Overdreven brug af antibiotika i svineindustrien har resulteret i stigende forekomster af resistente sygdomsbakterier, der ikke længere kan bekæmpes. Det gælder bl.a. for MRSACC398-stafylokker. Foto: Pressbild/Mattilsynet.

Veterinærmyndighederne opgav i 2010 frivillighed i kampen mod overdreven brug af antibiotika i svineindustrien. I stedet indførte man tvang i skikkelse af ”Gult Kort”-ordningen, der iværksatte skrappe restriktioner med påbud og bøder til de mest sløsede svineproducenter. Siden da er forbruget af antibiotika i svineindustrien faldet fra 103,9 tons i 2009 til 74,6 tons i 2018 – eller et fald på 28 pct.

Det skriver SEGES Svineproduktion i en nyhedsmeddelelse den 14. februar 2019.

SEGES er Landbrug & Fødevarers såkaldte videncenter, der servicerer interesseorganisationen med egne faglige rapporter. I nyhedsmeddelelsen gør SEGES Svineproduktion status på antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion men kun for perioden 2014-2018 og uden at medtage det stigende forbrug af medicinsk zink.

Konklusionen for denne korte periode er, at ”antibiotikaforbruget til danske grise falder år for år.”

Imidlertid holder konklusionen kun for de fire udvalgte år. Det oplyses ikke, hvorfor SEGES har udvalgt netop denne periode. Havde SEGES undersøgt perioden 2011-2013, så havde man set et stigende forbrug, og betragter man antibiotikaforbruget til samtlige husdyr fra perioden 2000-2017, så er forbruget i dag stadigt højere end i de første år af 00’erne.

Som det fremgår tydeligt af den årlige DANMAP-redegørelse, er forbruget af antibiotika i husdyrindustrien stadig højere end i begyndelsen af 00’erne. Kilde: Danmap 2017.

Advarsler og påbud

Forbruget til svin udgør ca. 75 % af det samlede forbrug af antibiotika til dyr i Danmark.

Frem til 2009 steg antibiotikaforbruget voldsomt til svin, samtidig med at der skete en hastig udvikling af resistens overfor et bredt spektrum af antibiotika.

Den røde kurve viser den reelle udvikling i det samlede forbrug af antibiotika i svineindustrien. Kilde: Danmap 2017.

Efter flere års forgæves forsøg på at opnå frivillige begrænsninger gennem oplysningskampagner indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult Kort-ordningen for at stoppe denne stigning af hensyn til sundhedsvæsenets bekymringer.

Gult Kort-ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel – et gult kort – og påbydes dermed at reducere sit forbrug af antibiotika. Ordningen er målrettet de svinebesætninger, der har et stort og rutinemæssigt forbrug.

Det var Venstre-manden Henrik Høegh, der som fødevareminister opgav de frivillige aftaler med landbruget og indførte “Gult Kort”-ordningen i 2010.

Man får gult kort, når besætningens antibiotikaforbrug ligger over grænseværdien, der fastsat i forhold til gennemsnitsforbruget. Når man får gult kort, har det nogle konsekvenser.

Producenten får et påbud om, at han skal nedbringe antibiotikaforbruget til under den eller de overskredne grænseværdier. Der opkræves et gebyr for påbuddet.

I 9 måneder efter påbuddet får den ansvarlige i besætningen forbud mod at opbevare eller anvende antibiotikaholdige lægemidler i besætningen, hvis det pågældende lægemiddel er ordineret mere end én gang og er bestemt til opblanding i foder eller vand.

Samtidig med at producenten får et gult kort, ændres også besætningens rådgivningskategori til “skærpet” rådgivning. Det betyder risiko for at få uanmeldte kontrolbesøg. I de 9 måneder, du har gult kort, vil Fødevarestyrelsen kunne aflægge et eller flere uanmeldte kontrolbesøg. Der opkræves gebyr for kontrolbesøg.

Gult Kort kom svagt fra start

Efter de første fire års levetid stod det imidlertid klart, at “Gult Kort”-ordningen ikke havde været i stand til at begrænse forbruget af lægemidler i den danske husdyrproduktion.


MRSA CC398-epidemiens fremvækst i perioden 2007-2014. Kilde: Statens Serum Institut.

I modsætning til det forventede fald på mindst 10 procent i forhold til 2009, var forbruget af antibiotika uændret i 2013. Og forbruget bevægede sig atter den forkerte vej. Der blev konstateret en stigning på 3 pct. fra 2012 til 2013 for hele sektoren. I den storforbrugende svineindustri var der tale om en stigning på hele 6 pct.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) lovede i 2010, at der konstant ville være mellem 325 og 650 svineproducenter med “Gult Kort”. Virkeligheden blev en anden – 53 virksomheder i 2012 blev det højeste antal, hvorefter myndighederne måtte stramme grænseværdierne betydeligt. Kilde: DANMAP 2013, Statens Serum Institut og DTU.

Den væsentligste årsag til fiaskoen var, at ordningen ikke blev realiseret fuldt ud. Man prøvede stadig med det “gode” og håbede vel stadig at nå målet ad frivillighedens vej.

Oprindeligt skulle der konstant være 10-15 pct. af de største medicinforbrugere under kritisk opsyn, men reelt havde antallet aldrig oversteget 0,8 pct. Eller udtrykt i reelle tal: Ud af 6500 svinefabrikker skulle de 650 – 975 årligt havde været under ”Gult Kort”-opsyn, men antallet kom aldrig højere op end 53.

De første to år, 2010-11, blev der overhovedet ikke ført skærpet tilsyn med nogen virksomhed, og i de efterfølgende tre år var der i alt blot udtaget 63 af de 6500 svinefabrikker til skærpet tilsyn. Hvad angår begrænsninger i produktionen eller bøder, havde denne sanktion overhovedet ikke været taget i anvendelse.

I hele perioden, fra 2010 til 2014, registrerede Statens Serum Institut en epidemisk udvikling af MRSACC398-smitten. Der skete mere end en tidobling af smittebærende personer fra 111 i 2010 til 1224 i 2014. Siden 2012 er mindst syv personer døde af denne særlige MRSA-type.

Først da grænseværdierne i 2014 blev strammet, og tilsynsvirksomheden begyndte at slå hårdt ned på “synderne”, ændrede forbruget sig langsomt i en faldende retning.

Flokmedicineringen af overvejende raske svin tegnede sig for en betydelig andel af det overflødige forbrug af antibiotika. Foto: Pressebillede/Fødevareministeriet.

Slut med antibiotika til raske svin

Et andet vigtigt skridt i indsatsen mod unødvendigt antibiotikaforbrug har været myndighedernes forbud mod den såkaldte flokmedicinering, hvor en hel stald får antibiotika, selvom kun et enkelt eller nogle få svin udviser sygdomstegn.

Når grupper af svin behandles med antiobiotika (også kaldet “flokbehandling“), er der pr. 1. juni 2014 indført regler om, at dyrlæ​​​gen, når denne ordinerer antibiotika til flokbehandling af mave-/tarmlidelser eller luftvejslidelser, skal udtage prøver til laboratorieundersøgelse til verifikation af den kliniske diagnose.

Brudte løfter om tetracyklin

I slutningen af 2014 lovede landbruget, at svineproducenterne i løbet af 2015 ville halvere brugen af det udskældte og resistensskabende antibiotikum tetracyklin. Det lykkedes langtfra.

Eksperter anser forbruget af tetracyklin i svineproduktionen for at være en væsentlig årsag til MRSA-epidemien, fordi overdreven brug af netop dette stof gør mange slags bakterier resistente overfor ikke blot tetracyklin men også overfor en række andre antibiotika. Bakterierne udvikler såkaldt multiresistens. Det skriver DR Nyheder.

Illustrationen stammer fra DR Nyheders afsløring af svineindustriens brudte løfter.

I 2014 lovede landbruget at halvere forbruget af tetracyklin til svin i 2015. I en pressemeddelelse fra 21. oktober 2014 skrev Landbrug & Fødevarer:

”Med en helt ny handlingsplan vil Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer halvere brugen af antibiotikummet Tetracyklin inden udgangen af 2015.”

Tal fra 2016 viste, at forbruget kun var faldet med 7-8 procent.

Myndighederne droppede derefter de frivillige aftaler og strammede reglerne for anvendelsen af tetracyklin, der betragtes som et meget vigtigt antibiotika i sundhedsvæsenet. Forbruget til svin er derefter begrænset betydeligt, men som en uønsket bivirkning er der afsløret tilfælde af illegal import, bl.a. i form af ulovlig tetracyklin i prøver fra både fersk kød fra svin indleveret til slagtning og i prøver taget af svin og foder på svineproducentens ejendom.

Den dramatiske opbremsning i forbruget af tetracyklin i husdyrindustrien afspejler effektiviteten i forbud modsat frivillige aftaler. Kilde: Danmap 2017.

Erstatning for antibiotika skal også væk

Endelig er der forureningen med tungmetallet zink.

Anvendelsen af medicinsk zink til svin er vokset dramatisk i den periode, hvor antibiotikaforbruget har været vigende. Dette sammenfald er relevant at belyse, fordi anvendelsen af zink kan skabe antimikrobiel resistens i nogle bakterier, herunder MRSA.

Landbrug & Fødevarer har kørt en reklamekampagne i dagspressen for svineindustrien, hvor en stærkt fortegnet kurve skulle forlede iagttageren til at lovprise erhvervets “frivillige” indsats for folkesundheden. Kilde: L&F.

I rapport fra oktober 2012 opsummerede Fødevarestyrelsen, hvor stor en andel af det analyserede svinefoder der indeholder kobber og zink over EU grænseværdierne, og hvad niveauet har ligget på gennem fem år.

Konklusionen var, at der var flest overskridelser af grænseværdien, både for zink og kobber, i prøverne fra landbrugsbedrifter. I løbet af de fem år var kobberindholdet målt i 337 prøver fra landbrugsbedrifter, og zinkindholdet var målt i 263 prøver. Ca. 11 % af prøverne havde et indhold af kobber over grænseværdien, og indholdet af zink lå over grænseværdien i 20 % af prøverne. Resultaterne viste også, at der var flest overskridelser for zink i foder til smågrise.

Forbruget af zink er steget dramatisk. Kilde: Danmap 2017.

Forskellige danske studier i perioden 2002-2006 viste, at kobber i foder til grise medførte en øget forekomst af makrolid- og vancomycin resistens hos enterokokker hos grise. Nyere forskning har vist en stærk sammenhæng mellem resistens over for zink og MRSA blandt grise i Danmark og andre lande og vist, at zinkresistensen er genetisk koblet til resistens over for methicillin.

Medicinsk zink, i form af zinkoxid, fodres til smågrise efter fravænning for at forebygge eller behandle diarré.

I mere end et årti steg brugen af zink til grise dramatisk til et højdepunkt i 2015, og har siden været svingende mellem ca. 527 og 548 tons årligt. I 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionen et EU-forbud mod brug af medicinsk zink til svin fra juni 2022.

Zink skal væk

I februar 2016 lancerede den danske svineindustri en handlingsplan for at hjælpe svineproducenterne med at reducere brugen af medicinsk zink. Handlingsplanen fokuserer på korrekt brug og reduktion af medicinsk zink og undersøger alternative metoder til forebyggelse af diarré hos svin.

Måned for måned faldt forbruget af kritiske typer antibiotika, da fødevaremyndighederne udskiftede guleroden med pisk. Kilde: Danmap 2017.

Comments are closed.