Nyt studie: Mere økologi giver færre sprøjtegifte i urinen
For fire år siden vakte det opsigt, da et svensk forsøg viste, at forekomsten af pesticidrester i urinen faldt markant hos en familie, der først levede på konventionel kost og efterfølgende økologisk.
Flere steder i verden er lignende forsøg gennemført – bl.a. i Danmark– og nu når et amerikansk studie frem til en identisk konklusion: Indholdet af pesticidrester i urinen falder markant, når man skifter den konventionelle mad ud med økologiske varianter.
Det skriver Henrik Hindby Koszyczarek , der er webredaktør på okologisk.nu.
“Familier har brug for denne slags information. I fraværet af et robust reguleringssystem, som beskytter forbrugerne, er disse studier vigtige for forbrugere eller familier, når de skal træffe deres valg,” siger Bruce Lanphear, professor ved Faculty Health Science, Simon Fraser University, til mediet Civil Eats. Han medvirkede ikke selv til studiet.
I det nye studie indgik 16 personer fra fire demografisk og geografisk forskellige egne. Forsøget varede i 12 sammenhængende dage, hvoraf personerne i de første fem dage skulle fortsætte deres normale konventionelle kost, og de efterfølgende seks dage udelukkende skulle spise økologisk. Den 12. dag – efter at morgenens urinprøver var indsamlet – måtte de igen selv vælge kosten.
Læs restenGame of Thrones-stjerne kæmper mod svineindustrien
Game of Farms: Episode 1 – Impact on Wildlife
Game of Thrones star, Jerome Flynn (Bronn of the Blackwater) is not only battling White Walkers, but also leading the fight against factory farming in a series of videos that aims to stop a US-style ‘mega-farm’ – the biggest in the UK producing 80,000 pigs per year – being built near where many GoT scenes were filmed. The majestic scenery will be spoilt by corrugated sheds and the spreading of toxic waste will damage the teeming wildlife and threaten human health.
Nye havbrug er en død sild
NATUR – Socialdemokratiet trækker sin støtte til en knap to år gammel aftale, som blev indgået for at bane vej for nye og store havbrug.
Socialdemokratiet trækker nu støtten til regeringens planer om at tillade nye, forurenende havbrug, hvoraf mange var udset til at blive placeret ud for Djurslands kyst.
– I Socialdemokratiet mener vi ikke, at tiden er til større havbrug i Danmark. Derfor opsiger vi den aftale om havbrug, som har været indgået, siger Simon Kollerup, Socialdemokratiets fiskeriordfører til nyhedsbureauet Ritzau.
Slagtedyr i store net
Havbrug bruges til opdræt af fisk, og det foregår i store cirkulære net,
som ved hjælp af flyderinge ankret til havbunden holdes flydende.
Miljøministeren sår tvivl om Aarhus Universitets miljødata
Valgkampen er begyndt, så uanset hvad virkeligheden byder på af fakta, vil politikerne de kommende måneder gå på listesko omkring den varme grød. Forskerforum.dk leverer 22. februar 2019 et strålende eksempel på den politiske linedans:
Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen går på to ben i den alarmerende kvælstofsag, hvor data afslører, at landbruget ikke har bidraget til at mindske kvælstof-udledningen, stik imod Landbrugspakkens forudsætninger. Og i sit forsøg på at balancere på de to ben har ministeren måske givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger.
Læs restenGrønt fremskridt i forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik
Godt nyt for Europas natur og dyreliv: EU-parlamentets Miljøudvalg bringer biodiversitet tilbage i forhandlingerne om reform af EU’s landbrugspolitik Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse den 21. februar 2019.
torsdag 21. februar 2019
Europa-Parlamentets Miljøudvalg har stemt om anbefalinger til EU-Kommissionens kontroversielle udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik. På tværs af politiske grupper lød anbefalingerne, at EU’s landbrugspolitik skal imødekomme Europas store udfordringer på klima- og miljøområdet og bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang i arter.
Sidste chance
EU forhandler disse måneder om den kommende landbrugspolitik, og dette er måske sidste chance i denne omgang, hvis landbruget aktivt skal bidrage til at vende tabet af biodiversitet. DOF BirdLife og de europæiske BirdLife-partnere hilser derfor de progressive anbefalinger velkomne:
– Både insekter og agerlandets fugle er gået drastisk tilbage de sidste årtier på grund af stadig intensivering i landbruget. Alene i Danmark er knap tre millioner fugle forsvundet fra det åbne land. Det er nødvendigt med en reform af landbrugspolitikken, som honorerer de landbrug, som rent faktisk leverer – eller ønsker at levere – til miljø-, klima- og natur,” udtaler Toke F. Nyborg, international naturpolitisk medarbejder i DOF BirdLife.
Vi betaler, men skal døje med både støj og møg og stank
Har du nogen siden tænkt over, hvorfor det er så svært at beskytte naturen i Danmark? Svaret er, at Agrokratiet bestemmer. Men hvad er så agrokratiet? Det forklarer Niels Poul Dreyer i denne fine film.
Agrokrati betyder et rigmandsvælde baseret på landbrug. Landbrugslobbyen er så magtfuld, at den har tilegnet sig en særstatus i samfundet. Fået særlige privilegier, tilskud fra skatteyderne, uden at landbruget behøver at tage hensyn til miljø og borgere. Når svinefarme udvider, er borgerne chanceløse. Vi betaler til godsejere, mens vi skal døje med deres gylle og stank.
Vinterferie 7. januar til 14. januar 2019!
Redaktionen på gylle.dk holder vinterferie i en uge. Må vi anbefale, at trofaste læsere skifter til www.organictoday.dk så længe? Det er Danmarks grønne netavis, og den er ikke så tosset endda…
Venlig hilsen
Redaktionen
Jordfordeling giver færre landbrugsmaskiner på vejene på Djursland – skatteyderne betaler
Der er bevilget 1.860.000 kr. til Naturpakkejordfordelingen ved Øster Alling. Der forventes udgifter på ca. 1.800.000 kr. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet er blå stiplet linje = projektområde. Rød omkreds = arealer der har skiftet ejer i Naturpakkejordfordelingen. Som det fremgår af kortet, er der ingen geografisk forbindelse mellem det fremtidige vådområde og de begunstigede landmænd.
Et areal på størrelse med næsten 6000 parcelhusgrunde har netop skiftet hænder ved Øster Alling på Djursland. Det gavner både klimaet, landmændene og deres naboer. Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 7. december 2018.
42 landmænd ved Øster Alling på Djursland skal fremover køre 5.600 færre kilometer om året for at nå deres marker. Det er godt for klimaet og betyder færre traktorer på vejene. Samtidig sparer landmændene mange penge hvert år på blandt andet brændstof.
Venstre-ministeren Jacob Ellemann-Jensen finder det helt i orden, at skatteyderne pålægges at betale for landmændenes kaotiske ejendomsforhold.
Det er resultatet af en kæmpe jordfordeling, der netop har fundet sted på Djursland, hvor 460 hektar jord – eller hvad der svarer til næsten 6.000 parcelhusgrunde – har byttet hænder. Jordfordelingen er gratis for landmændene.
– Det giver rigtig god mening at samle de spredte marker mest muligt. Naboerne slipper for traktor-propper på landevejene, landmanden sparer både tid og brændstof hver eneste gang, han skal arbejde med sin jord, og klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året. Derfor er jeg også glad for, at vi med tørkepakken har fundet yderligere 10 mio. kroner, så vi kan lave meget mere af denne slags jordfordeling i 2019, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Behovet for jordfordeling er et resultat af liberaliseringen af landbrugslovene i 2004, hvor det blev muligt at opkøbe og drive landbrugsjord hvor som helst i landet. Resultatet af lovændringen blev bl.a. nedlæggelse af mange markveje og en markant øgning af trafikken på offentlige veje med store landbrugsmaskiner. Den offentligt finansierede jordfordeling kan for en tid samle den enkelte ejendoms marker, men nye opkøb i de kommende år vil atter skabe problemer på vejene, da landmændene stadig har ret til at købe og drive marker hvor som helst uden hensyn til afstandene eller vejnettet.
Morten Winther, AU.
Ingen klimaeffekt
Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der står bag projektet til 1,8 mio. kroner, påstår, at “klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året.“
Spørger man derimod en klimaforsker, så rykker aftalen ikke det store ved klimaproblemerne. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget. Det mener Morten Winther, seniorrådgiver, ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet:
– Selve CO2-besparelsen i det her betyder jo meget, meget lidt i det samlede regnskab. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget, siger Morten Winther til TV2 Østjylland.
|
|
