Cocktaileffekten giver Miljøstyrelsen alvorlig hovedpine

De enkelte sprøjtegifte godkendes kun i Danmark, hvis de ikke truer menneskers eller miljøets sundhed, siger Miljøstyrelsen, men hvad sker der, når landmanden blander sig en cocktail af flere gifte? Det aner styrelsen stort intet om. Helt åbenlyst anbefaler kemiproducenterne, at landmanden selv hælder mere end en gifttype i sprøjtetanken. Så sparer han jo dieselolie, selvom han risikerer at mangedoble gifteffekten

De fleste voksne mennesker vil vide at gå forsigtigt frem i selskabslivet, når der bydes cocktails rundt. Tilbageholdenhed kan være klogt, fordi drinks med navne som Long Island Iced Tea, Zombie og for slet ikke at nævne Death in the Afternoon indeholder rigelige blandinger af spirituosa, og det gør dem yderst hårdtslående.

Death in the Afternoon i Tika-versionen mixes for eksempel med to slags rom, gin, cognac og Cointreau-likør og blot tilsat en smule frisk limejuice som eneste alkoholfri væske. Det siger sig selv, at sådan en drink har mindst 5-dobbelt effekt eller måske endda mere, fordi blandingens høje alkoholprocent slår hårdt. Af samme grund nægter ansvarlige bartendere at servere mere end to drinks af den type pr. kunde.

På samme måde virker cocktaileffekten også med stor styrke i landbruget, når sprøjteføreren selv mixer forskellige sprøjtegifte. Hvor branderten efter et glas Death in the Afternoon, Zombie eller Long Island Tea er rimelig forudsigelig, så vides der ikke meget om gifteffekten af at mixe flere forskellige sprøjtegifte.

Miljømyndighedernes blinde øje

Miljøstyrelsen erkender blankt, at man stor set intet aner om cocktaileffekten i landbrugets sprøjtninger af knap halvdelen af Danmarks areal, men bekymrede er man da i styrelsen. Læs her, hvad de skriver:

”Cocktaileffekterne gør, at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder fx, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer.

Der er tale om en vanskelig problemstilling. Vi har meget lidt viden om mulige effekter af alle de kemikalier, vi bliver udsat for i dagligdagen. Med alle de forskellige kemikalier, der er på markedet og som kan blandes på utallige forskellige måder, så er det uhyre vanskeligt at lave regler, der tager højde for alle kombinationer og mulige miljø- og sundhedseffekter.

Vi mangler stadig viden om effekter af de enkelte kemikalier hver for sig, selvom EU’s kemikalieregulering REACH fastsætter minimuminformationskrav til dokumentation for industrikemikalierne i EU. Vi mangler i endnu højere grad viden om, hvordan cocktaileffekterne fungerer.”

Miljøstyrelsen hævder, at man angiveligt har arbejdet i mange år for, at der tages hensyn til cocktaileffekter i risikovurderinger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Blandt andet fremhæver Miljøstyrelsen et projekt, der viser, at kombinationen af flere forskellige hormonforstyrrende stoffer i produkter til børn og gravide kan medføre en risiko, også selv om de enkelte produkter ikke i sig selv umiddelbart vurderes at udgøre et problem. For år tilbage blev der også regnet på risikoen ved at henholdsvis 2-årige og gravide udsættes for stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Men landbrugets jongleren med flere hundrede sprøjtegifte ved man stort set intet om, når landmanden selv leger giftblander.

Hvad kan der ske?

Ifølge Miljøstyrelsen kan cocktail-effekten hovedsageligt have tre virkninger:

Synergistisk effekt: De kemiske gifte forstærker hinandens virkning. Det betyder, at der er risiko for højere giftvirkning ved udsættelse for stofferne samtidigt end ved udsættelse for stofferne alene. Sagt på en anden måde, så bliver 2+2=7.

Additiv effekt: Mængden af giftstofferne i blandingen skal lægges sammen, så hvis man f.eks. udsættes for fire sprøjtegifte, så vil blandingen give samme giftvirkning som den samlede sum af enkeltstofferne. Sagt på en anden måde så vil 1+1+1+1=4.

Antagonistisk effekt: Giftstofferne ophæver eller mindsker hinandens virkning. Sagt på en anden måde så bliver 2+2 = 3.

Miljøstyrelsen nævner dog ingen eksempler på disse tre virkninger, hvilket skyldes, at man stort intet ved om virkningerne, selvom landbruget i stort omfang blander de forskellige gifte og uden at tage højde for den synergistiske effekt. Men man ved, at der er et problem.

Den kemiafhængige landmand blander på livet løs

Fordelene ved at blande flere sprøjtegifte i tanken er selvfølgelig, at landmanden sparer en eller flere kørsler på marken, og det betyder færre udgifter til dieselolie. Selvom der ingen tal findes for fænomenet, så bekræfter aktive landmænd, at det selvfølgelig er sådan, man gør – og de begrunder det med hensyn til klimaet!

Ser man nøjere på sprøjteindberetningerne fra kemiafhængige landmænd som f.eks. Baldershave I/S, der drives af formanden for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, så springer det i øjnene, at han i planperioden 2023-24 indberettede 12 sprøjtninger af en kornmark med vårbyg på 376,09 hektar. Otte ukrudtsmidler, tre svampemidler og en vækstregulerende sprøjtegift havde været anvendt, men næppe ved 12 kørsler på marken. Mon ikke både svampemidler og vækstregulerende midler har været hældt sammen med mindst et eller måske endda flere ukrudtsgifte?

På samme måde sprøjtede Baldershave I/S sin vinterraps med syv forskellige gifte, hvoraf de fem var mod uønskede planter, en mod insekter og en mod svampesygdomme. Mon ikke giftene mod insekter og svampe har været blandt op med ukrudtsmidler i sprøjtetanken? Men hvad medfører det af synergistiske effekter. Det vides ikke.

Producenterne er ligeglade

Derimod ved vi, at de store kemikoncerner, som BASF, Bayer, Syngenta m.fl. blæser en lang march mod bekymringen for cocktaileffekten. Faktisk fremmer de den aktivt ved at anbefale blandinger.

Ifølge producenten kan et middel som det kræftmistænkte ukrudtsmiddel Fenix med fordel blandes med seks andre sprøjtegifte, som producenterne står inde for som problemfrie. Dertil kommer fire andre midler, som der ifølge producenterne heller ikke vil opstå problemer med, selvom de omfatter ukrudtsmidler som Proman SC, der også er mistænkt for at volde kræft.

Erhvervet er på vildspor

Allerede for fem år siden gav den voksende giftanvendelse i landbruget anledning til indtrængende advarsler bl.a. fra seniorforskningskonsulent Annette Plesner på Altinget.dk, hvor hun skrev:

”Det er afgørende, at godkendelse af giftstoffer ikke er baseret på lobbyisme, magtfulde landbrugsorganisationer, “historiske grunde” og producentbaserede forskningsresultater. Det skal være godkendt på baggrund af solid, faktabaseret, uafhængig forskning og løbende kontrol med stofferne og fortsat vidensdeling.

Der har nu i over 70 år været anvendt hundredvis af pesticider i Danmark, hvorfor det er på tide at genoverveje den generelle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter, der blev fastsat i 1980’erne. Det er også tid til at vurdere den samlede effekt af alle disse fremmedstoffer. Cocktaileffekten er specielt bekymrende, når den uønskede kemi for eksempel har samme hormonforstyrrende og allergi- eller kræftfremkaldende effekter. Vi finder flere og flere af disse stoffer i vores miljø.”

Men cocktaileffekten giver stadig Miljøstyrelsen alvorlig hovedpine. Det skyldes i høj grad, at den voldsomme stigning i det seneste tiår i både behandlingshyppighed og salg af aktive sprøjtegiftstoffer kun kan skyldes, at landbruget stik imod alle frivillige aftaler bruger flere og flere forebyggende sprøjtegifte, men samlet i cocktailsmix med 3-4-5 eller endog flere giftstoffer i samme sprøjtetank. Holder den forklaring stik, så er erhvervet virkelig på vildveje, og vi andre i sundhedsmæssige vanskeligheder.

Bannerbillede: Så er der mixed masser af cocktails. Skål! Foto: Magda Ehlers/Pexels