
Data fra USA fremhæver nogle særlige pesticider, der muligvis kan øge både risikoen for og dødeligheden af prostatakræft. Flere af disse pesticider er blevet brugt i dansk landbrug indtil fornylig
Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd i USA, men konkrete årsag-og-virkning risikofaktorer er vanskelige at indkredse. I denne undersøgelse, der blev offentliggjort 4. november 2024, undersøgte amerikanske forskere ved Stanford University School of Medicine, i Californien, hvad pesticider kan betyde for risikoen for at få prostatakræft og for at dø af prostatakræft.
Forskerne identificerede 22 pesticider, der konsekvent kunne forbindes med forekomsten af prostatakræft i USA, hvoraf fire også var forbundet med dødsfald af prostatakræft. Resultaterne er blevet delt online af Wiley i tidsskriftet Cancer, som er godkendt af American Cancer Society.
For at vurdere sammenhænge af 295 pesticider med prostatakræft på tværs af amter i USA, gennemførte efterforskerne et miljødækkende associationsstudie, der gjorde brug af en forsinkelsesperiode mellem eksponering for pesticider og forekomst af prostatakræft på 10-18 år. Forsinkelsen skulle tage højde for den langsomt voksende karakter af de fleste former for prostatakræft.
Perioden 1997-2001 blev vurderet for anvendelse af pesticider og perioden 2011-2015 for tilfælde af prostatakræft. På samme måde blev perioden 2002-2006 analyseret for pesticidbrug og perioden 2016-2020 for tilfælde af prostatakræft.
Blandt de 22 pesticider, der viste konsistente direkte sammenhænge med forekomster af prostatakræft på tværs af begge tidsbaserede analyser, var der tre, der tidligere er blevet forbundet med prostatakræft, herunder 2,4-D, som er et af de hyppigst anvendte pesticider i USA. De 19 nye pesticidkandidater, der ikke tidligere har været knyttet til prostatakræft, omfattede 10 herbicider, flere fungicider og insekticider og et jorddesinfektionsmiddel.

Fire pesticider, der var forbundet med forekomsten af prostatakræft, var også forbundet med øget dødelighed af prostatakræft: tre herbicider (trifluralin, cloransulam-methyl og diflufenzopyr) og et insekticid (thiamethoxam). Kun trifluralin er klassificeret af de amerikanske miljømyndigheder Environmental Protection Agency (EPA) som et “muligt humant kræftfremkaldende stof”, hvorimod de andre tre anses for “ikke sandsynligt at være kræftfremkaldende” eller har dokumentation som “ikke-kræftfremkaldende.”
“Denne forskning viser vigtigheden af at studere miljøeksponeringer, såsom brug af pesticider, for potentielt at forklare noget af den geografiske variation, vi observerer i forekomsten af prostatakræft og dødsfald i hele USA,” sagde undersøgelsens hovedforfatter Simon John Christoph Soerensen, MD, fra Stanford University School of Medicine, og fortsatte:.
“Ved at bygge videre på disse resultater kan vi fremme vores indsats for at lokalisere risikofaktorer for prostatakræft og arbejde hen imod at reducere antallet af mænd, der er ramt af denne sygdom.”
De 4 værste og anvendelsen i dansk landbrug
Ukrudtsmidler
Trifluralin: dansk landbrug anvendte 13 godkendte produkter frem til forbud i 1998. Totalforbud i hele EU fra 2008, fortrinsvis på grund af stor giftighed for vandlevende organismer.
Cloransulam-methyl: ikke godkendt hverken i dansk landbrug eller i EU. Godkendt i USA.
Diflufenzopyr: ikke godkendt hverken i dansk landbrug eller i EU. Godkendt i USA.
Insektmidler
Thiamethoxam: dansk landbrug anvendte 10 godkendte produkter frem til EU-forbud i årene 2013, 2018 og 2020. Der var tale om et middel af neonikotinoid-typen, der kun måtte anvendes til bejdsning af frø i lukkede industrianlæg. Har dog fortsat været anvendt i 2021-22 på dispensation fra Miljøstyrelsen.

Hvilke andre alvorlige sygdomme kan med sandsynlighed relateres til pesticider? Parkinsons f.eks. På den lille ø Samsø dyrkes landarealet i højere grad end landsgennemsnittet. Samsø dyrker mange specialafgrøder – især grøntsager – og bruger mange forskellige pesticider. Forekomsten af Parkinsons på den lille ø-i-midten er højere end gennemsnittet.
Gad vist hvor megen dokumentation – som den du gengiver her – der skal til for at ændre på brugen af pesticider i det danske landbrug ?
Hvordan kan vi som befolkning beskytte os imod en bande som åbenbart vil os det ondt?
De valgte på tinge er åbenbart ligeglade!