
Århus Byråd skal onsdag 1. november godkende et forslag om at sikre rent drikkevand til fremtidens borgere i landets næststørste by. Forslaget går ud på at påbyde pesticidfri dyrkning i de landbrugsområder syd for byen, hvor drikkevandet indvindes.
To landmænd i området har allerede vedgået sig deres medansvar for at beskytte vandboringerne og indgået en aftale med byrådet, hvorimod elleve andre landmænd har protesteret mod beskyttelsesplanen.
“Så længe der ikke er konstateret væsentlige mængder af sprøjtegifte i drikkevandet, insisterer vi på at sprøjte videre med de godkendte midler,” synes holdningen af være.
Landbrug & Fødevarer bakker op bag kemitilhængerne og truer åbenlyst byrådet med retssager, hvis der udstedes påbud om sprøjtefri dyrkning over drikkevandsboringerne.
