    Rewilding-debatten overskygger også hele DKVILD-kampagnen, den store landsdækkende konkurrence for alle kommuner og alle landets borgere!! 93 kommuner er nu med, det hele slutter til efteråret i år, 2022, og det er helt vildt så meget der sker overalt i landet. Naturbevidstheden breder sig som i tusindvis af grønne ringe i hele landet, sammen med masser af fine naturoplevelser, små og større natur-projekter, osv osv.
    De store aviser glimrer med manglende omtale, de har ikke forstået det med at få gang i vores naturbevidsthed igen, og at det også er vigtigt, altafgørende for grøn omstilling på alle områder og for alle klimaloves opbakning i befolkningen. Facebook har derimod vist sig som et effektivt sted for borgernes samtale og hele den grønne debat, men nu skal debatten bredes ud til alle i samfundet og på alle medie-platforme.
    Det der med at få frisket sin naturbevidsthed op, gælder for os alle. ;o)

    • 22 kilometer hegn i 2,5 meters højde forhindrer al fri bevægelighed af alle større vilde pattedyr. Jeg troede dette faktum var indlysende for enhver.

  2. Torben Aagesen

    Bryder mig ikke om den dumstædige indstilling Wermelin lægger for dagen, for hendes projekt. Men desværre er Lorentzens forslag heller ikke optimalt.
    Gid folketingetinget snart tager sig sammen, og gør noget fornuftigt, der varer ved.

  3. Henriette pihl

    Det helt store problem er bare at der ikke gror føde i Danmark fra november til maj..
    Og dyrene kan ikke leve det fantastiske frie liv om vinteren i enge og skov som i Fussingø er meget vådt allerede nu, inden dræn stoppes…

    Det romantiske billede der har solgt Ideen er jo fra om sommeren…

    Det er jo helt sikkert en fornuftig forklaring på hvorfor de store græssere i tidens morgen, forlod det kolde nord .

    Nu vil man så tvinge dem, ved at sætte hegn op…

    Er det dyrevelfærd?

    • Anna Lønne Sørensen

      Vi har jo store græssere i naturen, rådyr, krondyr, etc. Der er masser af føde om vinteren, men antal dyr skal naturligvis passes til forholdene. Enten får de tilskudsfoder, eller nogle dyr tages fra.

  4. det her havde jo aldrig fået lov at komme så langt ud, hvis ikke regeringen havde været presset af Corona håndtering, mink og sms’er. Nu får Wermelin lov til at løbe sig gærdestave i livet og løbe linen ud. Mon ikke hun står nærmest døren, sammen med Trine Bramsen, når der inden så længe kommer en ministerrokade.
    Selve projektet er nu også forfejlet og grebet alt for dogmatisk an. Ingen bestrider jo at naturen er i krise og at noget må gøres. Men der skulle jo gerne være en forbindelse mellem problemet og indsatsen. Det er der ikke med den valgte Rewilding model.

  5. Robert Olesen

    Anna Lønne Sørensen – Som en af dem der har deltaget i debatten gennem de seneste par år, så kan jeg give dig ret i rigtig mange af dine pointer: Vi skal have ”tingene ordentligt belyst”. Det vi hidtil har set mht. formidling har ikke bare ”nedladende og bedrevidende” men desværre også ensidig med stærke overfortolkninger – langt længer end der er forskningsmæssig belæg for. – Både fra forskerne selv, vores miljøminister, DN præsiden m.fl. – Nok derfor den skarpe debat.
    Nu har jeg, med en skovbrugsfaglig baggrund og opvokset i vandkantsdanmak, måske en lidt anderledes tilgang til om fortællingen om at det ”at give skoven tilbage til naturen” og ”at sætte vores betrængte husdyr fri” er en så indlysende objektiv og god ide. Sætter man sig ind i tingene – og accepterer at vi lever i 2022, nærmer os 6 mio. mennesker i dette land og at vores natur er et kulturlandskab, hvor vi alle sammen skal have lov at være her – så er konklusionen måske ikke slet så indlysende. Og her mangler vi helt og aldeles en åben debat om hvad vi som samfund – ikke mindst lokalsamfund – vil med vores skove og natur – selvsagt i en god, saglig og ordentlig tone.
    Med rødlisten måler vi nutidens artsdiversitet (for en udvalgt delmængde af vores 30.000 arter) op imod (natur)kulturlandskabet anno 1850. Jeg er ked af at skyde alle gode intentioner og håb ned – Vi kommer aldrig tilbage til ”de gode gamle dage” – Som jeg kan huske de sidst 60 år af – og erkender – selv i det korte åremål – at have set store forandringer i vores natur og miljø – dårlige såvel som overraskende gode.
    Grundlæggende er jeg fortrøstningsfuld – Hvis vi kan taler og debattere ordentligt sammen – Er villige til at lytte til hinanden, så kan vi finde kompromisser og helhedsløsninger, der stækker ind i fremtiden. DKVILD osv. er fremragende initiativer, som afgjort kan hjælpe en betrængt natur i det åbne landskab – og måske væsentligst vækker den enkelte borgers interesse og bevidsthed om at vi faktisk selv kan gøre en forskel.
    Aktuelt omkring ”store græssere” og rewilding, så hilser jeg både Keld Hansens dybdeborende kritik særdeles berettiget og velkommen. Vi er desværre vidner til en meget ensidig satsning på en metode med særdeles tyndbenet eller manglende evidens. En af de 23 anonyme eksperter og sandhedsvidner – biolog ved Mariager Kommune Anders Horsten, erkender da også åbent i Nordjyske (13.1) at der er tale om eksperimenter, forhåbninger og forventninger ”I udlandet har man flere steder eksperimenteret med disse tiltag, og resultaterne er meget lovende”.
    Vi er – tror jeg mange – som værdsætter vores natur højt, men som finder det stærkt bekymrende, at den nuværende regering er villig til at ofre 75.000 ha – mere en halvdelen af statens skovareal til et skovrydnings-eksperiment, som vi end ikke kender biodiversitetseffekterne af – oven i købet i områder, som slet ikke er tilnærmelsesvist sammenfaldende med de biodiverse hotspots, som i 2016 ansås for afgørende i rapporten ”Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove” fra KU 2016.
    Vi mangler i den grad en åben debat – Hverken Miljøministeren eller hendes biologer fra DCE/AU kommer åbenlyst ikke til at initiere den. Så dejligt at Kristian Pihl Lorenzen melder sig ind i kampen.

    • Anna Lønne Sørensen

      Men Kristian Pihl Lorenzen anerkender jo ikke engang vi har en biodiversitetskrise? Og her taler jeg ikke om rødliste arter eller mere sjældne arter, jeg taler om arter, der er forsvundet i min levetid og med stadig større hast. Helt almindelige dyr.
      Det undrer ikke, for der bliver mindre og mindre plads til vild natur og mere og mere styret overalt. Samt grønne områder, der klippes og klippes…
      Kristian Pihl Lorenzen er i øvrigt ikke miljøordfører, men trafik. Det undrer mig hvorfor han udtaler sig så meget i netop natursager?
      DKVILD er en genial kampagne, udformet som en konkurrence, for den sætter dig og mig helt fri som borger til at gøre hvad vi synes giver bedst mening for at få mere natur og mere mangfoldighed igen. Det er udformet som en konkurrence mellem kommuner om at blive Danmarks Vildeste, men kommuner består jo netop af vi borgere, og det lægger DKVILD-konkurrencens dommer stor vægt på!! Igen og igen nævnes alt det vi som borgere kan gøre.

      Jeg spørger lige direkte, da jeg er ved at undersøge kendskabet til DKVILD: Har du hørt om det? Og i givet fald, i hvilken forbindelse? Er du medlem af de vilde grupper på Facebook?
      På forhånd tak for svaret, jeg arbejder som grøn frivillig for at få gang i mere naturbevidsthed i Danmark hos alle og det er DKVILD et fremragende redskab til.

      • Robert Olesen

        Opslaget drejer sig om biodiversitetsforskning og indirekte den igangværemde debat omkring naturnationalparker, så vi taler vist om forskellige ting. Men jeg kender DKVILD fra lokalpresse og fra den kommune jeg bor i – skilte i div områder lokalt.

Skriv en kommentar