40 øre ekstra per liter til landmændene – det foreslog de svenske mælkeproducenter i Arla for at få enderne til at mødes bedre. Men forslaget blev stoppet af Arla-ledelsen. Det skriver svt.se, 11. november 2015.
I skyggen af den svenske mælkekrise – hvor mere end en mælkegård lukkede om dagen i Sverige sidste forår, fremsatte en gruppe Arla-landmænd i det vestlige Sverige et forslag om, at Arla skulle øge prisen på de særlige produkter i serien med Sverigekannan. Sverigekannan blev lanceret sidste forår og er nu tilgængelig på en bred vifte af Arla-produkter. Etiketten garanterer, at mælken er fra svenske Arla landmænd.
Ifølge forslaget skulle de ekstra penge gå til svenske Arla-landmænd, der i dag udgør knap 3.200 af det samlede antal Arla-landmænd i Europa – der er omkring 12.750 i syv forskellige lande.
– Vi ønskede en krone ekstra på hvert produkt med Sverigekannan på. Det havde genereret 40-45 øre pr liter mælk til landmanden, siger Bibbi Johansson, der er mælkeproducent uden for Trollhättan.
Ifølge Bibbi Johansson havde de ekstra penge betydet meget for de Arla-landmænd, der kæmper med økonomien. I dag taber de fleste Arla-landmænd over en krone på hver liter mælk, der produceres.
Forslaget, der fik støtte blandt mange landmænd, blev præsenterede flere gange for Arla ledelsen i løbet af sommeren. Men ledelsen i mejerigiganten sagde stop.I et internt brev til aktionærerne, skriver bestyrelsesformand Åke Hantoft:
“Bestyrelsens holdning til dette spørgsmål er klar: det er ikke den rette vej at gå i Arla. En stemme og en mælkepris er et af de mest grundlæggende principper i vores kooperativ. “
De gruppe Arla-landmænd, der fremsatte forslaget har endnu ikke opgivet at få Arla-ledelsen til at ændre holdning.
– Det er meget frustrerende ikke at få en del af, hvad kunder og forbrugere ønsker at betale i dag. Arla må gøre noget! sagde Bibbi Johansson.
Læs hele artiklen.