I århundreder har ådalene fungeret som bassiner for oversvømmelser, når det regner. Nu vil landmændene have erstatning af samfundet for regnvejret.

Oveni de årlige mere end seks mia. kr. i direkte indkomststøtte til danske jordejere, kræver den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer nu også erstatning, når det regner. Kravet fremgår af et høringssvar fra L & F til Folketingets Europa-udvalg, der har drøftet et forslag fra EU-kommissionen vedrørende nødforanstaltninger i form af støtte til landmænd som følge af oversvømmelser i visse dele af Litauen, Letland, Estland og Finland.

Ifølge forslaget vil landmænd i de pågældende medlemsstater kunne søge om kompensation i form af et støttebeløb pr. hektar, såfremt mindst 30 % af deres areal ikke kan anvendes til vintersåning som følge af oversvømmelser forudsat, at de samtidig ikke har modtaget anden kompensation. Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen for Den Fælles Markedsordning 17. januar 2018. Regeringen agter at støtte forslaget.

I sit høringssvar skriver Landbrug & Fødevarer bl.a. “at det er yderst relevant at få Danmark med på denne liste, da Danmark har haft det vådeste efterår siden 1984. Landbrug & Fødevarer har rejst problemstillingen vedrørende det meget våde efterår i flere forskellige sammenhænge, både over for Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrugskommissær Phil Hogan, samt DG Landbrug. Det er blandt andet sket i form af en fælles henvendelse til Phil Hogan sammen med landbrugsorganisationerne i Sverige, Litauen, Letland, Estland og Finland.

Efterhånden er der ingen grænser for, hvad skatteyderne i EU-landene skal kompensere jordejerne for.

Landbrug & Fødevarer nævner, at SEGES’ umiddelbare vurdering er, at der gennemsnitligt er ca. 20 % af det areal, der skulle være etableret med vinterafgrøder i Danmark, som ikke er blevet etableret i efteråret. Det er som følge af det meget våde vejr, der har gjort det umuligt at færdes på arealerne med landbrugsmaskiner. De 20 % dækker over store svingninger. Nogen landmænd har slet ikke kunnet etablere vinterafgrøder, mens andre har kunnet etablere vinterafgrøder stort set som forventet.

Der er arealer, som har været decideret oversvømmet, men overvejende er der tale om, at arealerne har været så vandmættede, så det ikke har været muligt at færdes på arealerne og få dem tilsået. Ifølge Landbrug & Fødevarer bør betydningen af ordet ”oversvømmelse” derfor også udfordres.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og VLAK-regeringen støtter forslaget om endnu en støtteordning til verdens mest “liberale” erhverv.

Landbrug & Fødevarer mener i den sammenhæng, at det bør være tilstrækkeligt, hvis det har været for vådt til at færdes på arealerne med landbrugsmaskiner, så arealerne ikke kunne tilsås. Det vil sige en bredere definition end et blankt vandspejl, som der lægges op til i forslaget.
Et af de problemer, som Landbrug & Fødevarer også tidligere har påpeget overfor Miljø- og Fødevareministeriet, er, at det kan give problemer med at overholde de grønne krav til næste til næste år, det vil sige kravet om at etablere to eller tre forskellige afgrøder. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at der skal arbejdes for, at kriseforanstaltningerne også indbefatter en dispensation for dette krav.

Endelig ønsker Landbrug & Fødevarer at henlede opmærksomheden på, at der har været store problemer med snegleangreb i etablerede marker med vinterafgrøder. Snegleangrebene har været sværere at bekæmpe, da det mange steder ikke har været muligt at køre i markerne. Derudover betyder de dårligere betingelser for at tilså arealerne også, at der vil ske en større udvintring af vinterafgrøder end normalt. Der er allerede afgrøder, som er gået til i efteråret på grund af det våde vejr.”

Regeringen agter at støtte forslaget.

Comments are closed.