Højesteret sætter L&F på plads i MRSA-sagen

Magtfulde interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer vil ikke i fremtiden kunne blokere for offentlighedens ret til at vide, hvor der foregår sundhedsfarlige produktioner i landbruget. Det står klart efter Højesterets kendelse 22. januar 2016.

Hensynet til åbenhed, ytringsfrihed og demokrati vejer langt tungere end f.eks. svineproducenternes krav om at kunne skjule smittefarlige forhold ude på svinefabrikkerne, fremgår det af kendelsen. Det bør erhvervet, fødevaremyndighederne og sundhedsmyndighederne fremover respektere.

Højesterets kendelse satte punktum for den fem år gamle sag om hemmeligholdelse af adresserne på MRSA-smittefarlige virksomheder i dansk landbrug. Højesteret underkendte Landrettens afgørelse, der ellers havde sanktioneret Landbrug & Fødevarers forsøg på at blokere to journalists aktindsigt i fødevaremyndighedernes hidtil hemmelige lister over smitteinficerede virksomheder. Højesteret underkendte også Landsrettens navneforbud.

Sviende lussing til Merrild

Afgørelsen kan kun tolkes som en sviende lussing til formandsskabet i Landbrug & Fødevarer, der siden juli 2014 har blokeret udleveringen af adresselisterne, men også Fødevareministeriet ved Kammeradvokaten og Sundhedsstyrelsen får et kraftigt rap over fingrene. I uskøn treenighed har den private interesseorganisation og de to myndigheder arbejdet åbenlyst sammen om at blokere åbenhed og ytringsfrihed ved at mistolke lovgivningen i nu fem år.

For minkavler Martin Marrild, der er formand for Landbrug & Fødevaret, betyder kendelsen et voldsomt prestigetab, da den sætter lighedstegn mellem L&F og hemmelighedskræmmeri og udemokratisk optræden. Også Østre Landsrets dommere får en over fingrene, dels fordi de traf en forkert beslutning ved at acceptere stævningen, dels ved at lade sagen behandle for lukkede døre uden at have lovhjemmel til dette. Også Landbrug & Fødevarers sagfører, Håkun Djurhuus, står tilbage med røde ører efter nederlaget i Højesteret. Djuurhus, der hævder at være specialist i miljøret, optrådte urimeligt frastødende i Østre Landsret, hvor han tilsvinede de to journalister og på det groveste mistænkeliggjorde deres motiver.

Sagen drejer sig om en undersøgelse af forekomsten af smittefarlige stafylokokker, MRSACC398, i danske svinesætninger, som Fødevarestyrelsen gennemførte i årene 2008-2011.Undersøgelsen konkluderede, at 34 ud af de 48 besætninger var inficeret med bakterien.De to journalister søgte om aktindsigt i listen, men fik to afslag. Først efter Ombudsmandens irettesættelse af juristerne i ministeriet, lykkedes at få lovgivningen respekteret. En væsentlig del af Ombudmandens kritik handlede om Fødevareministeriets yderst mangefulde sagsbehandling, hvor man bl.a. havde meddelt afslag ud fra en forkert lovgivning!

Blæser på Ombudsmanden

Fødevarestyrelsen måtte bøje sig for Ombudsmanden og bevilgede herefter aktindsigten i juni 2014, men alligevel udleverede man ikke listen. Det skete af hensyn til Landbrug & Fødevarer, da den private interesseorganisation stævnede Fødevarestyrelsen for at forhindre, at oplysningerne om de inficerede besætninger blev udleveret til journalisterne, før sagen havde været for en dommer. Denne beslutning, der var støttet af Kammeradvokaten, var forkert og uden lovhjemmel i følge Højesteret.

Dansk Journalistforbund overtog derefter sagen på grund af dens principielle karakter, og sammen med journalisterne gik forbundet til Østre Landsret for at få omstødt den opsættende virkning af landmændenes stævning. Landsretten valgte imidlertid at følge Landbrug & Fødevarer, som ovenikøbet fik gennemtrumfet af sagen skulle behandles for lukkede døre, og i februar 2015 afgjorde dommerne, at journalisterne måtte vente med at få dokumenterne, indtil selve søgsmålet var behandlet i retten.

Denne afgørelse ankede de to journalister og Dansk Journalistforbund til Højesteret, som altså næsten et år senere gav dem medhold.

I sin afgørelse slår Højesteret fast, at journalisterne burde have fået udleveret listen uagtet søgsmålet, blandt andet af hensyn til informations- og ytringsfriheden.Højesteretsdommerne mente ikke, at landsmændenes frygt for stigmatisering var nærliggende eller væsentlig.

Manglende dømmekraft

Afslutningen på den fem år lange sag stiller store spørgsmålstegn ved integriteten hos ledende embedsmænd både i Fødevareministeriet og i Sundhedsstyrelsen. Ikke mindst juristernes manglende faglige dømmekraft, arrogance og integritet er blevet udstillet på pinlig vis.

Især bærer veterinærdirektør Per Henriksen i Fødevarestyrelsen og overlæge Robert L. Skov fra Statens Serum Institut et stort ansvar for forplumringen af sagen. Henriksen har især ansvaret for mørklægningen af den svigtende indsats mod MRSACC398, mens Robert L. Skov aktivt har bidraget til fremkomsten af en række stigmatiserings-myter, som aldrig er blev dokumenteret. I periferien af Robert L. Skov har lederen Sundhedsstyrelsens MRSA-tjeneste, hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, også deltaget i bagatelliseringen af MRSA-truslen og fremskaffelsen af de såkaldte stigmatiserings-historier.

Politisk apati

Mindst lige så alvorlig er den politiske apati er udvist af seks fødevareministre og fem sundhedsministre. De to ministerier deler ansvaret for henholdsvis den humane og den veterinære sundhed.

MRSA-epidemien begyndte at udvikle sig under fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) (2007-2010), og i 2008 igangsattes de første screeninger af svinefabrikker, som senere første til den famøse liste.

Efterfølgeren Henrik Høegh (V) (2011-12) søsatte den såkaldte “Gult Kort”- ordning, der angiveligt sigtede mod at reducere anvendelsen af de resistensskabende antibiotika i husdyrbruget, men ordningen har aldrig fået nogen større betydning, da sanktionerne var alt for milde.

Under socialdemokraten Mette Gjerskov (2011-13) traf ministeriet den fatale beslutning af afvise aktindsigten i MRSA-listerne, som senere gav ophav til hele den store ballade. Det var også under denne minister, at Rigsrevsionen senere skulle afsløre, at man besluttede at undlade en offentliggørelsen af husdyrvirksomhedernes MRSA-status, fordi den “ville være meget omkostningstung for svineproducenterne”.

Karen Hækkerup (S) (2013) foretog sit intet i sagen, men hun var også kun minister i få måneder.

Derimod traf efterføgeren Dan Jørgensen (S) (2013-2015) flere kritisable beslutninger, især da han i sommeren 2014 accepterede Ombudsmandens klare kritik af ministeriets MRSA-håndtering, men samtidig valgte at lade Landbrug & Fødevarers stævningstrussel overtrumfe hensynet til åbenhed og ytringsfrihed. Ombudsmanden havde klart påvist, at de omdiskuterede MRSA-lister skulle udleveres til medierne, men Dan Jørgensen bøjede sig for presset fra L&F.

Siden sommeren 2015 har Venstres Eva Kjær Hansen atter være minister for landbruget, men hun har intet foretaget sig for at bremse MRSA-udviklingen, bortset fra at igangsætte flere langsigtede forskningsprojekter.

Indsatsen fra Sundhedsministeriets side har om muligt være endnu mere beskeden. Her glimrer især Bertel Haarder (V) (2010-11) og Astrid Kragh Kristensen (SF) (2011-14) ved en høj grad af ansvarsforflygtigelse. Begge er gentagne blevet gjort opmærksomme på de åbenlyse eksempler på magtmisbrug og den manglende lovhjemmel, der har præget behandlingen af de to journalister og deres arbejde, men ingen af de to ministre har fundet anledning til at gribe ind. De kunne have stoppet sagen på et meget tidligere tidspunkt, men valgte at vende det blinde øje til.

Uddrag af Højesterets kendelse af 21. januar 2016

“Hensynet til, at offentligheden ikke opnår kendskab til oplysningerne, der er indhentet i 2011, og ikke nødvendigvis er udtryk for svinebesætningernes status i dag, er ikke så tungtvejende, at det kan begrunde opsættende virkning. Der er heller ikke dokumentation for stigmatisering af landmændene. Den risiko, der måtte være for stigmatisering, må desuden antages at eksi-stere uafhængigt af, om der gives aktindsigt.”

“Kjeld Hansen og Nils Mulvad har i medfør af miljøoplysningsdirektivet og miljøoplysnings-loven et retskrav på aktindsigt i miljøoplysningerne i metodeafprøvningsundersøgelsen fra 2011. Aktindsigten vil angive de knap 50 besætninger, altså erhvervsvirksomheder, som er registreret i CHR. Aktindsigten vil derimod ikke omfatte ejerne eller de ansatte i konkrete virksomheder. De smittede personer vil typisk ikke være ejeren af virksomheden, men ansatte som passer svinene i kortere eller længere perioder. Det må sammenholdes med, at virksom-hedens ejer eller forpagter kan ændres over tid. Identiteten på smittebærere i 2010/2011 vil ikke på nogen måde fremgå af aktindsigtsmaterialet. Fødevareministeriets Klagecenter har stadfæstet suspensionen.”

“Under hensyn til det anførte finder Højesteret, at der er en meget væsentlig offentlig interesse i, at udlevering af oplysninger i henhold til en afgørelse om aktindsigt som det helt klare ud-gangspunkt ikke forhindres ved søgsmål om opsættende virkning. Efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at de påberåbte skadevirkninger i form af sociale konsekvenser for de fem landmænd og deres familier (stigmatisering) som følge af offentliggørelse af oplysningen om MRSA-smitte i deres svinebesætninger i 2011 er nærliggende og væsentlige.”

“Fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 1. september 2014, som stadfæstet ved Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse af 6. oktober 2014, hviler på Folketingets Ombudsmands redegørelse af 6. juni 2014 (FOB 2014-8). Heri fastslog ombudsmanden, at der ikke var grundlag for at afslå aktindsigt i oplysningerne i metodeafprøvningsundersøgelsen om, i hvilke svinebesætninger der var konstateret MRSA-smitte. Han henstillede derfor, at sagerne om aktindsigt blev genoptaget. Ud fra en foreløbig vurdering er der ikke grundlag for at fastslå, at Fødevarestyrelsens efterfølgende afgørelse om aktindsigt som stadfæstet af Fødevareministeriets Klagecenter er ugyldig. Efter en samlet afvejning finder Højesteret herefter, at søgsmålet ikke skal tillægges opsættende virkning.”

“Højesteret finder, at en ordning, hvorefter navnet på en part i en civil retssag hemmeligholdes for en anden part, herunder i rettens afgørelser, må kræve lovhjemmel og ikke er et spørgsmål, som parterne ved enighed kan råde over. En sådan lovhjemmel foreligger ikke. Højesteret har derfor ikke anonymiseret de fem landmænds navne i denne kendelse.”

“Thi bestemmes:

De afvisningspåstande, der er nedlagt af Fødevarestyrelsen og af Dansk Journalistforbund som mandatar for Kjeld Hansen og Niels Mulvad, tages ikke til følge.
Anmodningen fra Landbrug & Fødevarer som mandatar for Mads Niær Kristensen, Erik Lar-sen, Steen Nørgaard, Avlscentret Holmegård A/S og Henrik Hanghøj om, at søgsmålet tillæg-ges opsættende virkning, tages ikke til følge.”

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard (højesteretspræsident), Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen.