Uncategorized

Miljøministeren sår tvivl om Aarhus Universitets miljødata


Jakob Ellemann-Jensen danser linedans for ikke at træde landbruget over de ømme tæer.

Valgkampen er begyndt, så uanset hvad virkeligheden byder på af fakta, vil politikerne de kommende måneder gå på listesko omkring den varme grød. Forskerforum.dk leverer 22. februar 2019 et strålende eksempel på den politiske linedans:

Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen går på to ben i den alarmerende kvælstofsag, hvor data afslører, at landbruget ikke har bidraget til at mindske kvælstof-udledningen, stik imod Landbrugspakkens forudsætninger. Og i sit forsøg på at balancere på de to ben har ministeren måske givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger.

Læs resten

Grønt fremskridt i forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik

Er der håb om mere biodiversitet i det danske landbrugslanskab? Foto: Naturbeskyttelse.dk/Peder Størup.


Godt nyt for Europas natur og dyreliv: EU-parlamentets Miljøudvalg bringer biodiversitet tilbage i forhandlingerne om reform af EU’s landbrugspolitik Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse den 21. februar 2019.

torsdag 21. februar 2019
Europa-Parlamentets Miljøudvalg har stemt om anbefalinger til EU-Kommissionens kontroversielle udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik. På tværs af politiske grupper lød anbefalingerne, at EU’s landbrugspolitik skal imødekomme Europas store udfordringer på klima- og miljøområdet og bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang i arter.

Sidste chance
EU forhandler disse måneder om den kommende landbrugspolitik, og dette er måske sidste chance i denne omgang, hvis landbruget aktivt skal bidrage til at vende tabet af biodiversitet. DOF BirdLife og de europæiske BirdLife-partnere hilser derfor de progressive anbefalinger velkomne:

Både insekter og agerlandets fugle er gået drastisk tilbage de sidste årtier på grund af stadig intensivering i landbruget. Alene i Danmark er knap tre millioner fugle forsvundet fra det åbne land. Det er nødvendigt med en reform af landbrugspolitikken, som honorerer de landbrug, som rent faktisk leverer – eller ønsker at levere – til miljø-, klima- og natur,” udtaler Toke F. Nyborg, international naturpolitisk medarbejder i DOF BirdLife.

Læs resten

Vi betaler, men skal døje med både støj og møg og stank

Har du nogen siden tænkt over, hvorfor det er så svært at beskytte naturen i Danmark? Svaret er, at Agrokratiet bestemmer. Men hvad er så agrokratiet? Det forklarer Niels Poul Dreyer i denne fine film.

Agrokrati betyder et rigmandsvælde baseret på landbrug. Landbrugslobbyen er så magtfuld, at den har tilegnet sig en særstatus i samfundet. Fået særlige privilegier, tilskud fra skatteyderne, uden at landbruget behøver at tage hensyn til miljø og borgere. Når svinefarme udvider, er borgerne chanceløse. Vi betaler til godsejere, mens vi skal døje med deres gylle og stank.

Vinterferie 7. januar til 14. januar 2019!

Redaktionen på gylle.dk holder vinterferie i en uge. Må vi anbefale, at trofaste læsere skifter til www.organictoday.dk så længe? Det er Danmarks grønne netavis, og den er ikke så tosset endda…

Venlig hilsen

Redaktionen

Jordfordeling giver færre landbrugsmaskiner på vejene på Djursland – skatteyderne betaler

Der er bevilget 1.860.000 kr. til Naturpakkejordfordelingen ved Øster Alling. Der forventes udgifter på ca. 1.800.000 kr. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet er blå stiplet linje = projektområde. Rød omkreds = arealer der har skiftet ejer i Naturpakkejordfordelingen. Som det fremgår af kortet, er der ingen geografisk forbindelse mellem det fremtidige vådområde og de begunstigede landmænd.

Et areal på størrelse med næsten 6000 parcelhusgrunde har netop skiftet hænder ved Øster Alling på Djursland. Det gavner både klimaet, landmændene og deres naboer. Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 7. december 2018.

42 landmænd ved Øster Alling på Djursland skal fremover køre 5.600 færre kilometer om året for at nå deres marker. Det er godt for klimaet og betyder færre traktorer på vejene. Samtidig sparer landmændene mange penge hvert år på blandt andet brændstof.

Venstre-ministeren Jacob Ellemann-Jensen finder det helt i orden, at skatteyderne pålægges at betale for landmændenes kaotiske ejendomsforhold.

Det er resultatet af en kæmpe jordfordeling, der netop har fundet sted på Djursland, hvor 460 hektar jord – eller hvad der svarer til næsten 6.000 parcelhusgrunde – har byttet hænder. Jordfordelingen er gratis for landmændene.

– Det giver rigtig god mening at samle de spredte marker mest muligt. Naboerne slipper for traktor-propper på landevejene, landmanden sparer både tid og brændstof hver eneste gang, han skal arbejde med sin jord, og klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året. Derfor er jeg også glad for, at vi med tørkepakken har fundet yderligere 10 mio. kroner, så vi kan lave meget mere af denne slags jordfordeling i 2019, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Behovet for jordfordeling er et resultat af liberaliseringen af landbrugslovene i 2004, hvor det blev muligt at opkøbe og drive landbrugsjord hvor som helst i landet. Resultatet af lovændringen blev bl.a. nedlæggelse af mange markveje og en markant øgning af trafikken på offentlige veje med store landbrugsmaskiner. Den offentligt finansierede jordfordeling kan for en tid samle den enkelte ejendoms marker, men nye opkøb i de kommende år vil atter skabe problemer på vejene, da landmændene stadig har ret til at købe og drive marker hvor som helst uden hensyn til afstandene eller vejnettet.

Morten Winther, AU.

Ingen klimaeffekt

Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der står bag projektet til 1,8 mio. kroner, påstår, at “klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året.

Spørger man derimod en klimaforsker, så rykker aftalen ikke det store ved klimaproblemerne. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget. Det mener Morten Winther, seniorrådgiver, ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet:

Selve CO2-besparelsen i det her betyder jo meget, meget lidt i det samlede regnskab. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget, siger Morten Winther til TV2 Østjylland.

Læs resten

Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber

Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.

Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.

Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.

Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten

Er dette virkelig “noget af det bedste i verden”?

Redaktionen har modtaget denne billedserie fra en trofast læser, der spørger, om dette virkelig kan være et retvisende billede af dansk svinelandbrug? Serien er optaget i denne uge, og svinefabrikken ligger ved Nordborg på Als. Vi har videresendt billederne til Miljøtilsynet i Sønderborg Kommune med en forespørgsel om lovligheden af de henkastede døde svin.

Et knaldgodt tilbud!

Over 1 million EU-borgere siger nej tak til burgrise

Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Pressemeddelelse, den 4. oktober 2018 fra Dyrenes Beskyttelse

Den tvær-europæiske kampagne for at sætte grises vilkår på dagsordenen hos EU-Kommissionen har nået en milepæl med over 1 mio. underskrifter. Opbakningen vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.

Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse
I efteråret 2017 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen, ”Burgrise – Nej tak”, for at sætte fokus på danske og europæiske grises forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene.

Billeder af konventionelle grise på Tomsgård syd for Køge: Tomsgaardsvej 2, 4672 Klippinge. Taget til Åbent Landbrug, den 16. september 2018.

Læs resten

Danmark i konflikt med Sverige om havvindmøller

Havvindemølleparker truer edderfuglene, mener de svenske miljømyndigheder. Foto: Joh Larsen/DOF.

Danmark er for første gang i lang tid havnet i en international miljøkonflikt med vores naboland om forvaltningen af vores fælles Østersø-natur

Planerne om at opføre kæmpemæssige kystnære havvindemølleparker flere steder i de indre farvande møder nu også modstand fra udlandet.  Gylle.dk omtalte her i maj Borgerforslaget, hvor man indsamler underskrifter med krav om, at havvindemølleparker skal være mindst 12 kilometer fra land.

Modstanden mod de planlagte kystnære havvindemølleparker kommer fra mange sider – naturvenner, turisterhvervet, lokale erhvervsdrivende, grundejere, sommerhusejere og fritidssejlere, men også den svenske regering protesterer mod anlæg af to af de planlagte mølleparker.

Det drejer sig om de planlagte havmølleparker ud for Vestsjællands kyst ved Omø og i Jammerland Bugt syd for Kalundborg.

Naturvårdsverket, der er den svenske Miljøstyrelsen, gjorde i 2017 på den svenske regerings vegne indsigelse mod de danske planer om at opføre store havvindemølleparker ud for Stigsnæs – Omø og i Jammerland Bugt.

Indsigelsen skete i medfør af Espoo-Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne. (Espoo er den by i Finland, hvor konventionen i 1991 blev underskrevet).

Svenskernes hovedbegrundelse er hensynet til bevarelsen af vores fælles fuglebestande, der i mange tilfælde yngler og opholder sig i Sverige i sommerhalvåret og overvintrer i de danske farvande eller trækker gennem Danmark forår og efterår. Specielt fremhæver Naturvårdsverket edderfuglene, fløjlsænderne og sortænderne – Østersøbestandene af alle tre andearter er halverede siden 1990.Omø Stålgrunde og Jammerland Bugt er internationalt betydningsfulde rasteområder for disse og andre fuglearter som den rødstrubet lom og den gråstrubet lappedykker. Hvis mølleparkerne opføres i disse fuglerige områder, så vil mange tusinde fugle vil dø som følge af kollisioner med møllerne, og fordi de blive fortrængt fra deres føderige områder, se også  Dansk Ornitologisk Forenings pressemeddelelse.

Naturvårdsverket meddeler sidst i august Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, at de fastholder deres protester mod anlæg af havvindemølleparker de to steder, så man forventer ikke, at de danske myndigheder nu kan udstede de fornødne tilladelser de nye kystnære industrianlæg inden konflikten er løst.

I Jammerland Bugt har de lokale folketingsmedlemmerne Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) erklæret, at placeringen af havvindmøller er helt urimelig. Der er oprettet en forening til bevarelse af havområdet.

Du kan stadig frem til den 11. november nå at tilslutte dig kravet om, at havvindmølleparkerne skal opføres mindst 12 km fra kysten – gå ind på www.borgerforslag.dk, søg på ”havvindmøller og underskriv med din digitale signatur.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.