Landbrugets forurening med ammoniakgas har fremelsket en særlig grøn algeplage viser ny forskning 

Afgasningen af ammoniak fra de flere end 200 mio. husdyr i Danmark har nået et omfang, hvor befolkningens livskvalitet i store dele af landet forringes

Ammoniakforureningen har stået på i årevis, mens de grønne algebelægninger har bredt sig overalt på huse, kirker, campingvogne, havehegn og i plantager med juletræer og pyntegrønt. Det er den giftige gasart ammoniak, der giver næring til de mange alger. Ammoniakken udvikles ved fordampning af millioner af liter urin fra husdyr, hvorefter den senere afsættes som næringsrig luft og regn over egne med mange svinefabrikker og kvæg- og kyllingefarme.

Et hold forskere har påvist, at siden 1980’erne er der sket en massefremvækst af en helt særlig grøn barkboende luftalge. Det skyldes formentlig ammoniakfordampningen fra millioner af nye husdyr. Algen har fået det latinske navn Apatococcus ammoniophilus, der betyder ’den der elsker ammoniak’. På dansk har forskerne døbt algen ’Gylletråd’ med henvisning til den trådformede karakter. Den internationale forskergruppes afhandling har den danske forsker Ulrik Søchting fra Københavns Universitet som førsteforfatter.

Ammoniak er ikke nogen rar gasart. Allerede ved lave koncentrationer irriterer ammoniak øjne, næse og svælg. Læg dertil hoste og vejrtrækningsbesvær samt astma med hyppigere anfald, især hos børn og ældre. På længere sigt risikerer man kronisk bronkitis og i værste fald KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).

Mens ammoniakregnen selv i beskedne koncentrationer forringer lokalbefolkningens sundhed, kan gylletråd og andre grønalger udgøre et økonomisk problem for skovejere der producerer  juletræer og pyntegrønt. Det skyldes, at træernes nåle dækkes af grågrønne algebelægninger, som ikke kan fjernes.

Forskerne beskriver i deres artikel fra juli i år fremkomsten af Gylletråd som ”temmelig ubemærket, indtil den blev dominant, sandsynligvis som reaktion på aftagende forsuring fra nedbør i halvfjerdserne og efterfølgende stigende ammoniakdeposition på grund af øget industrielt landbrug. Gylletråd vokser på lyseksponerede overflader på kvistene. Den er i stand til øjeblikkeligt at absorbere fugt fra dug eller nedbør i den svampede måtte og har desuden en meget stor overflade udsat for ammoniak fra luften.

Den trådformede struktur med spredt vækst kan være fordelagtig, da den tillader en løbende og ubegrænset forøgelse af den filtede måtte. Dannelsen af en tyk måtte af tråde gør det muligt for arten at brede sig over substratet og vokse henover skorpeformede konkurrenter.”

Gylletråd forekommer særligt rigelig i nåletræsplantager i de vestlige dele af Danmark, der oplever den højeste modellerede koncentration af atmosfærisk ammoniakaflejring. Selvom der er tale om en mikroskopisk grønalge, så danner den en betydelig biomasse på grene, kviste og nåle og bliver så tydelig, at den betragtes som en gene.

Algebelægninger på grannåle er et velkendt problem for juletræs- og pyntegrøntproducenter landet over. Algebelægningerne kan være så kraftige, at de medfører alvorlige afsætningsproblemer; i værste fald bliver produkterne usælgelige.

En spørgeskemaundersøgelse blandt producenter af juletræer og pyntegrønt har tidligere vist, at algebelægninger på grannåle var et problem i hele landet. Der var ikke nogen umiddelbare regionale forskelle i omfanget af problemer med algebelægninger på grannåle, og producenternes indtægtstab på grund af algebelægninger skønnedes at være 5-10 %.

Algebelægningerne starter med nogle få algeceller, som sammen med svampe og bakterier udskiller en klistret substans, som får dem til at sidde fast på grannålene. Smittematerialet, som består af smådele af algebelægninger eller enkelte celler, bliver børstet af nålene i blæsevejr, når grenene berører hinanden. Derefter kan de flyve langt med vinden. I regnvejr falder småstykker og enkeltceller af nålene.

De små dele af belægningerne afsættes dér, hvor dråben lander, det vil sige ofte på grene længere nede på samme træ eller på nabotræer. Hvis disse smådele eller enkeltceller ikke regner videre ned, vil de – hvis fugtighed m.v. er optimalt – etablere sig og danne nye algebelægninger.

Den massive optræden af ’Gylletråd’ viser, at ændringer i de landbaserede økosystemer, såsom øget afsætning af gødskende kvælstofforbindelser i skikkelse af ammoniak fra husdyrfabrikkerne, kan have en afgørende indflydelse på de algesamfund, der er helt afhængige af det omgivende  luftmiljø.

Læs mere om gylletråd på hjemmesiden for den nye alge.

Bannerbillede: Gyllen fra mere end 200 mio. husdyr har skabt en algeplage i store dele af Danmark.