Landbrugets utålelige løftebrud for 25 år siden

Havde Socialdemokraternes ikoniske miljøminister Svend Auken haft modet for 25 år siden, kunne et svinestop formentlig have afværget ødelæggelsen af havet omkring Danmark og overflødiggjort den 43 mia. kroner dyre Aftale om et Grønt Danmark

For de, der stadig tror på dialog og frivillighed i samkvem med landmænd, kan det måske være lærerigt og oplysende at læse, hvad landbrugets lobbyister påstod for 25 år siden sammenholdt med den fedtemøgskatastrofe, som erhvervets forurening har været årsag til i samme periode.

Allerede dengang i 2000 var svinelandbruget i færd med at tage livet af naturen i det yndige land, selvom den daværende formand for Landsudvalget for Svin under Landbrug & Fødevarer påstod det stik modsatte. Læs lige her, hvad gårdejer og svineavler Lindhart B. Nielsen, bedyrede i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 19. maj 2000:

”Der er ingen, der presser på for at få svineproduktionen op på 30-35 mio. svin om året i forhold til det nuværende niveau på 22-23 mio. Tværtimod falder produktionen lidt i år. Ingen – hverken landmænd eller samfundet – har en interesse i en overproduktion af svin.”

I dag produceres der 41 mio. svin i Danmark, hvoraf de knap 10 mio. dør under fødslen eller i ugerne lige efter. Er det en produktion, som er opstået af sig selv og uden aktiv medvirken af landmænd? Næppe. Derimod har svineavleren ret i, at samfundet ingen interesse har i den ekstremt store svineproduktion, men hvorfor har den så fået lov at udvikle sig? Fordi den daværende miljøminister Svend Auken lod sig intimidere til at sige nej til et svinestop…

Læs hele Lindhart B. Nielsens indlæg i Jyllands-Posten for 25 år siden:

19. maj 2000 kl. 01:00

Bæredygtig svineproduktion

DIREKTØR KJELD Hansen fra konsulentfirmaet BæreDygtighed har besluttet, at svineproduktionen er årsag til alle miljøproblemer i Danmark.

Af Lindhart B. Nielsen, gårdejer og formand for Landsudvalget for svin, Axeltorv 3, København

Derfor fremfører han i JP (12/5) sin skræmmevision om en vildtvoksende dansk svineproduktion, som truer med at lægge både natur og turistområder øde.

Det gør Kjeld Hansen uden smålig skelen til kendsgerninger.

Der er ingen, der presser på for at få svineproduktionen op på 30-35 mio. svin om året i forhold til det nuværende niveau på 22-23 mio. Tværtimod falder produktionen lidt i år. Ingen – hverken landmænd eller samfundet – har en interesse i en overproduktion af svin.

Kjeld Hansens påstand er grebet ud af luften i forhold til dagens realiteter, hvilket understreges af, at miljøminister Svend Auken i sidste uge afviste et forslag fra SF om et stop for udvidelse af svineproduktionen.

Ved samme lejlighed fastslog miljøministeren, at de krav, der stilles til dansk svineproduktion i Vandmiljøplan II, er enestående i international sammenhæng.

Kravene medvirker til at reducere ammoniakfordampningen fra landbruget. »Svinene i Danmark produceres således med stadig mindre ammoniaktab pr. hoved,« erklærede Svend Auken.

I dansk svineproduktion gøres der til stadighed en indsats for at sikre, at produktionen finder sted på et miljømæssigt forsvarligt grundlag. Det er glædeligt, at miljøministeren anerkender, at vi har regler, der sikrer miljøet, og at Danmark fortsat har brug for en intensiv svineproduktion, som både giver mange arbejdspladser og store valutaindtægter til samfundet.

Udviklingen kan dokumenteres med tørre tal: Ifølge en rapport fra Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser, april 1999, er ammoniakfordampningen faldet med 20 pct. fra 1991 til 1996 – på trods af, at svineproduktionen er steget med 17 pct. i samme periode. Med den vedtagne regulering i svinebruget falder ammoniakfordampningen fra 32.200 tons (1996-niveau) til 23.200 tons med gennemførelsen af Vandmiljøplan II.

Så det er kun i Kjeld Hansens forestillingsverden, at udviklingen er ude af kontrol. Han overser ganske, at der er regler for, hvornår gyllen må spredes på markerne, og hvordan den skal opbevares.

Det er rigtigt, at gyllen ikke kan bringes ud, uden at det lugter – og det har været værre i år på grund af det tørre og solrige vejr, vi har haft siden påske.

Men derfra og til at påstå, at gyllen har lagt vestjyske turistområder øde, er der et langt stykke. Danmarks Turistråd laver hvert kvartal en markedsrapport for Tyskland. I den seneste konstateres det, at tyskerne ifølge en analyse betragter Danmark som et dyrt land, og mange synes også, at der er for få oplevelser her.

Rapporten indeholder ikke et ord om gylle – så Kjeld Hansens postulater om, hvorfor tyske turister svigter, er fri fantasi.

I dansk svineproduktion gøres der til stadighed en indsats for at sikre, at produktionen finder sted på et miljømæssigt forsvarligt grundlag. Det er glædeligt, at miljøministeren anerkender, at vi har regler, der sikrer miljøet, og at Danmark fortsat har brug for en intensiv svineproduktion, som både giver mange arbejdspladser og store valutaindtægter til samfundet.

Imens venter vi på – måske forgæves – at Kjeld Hansen vil bruge fakta i stedet for løse påstande.

40 spildte år

Her er et overblik, der opremser hovedparten af de mange statslige planer og visioner og frivillige aftaler, der skulle redde vandmiljøet, men aldrig kom i nærheden af et positivt resultat. Miljøtilstanden i de danske fjorde og kystfarvande har næppe nogensinde været ringere end i dag, og ud af Vandrammedirektivets 109 vandområder er der kun seks i god økologisk tilstand. Direktivet skulle have været opfyldt i 2015. I dag siger Grøn Trepart-minister Jeppe Bruus, at det tidligst bliver engang efter 2033. Det er simpelthen ulovligt, og udløser formentlig en kæmpebøde fra EU, men den sendes så bare videre til skatteyderne…

Bannerbillede: Knap 15 mio. svinekroppe skæres op i Danmark, resten eksporteres levende. Pressebillede fra Danish Crown.