Vi betaler, men skal døje med både støj og møg og stank
Har du nogen siden tænkt over, hvorfor det er så svært at beskytte naturen i Danmark? Svaret er, at Agrokratiet bestemmer. Men hvad er så agrokratiet? Det forklarer Niels Poul Dreyer i denne fine film.
Agrokrati betyder et rigmandsvælde baseret på landbrug. Landbrugslobbyen er så magtfuld, at den har tilegnet sig en særstatus i samfundet. Fået særlige privilegier, tilskud fra skatteyderne, uden at landbruget behøver at tage hensyn til miljø og borgere. Når svinefarme udvider, er borgerne chanceløse. Vi betaler til godsejere, mens vi skal døje med deres gylle og stank.
Vinterferie 7. januar til 14. januar 2019!
Redaktionen på gylle.dk holder vinterferie i en uge. Må vi anbefale, at trofaste læsere skifter til www.organictoday.dk så længe? Det er Danmarks grønne netavis, og den er ikke så tosset endda…
Venlig hilsen
Redaktionen
Jordfordeling giver færre landbrugsmaskiner på vejene på Djursland – skatteyderne betaler
Der er bevilget 1.860.000 kr. til Naturpakkejordfordelingen ved Øster Alling. Der forventes udgifter på ca. 1.800.000 kr. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet er blå stiplet linje = projektområde. Rød omkreds = arealer der har skiftet ejer i Naturpakkejordfordelingen. Som det fremgår af kortet, er der ingen geografisk forbindelse mellem det fremtidige vådområde og de begunstigede landmænd.
Et areal på størrelse med næsten 6000 parcelhusgrunde har netop skiftet hænder ved Øster Alling på Djursland. Det gavner både klimaet, landmændene og deres naboer. Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 7. december 2018.
42 landmænd ved Øster Alling på Djursland skal fremover køre 5.600 færre kilometer om året for at nå deres marker. Det er godt for klimaet og betyder færre traktorer på vejene. Samtidig sparer landmændene mange penge hvert år på blandt andet brændstof.
Venstre-ministeren Jacob Ellemann-Jensen finder det helt i orden, at skatteyderne pålægges at betale for landmændenes kaotiske ejendomsforhold.
Det er resultatet af en kæmpe jordfordeling, der netop har fundet sted på Djursland, hvor 460 hektar jord – eller hvad der svarer til næsten 6.000 parcelhusgrunde – har byttet hænder. Jordfordelingen er gratis for landmændene.
– Det giver rigtig god mening at samle de spredte marker mest muligt. Naboerne slipper for traktor-propper på landevejene, landmanden sparer både tid og brændstof hver eneste gang, han skal arbejde med sin jord, og klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året. Derfor er jeg også glad for, at vi med tørkepakken har fundet yderligere 10 mio. kroner, så vi kan lave meget mere af denne slags jordfordeling i 2019, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Behovet for jordfordeling er et resultat af liberaliseringen af landbrugslovene i 2004, hvor det blev muligt at opkøbe og drive landbrugsjord hvor som helst i landet. Resultatet af lovændringen blev bl.a. nedlæggelse af mange markveje og en markant øgning af trafikken på offentlige veje med store landbrugsmaskiner. Den offentligt finansierede jordfordeling kan for en tid samle den enkelte ejendoms marker, men nye opkøb i de kommende år vil atter skabe problemer på vejene, da landmændene stadig har ret til at købe og drive marker hvor som helst uden hensyn til afstandene eller vejnettet.
Morten Winther, AU.
Ingen klimaeffekt
Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der står bag projektet til 1,8 mio. kroner, påstår, at “klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året.“
Spørger man derimod en klimaforsker, så rykker aftalen ikke det store ved klimaproblemerne. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget. Det mener Morten Winther, seniorrådgiver, ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet:
– Selve CO2-besparelsen i det her betyder jo meget, meget lidt i det samlede regnskab. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget, siger Morten Winther til TV2 Østjylland.
Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber
Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.
Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.
Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.
Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten
Er dette virkelig “noget af det bedste i verden”?
Redaktionen har modtaget denne billedserie fra en trofast læser, der spørger, om dette virkelig kan være et retvisende billede af dansk svinelandbrug? Serien er optaget i denne uge, og svinefabrikken ligger ved Nordborg på Als. Vi har videresendt billederne til Miljøtilsynet i Sønderborg Kommune med en forespørgsel om lovligheden af de henkastede døde svin.
Over 1 million EU-borgere siger nej tak til burgrise
Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Pressemeddelelse, den 4. oktober 2018 fra Dyrenes Beskyttelse
Den tvær-europæiske kampagne for at sætte grises vilkår på dagsordenen hos EU-Kommissionen har nået en milepæl med over 1 mio. underskrifter. Opbakningen vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse
I efteråret 2017 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen, ”Burgrise – Nej tak”, for at sætte fokus på danske og europæiske grises forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene.
Billeder af konventionelle grise på Tomsgård syd for Køge: Tomsgaardsvej 2, 4672 Klippinge. Taget til Åbent Landbrug, den 16. september 2018.
Danmark i konflikt med Sverige om havvindmøller
Havvindemølleparker truer edderfuglene, mener de svenske miljømyndigheder. Foto: Joh Larsen/DOF.
Danmark er for første gang i lang tid havnet i en international miljøkonflikt med vores naboland om forvaltningen af vores fælles Østersø-natur
Planerne om at opføre kæmpemæssige kystnære havvindemølleparker flere steder i de indre farvande møder nu også modstand fra udlandet. Gylle.dk omtalte her i maj Borgerforslaget, hvor man indsamler underskrifter med krav om, at havvindemølleparker skal være mindst 12 kilometer fra land.
Modstanden mod de planlagte kystnære havvindemølleparker kommer fra mange sider – naturvenner, turisterhvervet, lokale erhvervsdrivende, grundejere, sommerhusejere og fritidssejlere, men også den svenske regering protesterer mod anlæg af to af de planlagte mølleparker.
Det drejer sig om de planlagte havmølleparker ud for Vestsjællands kyst ved Omø og i Jammerland Bugt syd for Kalundborg.
Naturvårdsverket, der er den svenske Miljøstyrelsen, gjorde i 2017 på den svenske regerings vegne indsigelse mod de danske planer om at opføre store havvindemølleparker ud for Stigsnæs – Omø og i Jammerland Bugt.
Indsigelsen skete i medfør af Espoo-Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne. (Espoo er den by i Finland, hvor konventionen i 1991 blev underskrevet).
Svenskernes hovedbegrundelse er hensynet til bevarelsen af vores fælles fuglebestande, der i mange tilfælde yngler og opholder sig i Sverige i sommerhalvåret og overvintrer i de danske farvande eller trækker gennem Danmark forår og efterår. Specielt fremhæver Naturvårdsverket edderfuglene, fløjlsænderne og sortænderne – Østersøbestandene af alle tre andearter er halverede siden 1990.
Omø Stålgrunde og Jammerland Bugt er internationalt betydningsfulde rasteområder for disse og andre fuglearter som den rødstrubet lom og den gråstrubet lappedykker. Hvis mølleparkerne opføres i disse fuglerige områder, så vil mange tusinde fugle vil dø som følge af kollisioner med møllerne, og fordi de blive fortrængt fra deres føderige områder, se også Dansk Ornitologisk Forenings pressemeddelelse.
Naturvårdsverket meddeler sidst i august Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, at de fastholder deres protester mod anlæg af havvindemølleparker de to steder, så man forventer ikke, at de danske myndigheder nu kan udstede de fornødne tilladelser de nye kystnære industrianlæg inden konflikten er løst.
I Jammerland Bugt har de lokale folketingsmedlemmerne Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) erklæret, at placeringen af havvindmøller er helt urimelig. Der er oprettet en forening til bevarelse af havområdet.
Du kan stadig frem til den 11. november nå at tilslutte dig kravet om, at havvindmølleparkerne skal opføres mindst 12 km fra kysten – gå ind på www.borgerforslag.dk, søg på ”havvindmøller og underskriv med din digitale signatur.
Kom til demonstration under fødevaretopmøde: Landmænd, civil- og lokalsamfund siger nej til industriel svineproduktion
Protesterne mod industrialiseringen af det europæiske landbrug har længe været højlydte i Tyskland, men er nu også nået til Danmark. Billedet er fra den årlige demo i Berlin i januar i år.
Torsdag den 30. august har Miljøforeningen Tuse Næs og NOAH Friends of the Earth Denmark taget initiativ til demonstrationen ”Vi vil have færre svin i Danmark”. Demonstrationen er støttet af 10 andre organisationer, heriblandt landmændene i Frie Bønder – Levende Land.
Demonstration begynder på Thorvaldsens Plads kl. 14 og går til Miljø- og Fødevareministeriet på Slotsholmsgade. Den foregår, mens Danmark er vært for fødevaretopmødet ”Better Food for More People”.
Overalt vender lokalbefolkninger sig mod de katastrofale følger for sundhed, miljø og natur som den industrielle svineproduktion medfører. På Tuse Næs vil en ny udvidelse medføre 4 til 11 gange højere udledning af lugt, ammoniak og kvælstof, hvilket bl.a. vil være til skade for den nærliggende Natura 2000-fredning Udby Vig. Belastningen med tung trafik på de små veje øges tilsvarende, og ligeså med risikoen for luftbåren svine-MRSA.
”Den politiske dagsorden og lovgivning levner hverken kommuner eller ganske almindelige mennesker mulighed for at påvirke størrelsen eller placeringen af de store svineindustrier. Vi ved at mange lokalsamfund kæmper med de samme problemer som Tuse Næs, og vi har behov for at stå sammen og råbe politikerne op i kampen for vores miljø”, udtaler Peter Jacobsen fra Miljøforeningen Tuse Næs.
Afsted til slagteriet. Foto: Niels Reiter.
I Danmark blev der sidste år produceret ca. 31 millioner svin. Regeringen har samtidig gjort klart, at den gerne ser en fordobling af den allerede kolossale produktion. Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande hvoraf 80 % bliver brugt til foderproduktion, og yderligere bliver der importeret foder fra Sydamerika fra et areal større end Sjælland. Det har enorme omkostninger for natur, klima, miljø, borgere og landmænd.
Regeringen er parat til at fordoble svineproduktionen ifølge daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Udtalelsen er aldrig blevet dementeret.
”Det er netop denne type produktion, der promoveres på fødevaretopmødet i København med gæster som direktører fra Arla, Tesco, Nestlé Nordic, McDonald’s Denmark og Danish Crown. Landbruget og fødevaresektoren befinder sig i en omfattende økonomisk og miljømæssig krise. Det er nødvendigt, at vi giver kontrollen over madproduktionen tilbage til landmændene og siger nej tak til mere business as usual. Landmændene – og ikke de store fødevarevirksomheder der er tilstede på fødevaretopmødet – skal stå i centrum for en bæredygtig madproduktion,” siger Nanna L. Clifforth, research- og kampagnemedarbejder ved NOAH.
Demonstrationen foregår 30. august kl. 14 på Thorvaldsens Plads, København, og går til Miljø- og Fødevareministeriet på Slotsholmsgade. For mere information læs her.
Medindkaldere: Frie Bønder Levende Land, Afrika Kontakt, Greenpeace, Bevar de forhadte vandløb, KlimaKollektivet, Dansk Vegetar Forening, Dyrenes Alliance, Levende Hav, Jungshoved Miljøgruppe, Verdens Skove.
Talere: Nanna Clifforth NOAH Friends of the Earth Denmark, Ole Færgeman Frie Bønder Levende Land La Via Campesina Danmark, Kristian Sloth Greenpeace.
Kontakt:
Miljøforeningen Tuse Næs, Peter Jacobsen, 2331 8608, mail@mftn.dk
NOAH Friends of the Earth Denmark, Nanna L. Clifforth, 5151 7724, nanna@noah.dk
Greenpeace; Kristian Sloth, 2340 6595, ksloth@greenpeace.org
Opråb fra Europa!
Europas fødevare- og landbrugssystem er brudt sammen. Nu er reformen af EU’s landbrugspolitik i gang, så vi har en reel chance for at ændre det. Vi ønsker et system, der støtter småbønder og landdistrikter, skaber liv og velfærd, beskytter vores jord, vand, økosystemer og biodiversitet, der ikke bidrager til klimaændringer eller dyrenes lidelser og frembringer sund mad til alle.
Vi vil slå alarm for at stoppe det industrielle landbrug med de europæiske aktionsdage den 27. og 28. oktober 2018.
Borgere over hele Europa vil gribe deres potter og pander og deltage i demonstrationer, picnics, markeder, festivaler og alle slags begivenheder, der rejser kravet om en bæredygtig reform af produktionen af mad og af landbruget!
Læs mere om ”Good Food Good Farming.”
|
|
