Danmarks Radio og andre medier står i kø for at herliggøre nye GMO’er

Meningerne om GMO i landbruget er delte – den kemiske afhængige producenter går ind for teknologien, mens de økologiske er imod.

Miljøorganisationen NOAH skriver i en pressemeddelelse 19. september 2019:

Vi er i NOAH blevet opmærksomme på en støt stigende ukritisk mediedækning af gensplejsningsteknologien CRISPR, specifikt på DR.dk siden januar 2019, men også generelt i de landsdækkende dagblade.

Medierne er så forblændede af de nye GMO’er, at de glemmer de utilsigtede effekter.

Vi er bekymrede fordi herliggørelsen af CRISPR er med til at overbevise befolkningen om teknologiens nytte på et mangelfuldt grundlag og kan gøre os blinde overfor potentielle risici, som de nye GMO’er kan udgøre.

Vi mener at promoveringen af CRISPR bør forelægges en realitetskontrol, hvilket betyder en mere dybdegående forståelse af CRISPR, herunder fokus på risici og begrænsninger.

Den videnskabelige dokumentation, se fx Ahmad m.fl. (2019), viser, at CRISPR ikke er så præcis som den siges at være, og at den har mange bivirkninger, som vi endnu ikke forstår (se også Kosicki m.fl., 2018). CRISPR-mutationer skaber mutationer uden for det gen, man ønsker at ændre eller indsætte (off-target), den har lav mutagenese-effektivitet (under 1% af cellerne), og den er afhængig af in vitro dyrkning til oprettelse af stabile plantelinjer, som har vist sig at bidrage til ustabile resultater.

Også Det Etiske Råd går ind for de nye teknikker.

Andre kritiske aspekter der bliver overset er fx risikoen for vedvarende CRISPR-aktivitet i efterfølgende afgrøde-generationer og potentialet for overførsel af indsatte gener til vilde slægtninge. Desuden mangler der en risikovurdering af mutering af vildt liv med det, der kaldes gene drives tekonologi, hvor fx malaria myg potentielt kan udryddes, men vi ved grundlæggende ikke hvad der sker med myggene når de muteres.

Hvorfor er disse risici ikke en del af debatten om CRISPR?

Hvor er de kritiske stemmer i den offentlige debat og i mediedækningen? Vi efterlyser en åben og kritisk debat om de nye GMO’er og hvilke teknologiske og videnskabelige fremskridt, der er ønskværdige og hvilke som ikke er.

Risici for natur, dyreliv, økosystemer og den mad vi spiser er ikke risikovurderet. Den eneste form for sikkerhed vi har i dag er, at de nye GMO’er, og herunder planter der er muteret med CRISPR, er reguleret af den nuværende GMO lovgivning!

June Rebekka Bresson, NOAH

For mere information kontakt venligst:

June Rebekka Bresson, Projekt- og researchmedarbejder i Miljøorganisationen NOAH: june@noah.dk | telefon: 21 83 57 89

Safania Normann Holm Eriksen, Projekt- og researchmedarbejder i Miljøorganisationen NOAH: safania.eriksen@gmail.com | telefon: 29 90 16 09

Referencer:

Ahmad m.fl. (2019) beskriver nogle af de mange risici, der er knyttet til CRISPR: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31317541?fbclid=IwAR1UxubUYaPMh3dKOht2tVmNK0JCzclE-irjZYHIJgO_9IwYw2FeCC9Xr4M#

Gene-Drives-Report (2019) er en rapport om gene drives teknologien, om videnskab, anvendelser, sociale aspekter, etik og regler. Gene drives udvikles med CRISPR teknik: https://genedrives.ch/report/

Kosicki m.fl. (2018) understreger vigtigheden af forsigtighed ved brugen af CRISPR: https://www.nature.com/articles/Nbt.4192

Læs også: https://noah.dk/nyheder/crispr-cas-er-ogsa-gmo

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.