Endnu en gang har Danmarks veterinære beredskab vist sig at svigte. I oktober sidste år skete det, som virologer over hele verden har frygtet, at det højsmitsomme og farlige fugleinfluenzavirus, H5N1 springer fra fugle til pattedyr og etablerer smittekæder, hvor syge dyr smitter videre til andre dyr. Det skete i en stor minkbesætning i Nordspanien, hvor smitten formentlig blev introduceret med en syg måge.
Smitteudbruddet havde været kendt i fagkredse gennem tre måneder, men Fødevarestyrelsen opdagede det aldrig, hvis man skal tro medierne. Først i slutningen af januar gik det tilsyneladende op for veterinærdirektør Charlotte Vilstrup, hvad der var sket, da en kvik journalist fra Danmarks Radio bad om et interview.
Det skriver Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen i et debatindlæg i Berlingske 12. februar 2023.
Det, som skete i Spanien, er meget opsigtsvækkende og tyder på, at virus har foretaget et artsspring. Opfattelsen har hidtil været, at fugleinfluenzavirus H5N1 kun laver smittekæder mellem fugle. Mennesker og andre pattedyr kan smittes, men de smitter ikke videre til andre individer. Det er tilsyneladende sket nu, ved at virus har tilpasset sig i mink.
At artsspringet er sket i mink undrer ikke. De store industrielle minkbesætninger med mange dyr på meget lidt plads giver mulighed for et utal af smittekæder, som øger risikoen for, at der opstår nye virusvarianter. Det var det, der skete med Covid-19 i Nordjylland i 2020, hvor virus spredte sig videre til mennesker og resulterede i flere tusind smittede og syge i lokalbefolkningen.
Det samme vil kunne ske med H5N1, men konsekvenserne for mennesker vil være meget større, fordi dødeligheden er langt større. Dødeligheden blandt mennesker, som bliver syge med H5N1, er 30-50%. Til sammenligning var dødeligheden under covid-19 pandemien i omegnen af 1%. Det er derfor fuldt berettiget, når virologer og pandemieksperter verden over reagerer med stor bekymring på, hvad der er sket på minkfarmen i Spanien.
Fugleinfluenza forårsager død og ødelæggelse blandt Splitterner i Vadehavet
Hvis Fødevarestyrelsen virkelig ikke har kendt til smitteudbruddet tidligere, tyder det på en påfaldende mangel på årvågenhed og overblik. Hvis man omvendt har kendt til episoden, men undladt at orientere offentligheden, tyder det på en lige så påfaldende mangel på forståelse af situationens alvor.
Genindførelsen af pelsdyravl i Danmark efter aflivningen af 13 mio. mink i efteråret 2020 på grund af Covid-19 pandemien kan nu vise sig at være både uansvarlig og stærkt risikabel. Det nye virus vil forårsage kaos og død, hvis det trænger ind i de nyåbnede danske farme, og netop her svigtede det veterinære beredskab sin opgave med at holde samfund og politikere orienteret om kommende pandemitrusler. Var det spanske tilfælde blevet kendt i oktober, før de første nye mink kom til landet, ville ingen ansvarlige politikere formentlig løbe den sundhedsrisiko, der atter er opstået med genåbningen.
“Det virker, som om styrelsen er mere optaget af at sikre minkerhvervet end at sikre befolkningen mod smitte fra minkfarmene”
Alligevel virkede veterinærdirektør Charlotte Vilstrup mærkeligt ubekymret, da hun sidst i januar blev interviewet i DR2 Deadline, og hun gled af på alle kritiske spørgsmål og talte udenom. Tilbage sidder man med en stille forundring over, hvorfor Fødevarestyrelsen tager så afslappet på tingene. Der masser af H5N1 virus i cirkulation i danske fugle, så risikoen for at de nyåbnede minkfarme smittes er jo åbenbar.
DET ER IKKE første gang Fødevarestyrelsen gør sig uheldigt bemærket i sin håndtering af zoonoser i minkbesætninger. I 2020 kom man for sent i gang med at bekæmpe udbredelsen af Covid-19 i minkbesætningerne, og man gjorde for lidt. Resultatet blev en eksplosiv spredning af virus i minkbesætningerne, og over 4.000 mennesker i lokalsamfundene blev smittet med den særlige minkvariant.
Fødevarestyrelsens reaktion på den aktuelle spanske smittesag viser, at man tilsyneladende intet har lært. Det virker, som om styrelsen er mere optaget af at sikre minkerhvervet end at sikre befolkningen mod smitte fra minkfarmene. Først når skaden er sket, reagerer man med indgreb frem for at handle proaktivt og forebygge, at det sker. Forklaringen skal måske søges i, at Fødevarestyrelsen er domineret af folk med en veterinærfaglig baggrund, mens folk med sundhedsfaglig baggrund er stort set fraværende.
Vi har tidligere slået til lyd for, at den nuværende fødevarestyrelse reorganiseres og erstattes med en zoonosestyrelse, som også beskæftiger sundhedsfagligt personale, der har deres primære fokus på befolkningens sundhedsinteresser, når opgaven er at forebygge smitte med farlige mikroorganismer fra dyr. Den spanske smittesag med fugleinfluenzavirus har ikke gjort dette behov mindre aktuelt.
Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi
Kjeld Hansen er journalist og økologisk landmand. Han driver nyhedssiden gylle.dk
De kære små…
Crazy cat lady er en betegnelse for søde og eccentriske og fattige damer, der ligesom jeg (som er en mand) har en ukontrollerbar kærlighed til de små monstre, der dybest set kan slå os ihjel.
Hvis en kattedame beholdt en syg kat for meget, og spredte noget virus til mennesker, så er det jo svært at blive rigtig vred, ikke?
Men her er der tale om industrielt dyrehold, med profit som absolut eneste formål (der er masser af tøj, som ikke indeholder mink, og de fleste af os kan godt spise os mætte, uden at koge en mink).
Så alle undskyldninger for at bryde loven kan fejes af bordet som “grisk egoisme, svinet ville tjene penge ved at bryde love, der skal beskytte os andre imod hans svineri”. De penge-liderlige SVIN, som gerne vil tjene penge på at holde rovdyr i små bure, fortjener den størst tænkelige foragt, fra alle tænkende, følende, forstående, lovlydige borgere.
Billedteksten siger “en dødsdømt mink”, men alle industri-mink er jo dødsdømte, ligesom alle industri-svin og industri-køer og alle industri-kyllinger. Fabriks-slagtnings-industrien er jo per definition en dødsdom for alle involverede. Der findes intet otium for industri-mink.
En gruppe videnskabsfolk mener at have påvist det første tilfælde af masseinfektion med H5N1 i vilde pattedyr:
“We report the first worldwide infection and massive mortality associated with a Highly Pathogenic Influenza Virus (H5N1) in sea lions of Peru. The transmission pathway of H5N1 may have been through the close contact of sea lions with infected wild birds. We cannot rule out direct transmission among sea lions.”
https://www.biorxiv.org/content/10.1101/2023.02.08.527769v1
I Peru gennemfører myndighederne øvelser, der skal forberede landet på evt. spredning af smitte med fugleinfluenza blandt dyr og mennesker.https://andina.pe/agencia/noticia-gripe-aviar-realizaran-simulacion-multisectorial-ante-posible-caso-peru-929771.aspx
Elpais skriver, at 634 søløver i Peru har mistet livet, sandsynligvis på grund af at de har smittet hinanden med fugleinfluenza: https://elpais.com/ciencia/2023-02-15/la-muerte-masiva-de-lobos-marinos-por-gripe-aviar-sugiere-que-el-virus-puede-estar-saltando-entre-mamiferos-en-la-naturaleza.html
Der er således to eks. på, at fugleinfluenzaen er gået fra pattedyr til pattedyr. Det ene i Spanien, hvor 50000 mink blev slået ned, fordi de smittede hinanden og nu i Peru, hvor søløver smitter hinanden.
Det er ikke længere en kun svag hypotese, at pattedyr kan smitte hinanden med H5N1, og det må være helt afgørende for den risikovurdering, som fødevarestyrelsen har pligt til at kommer med i relation til danske minkbesætninger.
De danske myndigheder udviste ingen rettidig omhu i forhold til problematikken omkring covid-19 i danske mink! De svar, som vi fik fra fødevarestyrelsen, når vi kom med spørgsmål til deres viden og handlinger, afslørede deres mangel på netop rettidig omhu, eller måske snarere det, at de var i lommen på store økonomiske og kyniske økonomiske interesser og sked bevidst på folkesundheden med deres falske autoritet.