Dine friske jordbær er dyrket med den rene gift

Tre ud af hver fire kemidyrkede jordbær fra danske avlere rummer rester af sprøjtegifte, som du risikerer at få med i købet. Hver især er sprøjtegiftene testede som ’sikre’, men cocktaileffektens gifteffekt er ikke kendt. Den kan frygtes at være betydelig, da der anvendes op til 22 forskellige sprøjtegifte hos den enkelte avler på danske jordbærmarker. Jordbæravlerne hemmeligholder selv listen over anvendt kemi, og fødevareministeren afviser en tvungen kemideklaration, men gylle.dk tilbyder indsigt i disse forhold. Og husk: Eneste sikre jordbærkøb er de økologisk dyrkede

År efter år påviser Fødevarestyrelsen, at langt de fleste dansk dyrkede jordbær rummer resten af sprøjtegifte. I 2017 var det 74%, i 2020 var det 94%, i 2023 var det 83% og sidste år 77%. Eneste ’trøst’ kan være, at importerede jordbær generelt er en smule mere kemibelastede, hvilket der også henvises til i de årlige rapporter.

Vil du helt undgå de giftbelastede røde bær, så er valget enkelt: Køb økologisk dyrkede jordbær, men du skal sikre dig, at de er forsynet med det statskontrollede, røde Ø-mærke. Det er ikke nogen sikker løsning at købe jordbær fra en gårdbutik eller vejbod.

Ikke et ord om sprøjtegifte

Redaktionen har tjekket de jordbær, som udbydes til salg i vejboden ved den kendte Esromgård i Nordsjælland. De er langt fra at være dyrket uden sprøjtegifte.

”I planperioden 2023-24 indberettede godsejer Carl Frederik Bruun, at han havde anvendt 10 forskellige sprøjtegifte på sine jordbærmarker. Af disse var der et produkt, som mistænkes for at fremkalde kræft, to produkter der mistænkes for at fremkalde fosterskader, og et produkt der var baseret på PFAS-kemikalier.”

Esromgård omfatter 575 hektar, der drives af godsejer Carl Frederik Bruun. Han har været formand (2018-2022) for nationalpark Kongernes Nordsjælland, og har hyppigt deltaget i offentlige debatter om natur og miljø.

Jordbær er en vigtig salgsvare for Esromgård, der da også reklamerer ganske dramatisk for produktet med ord som:

”Smagen af sommer. Vores jordbær har sat Esromgaard på landkortet. Om det skyldes jorden, dyrkningen eller solen ved vi ikke, men de smager dejligt, og vi er meget stolte af dem. Vi plukker dugfriske jordbær tidligt hver morgen. Når du køber jordbær hos os, kan du altid regne med, at de er plukket samme dag.”

Besnærende lyder det vel for de fleste, men påfaldende er det, at kemiforbruget i markbruget ikke nævnes med et eneste ord.

Gennem en aktindsigt hos Miljøstyrelsen har redaktionen fået udleveret Esromgårds lovpligtige sprøjteindberetninger, og de viser et forbrug af stærkt giftige midler.

I planperioden 2023-24 indberettede godsejer Carl Frederik Bruun, at han havde anvendt 10 forskellige sprøjtegifte på sine jordbærmarker. Af disse var der et produkt, som mistænkes for at fremkalde kræft, to produkter der mistænkes for at fremkalde fosterskader, og et produkt der var baseret på PFAS-kemikalier. Alle var mærket som skadelige for vandmiljøet.

Det er væsentligt at understrege, at disse 10 sprøjtemidler, som fordeler sig på 5 svampemidler, 4 ukrudtsmidler og et insektmiddel, allesammen er individuelt testet og fundet forsvarlige at anvende af Miljøstyrelsen. Forudsætningen er, at de anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningerne, hvilket især betyder, at de skal fortyndes ganske meget for ikke at volde uacceptabel skade på miljøet.

Hvad der ikke tages højde for, er effekten af at sammenblande midlerne.

Miljøstyrelsen erkender åbenlyst, at cocktaileffekten har man ingen viden om, altså om det forstærker den samlede virkning, når disse gifte blandes i sprøjtetanken eller på afgrøderne. Eller sagt mere jordnært: Miljøstyrelsen aner ikke, om 2 + 2 giver 7 – eller det, der er værre.

At jordbæravlerne faktisk godt kan finde på at fifle med brugsanvisningerne viser en dom, som netop godsejer Carl Frederik Bruun fik i 2018 ved retten i Helsingør. Her blev han idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegiften KERB 400 SC i sin jordbærproduktion i årene 2013 og 2014.

Se Esromgårds sprøjteforbrug i 2016.

Kerb 400 SC er et ukrudtsmiddel, der er mistænkt for at fremkalde kræft og meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. I dag er midlet ikke længere tilladt til brug i jordbær. I Sverige har det været totalt forbudt i flere år, fordi det er påvist i grundvandsprøver.

Hvem bruger flest sprøjtegift i jordbærmarken?

Redaktionen har gennemgået samtlige sprøjteindberetninger fra danske jordbæravlere, og de afslører, at godsejer Carl Frederik Bruun er langt fra den værste.

Prisen som nummer et tilfalder jordbæravler og gårdejer Claus Hunsballe, Orebyvej 80, 4230 Skælskør. I den seneste planperiode indberettede han 22 forskellige sprøjtegifte, der havde været anvendt i jordbærmarkerne.

Nummer to er gårdejer Mogens Mahler, Permelille 26, 8305 Samsø, der sprøjtede sine jordbær med 18 forskellige gifte, mens nummer tre var Kræmmergård på Kræmmergårdsvej 16 i 7660 Bækmarksbro med 16 forskellige sprøjtegifte.

Det virker umiddelbart logisk og rimeligt at forlange en udførlig varedeklaration på jordbærrene, så alle forbrugere kan vide, hvilke sprøjtegifte deres jordbær er sprøjtet med, men der trækker fødevareminister Jacob Jensen (V) grænsen.

Gylle.dk er ikke enig med ministeren. Vi mener, at det er helt demokratisk og sundhedsmæssigt og juridisk klart, at forbrugerne har krav på at vide, hvilke gifte der er anvendt – og som kan risikere at blive indtaget – på de produkter, der fremstilles af kemilandbruget. Det gælder ikke mindst jordbær, der er en af de mest sprøjtede bærafgrøder, og hvor der konstateres rester af sprøjtegifte på stort set alle partier.

Derfor tilbyder vi denne mulighed for selv at tjekke, hvad din lokale producent sprøjter med.

Tjek selv, hvad din jordbæravler sprøjter med.

Men husk – det nemmeste valg, hvis du vil undgå sprøjtegiftene, er: Køb økologisk producerede jordbær.

Bannerbillede: Jordbærmarker er no-go i sprøjtesæsonen i Spanien. Billedet her er dog taget i Watsonville, Californien, omkring  50 yards fra Pajaro floden. Foto: Jerry Burke/Flickr