Forbudt sprøjtegift – og så alligevel ikke…

Sådan ser etiketten ud på den forbudte sprøjtegift, der er givet dispensation til at anvende i 2020.

Spinatavlere kan ånde lettet op, efter at Miljøstyrelsen har givet dispensation til at sprøjte med den forbudte sprøjtegift Asulox mod raps og snerlepileurt i frøafgrøder af spinat, skorzoner og morgenfruer, skriver landbrugsavisen.dk den 15. april 2020.

Troels Prior Larsen er formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, og det er angiveligt ham, der har skaffet dispensationen ved ”betydelige anstrengelser”. Foto: Linkdin

Det fremgår af artiklen, at dispensationen til at sprøjte med den forbudte systemisk virkende sprøjtegift kun er kommet ”i hus med anstrengelser”, og der er tilknyttet ”skrappe restriktioner” til dispensationen:

  • Der må maksimalt anvendes to liter pr. ha, og kun når der er indgået kontrakt om dyrkning af frøkulturer af spinat, skorzoner og morgenfruer.
  • Der skal anvendes båndsprøjte, og der må ikke sprøjtes nærmere end 1 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.
  • Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter.

Det er frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, der har søgt dispensationen, og det har i år været en længere proces end tidligere, skriver landbrugsavisen. Blandt andet skulle en ekstern partner se alle afgørelser i gennem. Både Miljøstyrelsen og den eksterne partner har lavet en faglig vurdering og har nu givet dispensation.

”Det er samtidig betryggende, at Miljøstyrelsens faglighed er bekræftet at være i top”, skriver landbrugsavisen. Skribenten kommer dog ikke nærmere ind på, hvad den ”bekræftelse” er baseret på.

Sprøjtes der for tæt på vandløb, kan sprøjtegiftene udslette alt liv i vådområdet. Privatfoto

Skrappe sager

Her er et uddrag af oplysningerne på etiketten for det forbudte middel Asulox®:

  • Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare.
  • Kan forårsage allergisk hudreaktion.
  • Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.
  • Undgå indånding af spray.
  • Bær beskyttelseshandsker.
  • Anvendelse og opbevaring sker alene efter dispensation fra godkendelsesordningen for pesticider.
  • Vær opmærksom på at Arbejdstilsynet har regler for arbejde med og udsættelse for plantebeskyttelsesmidler. Læs nærmere i det eventuelt lovpligtige sikkerhedsdatablad.
  • Overtrædelse af nedenstående særligt fremhævede forskrifter kan medføre straf:
  • Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i frøkulturer af spinat, skorzoner, gulerødder, persille og morgenfruer, avlet på kontrakt.
  • Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides.
  • Der skal anvendes båndsprøjte.
  • Må ikke anvendes nærmere end 1 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.
  • Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand.
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffe
  • Asulox® er et systemisk produkt og transporteres rundt i ukrudtsplan-terne og virker ved at stoppe celledelingen.
  • Asulox® må kun anvendes hvert fjerde år på samme areal.
  • Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Asulox markedsføres af UPL Europe Ltd. (tidligere: United Phosphorus Ltd.), Niels-Jørgen Jensen, country manager, Ravperlen 23, Mejrup, 7500 Holstebro.

Kønne ord fra Miljøstyrelsen, men de holder ikke længere end til den næste dispensation.

Dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Danske landmænd får rutinemæssigt dispensation af Miljøstyrelsen til at anvende forbudte sprøjtegifte, så dispensationen til Asulox er ikke enestående. Alene i 2017 blev der uddelt dispensation til at benytte 14 pesticider, som enten er blevet forbudt eller aldrig er godkendt. Vandværker og professorer er forundrede, og oppositionen indkalder nu til samråd. Det skrev Ingeniøren.dk i september 2017.

Dispensation kan opnås for at spare udgifter, viser en anden artikel hos Ingeniøren.dk.

»Æble- og pæresorter, som ikke udtyndes kemisk, kan koste 100-150 arbejdstimer pr. ha. Ved en timeløn på 200 kr. er det en betydelig omkostning pr. ha, hvilket gør det vanskeligt at konkurrere prismæssigt med importerede æbler og pærer.«

Sådan lyder en begrundelse for at give danske frugtavlere dispensation til at benytte 1-naphthyl-eddikesyre – et pesticid, som ikke er godkendt i Danmark, fordi der mangler nye studier af det. Nu kan de sprøjte 1-naphthyl-eddikesyre på deres æble- og pæretræer, så de slipper for at gå rundt og nippe de mindre frugter af ude i plantagerne.

Comments

comments

3 kommentarer til Forbudt sprøjtegift – og så alligevel ikke…

  • Jan Stampe Nielsen skriver:

    Om landet har en miljøminister – spørger Reben Rasmussen. Ja da. Han hedder Martin Merrild og er næsten også statsminister!
    Jeppe Aakjær skrev engang “….fårerne står der endnu og glor” og det passer åbenbart stadigvæk.

  • Rene´ Dahl skriver:

    Utroligt at det stadig foregår,vil myndighederne ikke lære noget?

  • Torben Aagesen skriver:

    Utroligt at den miljøstyrelse for lov til at blive ved med deres dispensationer.
    Svaret på spørgsmålet
    Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen
    kan nemt besvares – det bliver “IKKE OVER EN DØR TÆRSKEL”
    Så det er i den grad på tide, at miljøministeren tager deres virke op til revision.
    Men det tør hun vel ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.