I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet.
Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år.
”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024
Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ho
”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler.
Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024
Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ho
Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi
Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget.
Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024
Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ho
Importen af biomasse stiger
Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024.
Import af træpiller fra USA og Canada er steget
Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct.
I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt.
Import af træpiller, 2015-2024
Kilde: www.statistikbanken.dk/kn8y
Stigende import af skovflis fra Brasilien
Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct.
Import af skovflis, 2015-2024
Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller.
Kilde: www.statistikbanken.dk/kn8y
Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte
Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet.
Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2ha
Faktaboks: Hvad er biomasse til energi?
- Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi.
- Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin.
- Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet.
- Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima.
Læs også:
Bannerbillede: Biomasse. Privatfoto
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt. – Det er vel et selvstændigt mål, eller er der velmenende folk der mener vi skulle udfase bioenergi med fossil energi – Næppe. Det er vigitgt af folk kender og forstår det naturlige kulstof kredsløb. Altså at planter gror vha energi fra sollys, og derved fanger CO2 og bruger C – kulstoffet – til at opbygge planter. Der er rigtig manged er har fornøjelse af planterne – fællesnævneren for alle dem der nasser på planterne er Biodiversitet. Når vi så snakker om hvordan klodens plantevækst bruges – kvaliteten af forbrugt – bliver det en diskusion om hvem der skal have hvor meget. – Vi snakker jo ikke om at udelukke / aflive nogen.
En skov – og alle andre plantesamfund – har et livsforløb. Unge træer vokser mere end gamle træer. Vokser som i at der opbygges flere kubikmetre pr. ha når træerne er unge, end når de bliver gamle. (Kurven over den årlige tilvækst for en omdrift af skov, ligner kurven over den daglige tilvækst af græs).
En meget stor del af de baltiske skove blev plantet efter krigen af det gamle sovjet. Formålet var primært at besværliggøre en evt. invasion fra Nato -> den russiske version af værnskov. Den primære træart var skovfyr. Skovfyr; der nu er 80, 70 og 60 år gammel, og som efter alle forstlige begreber nu er hugstmoden. Rent skovteknisk står man overfor “hovedbenyttelsen” altså der hvor man afdriver og forynger arealet.
Går det som det plejer, vil ½ af den samlede hugst på arealet, ske ved afdrift. Den anden halvdel er faldet som udtyndingstræer, med lav dimension og ringe kvalitet. Træ, der rent teknisk er egenet for en pladefabrik, eller hvor den mangler / ikke kan konkurre, til energi. Det skal understreges, at laver vi – mennesket – ikke udhugningen, så vil den naturlige vej blive en naturlig foryngelse via skovbrand.
På den meget korte bane, er en afdrift et økologisk set, et meget drastisk indgreb. På den bare lidt længere bane (1 – 2 år), betyder afdriften og den nye kultur en ny succesion, med den bredde, og rækkefølge af organismer, der nu engang følger en bevoksning i de måske 80 år fra vugge til grav.
For de meget hardcore biologer betyder det så, at antal ha hvor man kan se skoven i dens ultimative sammenbrud – Storm, insekter, svampe, brand, døde dyr, bliver begrænset. Begrænset, for man vil stadig kunne reservere arealer til sådanne mordbide studier.
Når man snakker biodiversitet, må man gøre sig klart hvad det er vi vil. Skal vi have flest mulige og gerne uhæmmet (et andet ord for naturligt) antal både arter og individer, eller skal vi sikre de mange arter, men også være parat til styre balancen mellem de mange arter?
Når vi ser på CO2 kredsløbet, så er det jo ligegyldigt hvor træerne gror, og det er ligegyldigt hvor træet brændes. CO2 kan betragtes som idealgas og det samme CO2 vil forringe levevilkårene for både isbjørnen og bonden i Bangladesh´s floddelta. – På samme tid.
At Danmark henter træbrændsel i udlandet er primært et etisk problem. – Og ikke mindst når vi faktisk har en hugstreserve herhjemme, der årligt matcher importen af træ. En hugstreserve der dokumenteret af Mljøstyrelsen (Karlog, 2023).
Den skovtekniske begrundelse for at Balticum passer sine udhugninger, så de også kan producere stort træ til råstof for savværker, møbelfabrikker, byggeri etc gælder også for de danske skove. Det er så her det bliver et etisk rigtigt uappetitligt problem. At vi vælger import af træ, fremfor at bruge vores egne ressourcer.
Til historien hører også, at når vi ikke forvalter vores skove fornuftigt med udhugning, så får vi for lidt og for ringe gavntræ, til vore egne industrier og arbejdspladser.
Vi er mange der harcelerer over at statsskovene har meldt sig ud af CO2 kredsløbet. Man kan hævde, at staten med rettidigt omhu, har fjernet en stor mængde træ fra markedet, så de private aktører kan drive fornuftigt skovbrug.
Men det er nu svært at tro på.