Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land: Jylland. Bind 1. “Et monster af historier, oplysninger, kort og fotos. Den er umådelig velskrevet, og den er først og fremmest dybt interessant. Et stykke dansk kulturhistorie, der tidligere kun har været beskrevet i bidder, men som nu er samlet på fornemste vis og kommer til at stå på min boghylde ved siden af Encyklopædien.” – Anmeldt af Søren Ryge Pedersen, Politiken, 24. januar 2012. 832 s., rigt ill. Forlaget Bæredygtighed 2011. Pris: 499,- kr. Portofrit
Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land: Øerne. Bind 2. Præsenterer 176 fortællinger om de mænd, der formede landskabet på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Møn gennem de seneste 200 år. Der fokuseres på de 176 store landvindingsprojekter, som er rigt illustreret med gamle kort og fotos, der sættes op mod nutidens forhold. Sted for sted fortælles historien om store håb og gyldne visioner, om dristige satsning, rænkespil og bristede drømme. 832 s., rigt ill. Forlaget Bæredygtighed 2011. Pris: 499,- kr. Portofrit
Bestil begge bind sammen til julegavepris: 800,- kr. Portofrit.