
Lobbyisterne i Bæredygtigt Landbrug blev fejlagtigt tillagt ekspertstatus i et indslag om kartoffelavl, hvori de uimodsagt erklærede slut med danske kartofler, hvis landbruget ikke må sprede PFAS-sprøjtegifte. Begge påstande er usande, erkender redaktionschefen på Radioavisen
I DRs radioavis kl. 12 fredag 13.6 blev der bragt et indslag om det stærkt stigende forbrug af PFAS-baserede sprøjtemidler i dansk landbrug. Som case brugte journalisten konventionelt dyrkede kartofler, som hører til de mest intensivt sprøjtede afgrøder i Danmark. Indslaget efterlod det indtryk, at der ikke kan dyrkes kartofler i Danmark uden brug af PFAS-baserede sprøjtemidler, hvilket er usandt.
I et åbent brev til redaktionschef Jens Conrad-Petersen blev der klaget over, at ”det er fejlagtigt og dybt kritisabelt, at Danmarks Radio hopper med på vognen og holder mikrofonen for lobbyister, der fremsætter de mest horrible påstande, som f.eks. at al kartoffelavl i Danmark vil blive umuliggjort, hvis miljøministeren forbyder PFAS-sprøjtegiftene. Det er journalistik under lavmålet og kan kun forklares med uvidenhed og manglende evner til den mest elementære research.”
Økologiske kartofler nævnes ikke
Videre hedder det i det åbne brev, at journalisten ikke nævnte overhovedet, at der i Danmark produceres masser af økologiske kartofler. De dyrkes uden sprøjtegifte og med udmærket resultat. Hver femte kartoffel, som sælges i danske supermarkeder, er økologisk dyrket, og prisen er stort set den samme som for sprøjtede konventionelt dyrkede kartofler. Ifølge Kauza husstandspanel havde økologiske spisekartofler i 2023 en markedsandel på 22,3 % i butikkerne.
Kritikken blev yderligere udbygget i det åbne brev med følgende klagepunkter: ”I indslaget interviewede radioavisen en konventionel kartoffelavler fra Give, som uimodsagt fik lov at påstå, at uden PFAS baserede sprøjtemidler ville det meste af kartoffelhøsten gå til pga. skimmelangreb. Kartoffelavleren fik også uimodsagt lov at påstå, at kartofler avlet i danske køkkenhaver går til i skimmel uden sprøjtemidler. Begge påstande er usande.
En såkaldt fagchef fra Bæredygtigt Landbrug gav skruen et ekstra drej ved at påstå, at vi risikerer at havne i en meget værre situation, hvis man forbød PFAS baserede sprøjtemidler her og nu. Så ville avlerne nemlig være nødt til at bruge endnu mere giftige sprøjtemidler, og de ville være nødt til at sprøjte endnu flere gange end nu. Disse påstande var grebet ud af den blå luft, men fik lov at stå uimodsagt.”

Redaktionen på gylle.dk og flere andre lyttere valgte at klage over indslaget og sendte derfor det citerede åbne brev til Radioavisens chef Jens Conrad-Petersen.
DR beklager
Efter 13 døgns betænkningstid har Jens Conrad-Petersen fremsendt Radioavisens svar på klagen. Han mener, at det pågældende indslag i et vist omfang afspejlede problemstillingen med PFAS-gifte i landbruget, men på to afgørende punkter indrømmer redaktionschefen, at radioindslaget var langt fra at være retvisende. Han skriver:
”Når det er sagt, vil jeg gerne medgive, at det havde været bedre, hvis vi havde forholdt kartoffelavleren de økologiske kartoflers markedsandel, da denne synes at modsige både hans og Bæredygtigt Landbrugs gennemgående pointe. På samme måde kunne vi med fordel have deklareret Bæredygtigt Landbrug tydeligere end som en “erhvervsorganisation”. Disse to punkter tager jeg med i vores interne efterkritik.”
Men mere end intern efterkritik kunne det ikke blive til. Det fejlbehæftede indslag vil hverken blive dementeret eller korrigeret, så fremadrettet vil der stadig ligge et indslag i Radioavisens arkiv, hvor DR videreformidler de usande påstande om slut med kartoffelavl i Danmark, når PFAS-sprøjtegiftene udfases.
Bannerbillede: DR holder mikrofonen for usande påstande. Foto: Pexels.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Bæredygtigt Landbrug er Bærmen indenfor Landbruget. Lad dem afgå en stille og rolig død!
Det er nok den mest skadelige interesse organision i vores land.
Kære Gylle redaktion
Det er fuldstændig horribelt. Kan sagen ikke indklages for pressenævnet?
Venlig hilsen
Poul V. Jensen
2680 Solrød Strand
+45 5115 8602
Prøv.
Vh
Redaktøren
Det samme svar fik jeg…..
Når mennesker stuves sammen som for eksempel i en koncentrationslejer bliver de syge!
Det samme gælder dyr og planter.
I et oplyst land hvor politiske beslutninger ikke er noget liberale erhverv kan købe bør fødevareproduktion være underlagt langt højere krav om bæredygtighed, etik og brug af medicin, syntetiske sprøjtegift og gødning end det tag selvbord som vi glimtvis kan konstatere at konventionelt landbrug uretmæssigt har tilkæmpet sig.
Visse pesticider er nu anderkendt som årsag til sygdommen Parkinson. Parkinsons sygdom er nu godkendt som en erhvervssygdom,- i Tyskland-, for folk der har arbejdet med pesticider i landbruget.
Kære Kjeld Hansen I dagens P1 morgen var der et indslag, der kan måle sig med nedenstående kartoffel-skandale.
I dag var emnet genoptagelse af minkavl i DK. Den kvindelige studievært forlod sig på det, hun troede, hun vidste. Som gæster i studiet, havde hun en af landbrugets lobbyister, der fordrejede virkeligheden og løj så det drev. – Selvfølgelig skulle Danmark have lov at avle mink, fordi vi var så GODE til det, og han påstod direkte, at minkene ville få et bedre liv, fordi der var færre af dem. Han forveksler det, med at der bliver færre farme, med at der skulle være færre mink i hver farm eller i hvert bur. Lobbyisten var yderst vidende, og han vidste, hvad han skulle sno sig udenom. Med stor overbevisning.
Personen med den modsatte mening var SF’s dyrebeskyttelsesfortaler. Han havde gode meninger, men han havde ingen ekspertviden at brillere med. Det var altså en snu lobbyist mod en velmenende politiker, der ikke kunne gå til modværge. Jeg er ikke engang sikker på, at de to kunne høre hinanden.
Ydermere havde den ignorant journalist opfundet sin egen ekspertise til gavn for minkavlerne. Den lød sådan her:
Grunden til at minkene blev aflivet, var frygten for smittefare (til mennesker), men den frygt har vi jo ikke mere. Jeg er målløs. Frygt er en følelse, og der er muligt, hun ikke frygter. Formentlig fordi de corona-mutationer der er i omløb pt ikke er mindre farlig for menneskene.
Men det handler ikke om følelser. Altså bortset fra at politik altid handler om følelser. Men smittefare handler om risici. Og zoonose-forskerne havde advaret mod smittefaren mellem mink og mennesker længe før, coronaen dukkede op på verdenskortet. Smittefaren skyldes, at mink og mennesker på nogle områder har kommensurable gener. Og det betyder, at mennesker og mink bliver syg af de samme vira. Det betyder, at vira kan leve på bedste vis kan udfolde sig og mutere i mink såvel som mennesker. Og de kan springe mellem mink og mennesker. Og selv om de for tiden cirkulerende corona-vira er mindre aggressiv end før, så har mink og mennesker de samme gener som før pandemien. Så vi kan stadig udveksle vira, som kan være mere eller mindre farlige.
Hvis den journalist havde været mere kritisk og bedre forberedt og ikke bare forladt sig på sin egen uforlignelige mavefornemmelse, så burde hun have inviteret Matilde Walter Clark til at diskutere dyrevelfærd og zoonose-forskeren Hans Jørgen Kolmos.
Jeg prøvede at sende en sms til P1, men jeg er gammel, har dårlige øjne og ryster på hænderne, så jeg er ikke vildt hurtigt til at skrive SMSer. Jeg sendte, da der var 10 minutter tilbage af udsendelsen, men den gik ikke igennem.
Gennem tiderne har jeg sendt mange sms’er til P1, men jeg har en oplevelse af, at jeg lige så godt kunne have smidt dem ud ad vinduet.
Mvh Dorte Nielsen … og tak for dit store arbejde.
”Når det er sagt, vil jeg gerne medgive, at det havde været bedre, hvis vi havde forholdt kartoffelavleren de økologiske kartoflers markedsandel,”
Sådan skriver Radioavisens redaktionschef ovenfor i forbindelse med et berygtet indslag om kartoffelavlen. Eller gør han ikke? (Er han korrekt citeret?)
For det var jo netop, hvad Radioavisen gjorde!
Idet “at forholde” betyder at undlade at vise eller præsentere noget, mens “at foreholde” betyder at vise eller præsentere.
Det er ikke nemt, når et lille “e” kan ændre betydningen af et udsagn til det modsatte.
Kære Peter! Chefen er citeret korrekt, men har utvivlsomt glemt det lille ‘e’. Venlig hilsen
Redaktøren