L&F opgiver de voksne – vil nu forføre børn og unge

Efter otte års intens satsning på dialogen med danskerne på årets folkemøde på Bornholm har den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer skiftet kurs. Folkemødet for det voksne publikum er opgivet, til fordel for en målrettet bearbejdning af børn og unge på det årlige Ungdommens Folkemøde i hovedstadsområdet.

Det fremgår af formandens nyhedsbrev den 6. september 2019 med titlen “Landbruget hilser på fremtidens beslutningstagere”.

L&F-formand Martin Merrild lægger ikke skjul på hensigten med at gå efter børn og unge: ”Ungdommens Folkemøde er en forholdsvis ny, men vital del af vores image- og faktaarbejde over for unge og skoleelever. I samtalerne fortæller vi elever langt fra hverdagen i landbruget, at dansk landbrug er langt fremme i klimaarbejdet.”

L&F var samlingspunkt for folkemødet

Allerede fra første færd i 2011 deltog den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer med fuld musik i folkemødet på Bornholm, og i 2015 forsvarede formanden Martin Merrild den milliondyre udgift til hæren af landbrugslobbyister med disse ord: ”Uden at prale, Landbrug & Fødevarer er blevet lidt af et samlingspunkt for hele folkemødet. (…) det er så vigtigt for os, at vi hele tiden er i dialog med resten af samfundet, med politikere, med meningsdannere og selvfølgelig osse med ganske almindelige danskere.”

Så sent som i juni 2018 hyldede den daværende L&F-direktør Karen Hækkerup også årets folkemøde med disse jublende toner:

”Vi kunne se potentialet i Folkemødet fra dag ét, og vores hurtige ’ejerskab’ til Folkemødet har gjort, at vores telt er kendt af de fleste og er blevet et af de steder, hvor mange folk mødes til debat og snak om politik og politiske løsninger.

Folkemødet er blevet en unik platform til at sætte vigtige emner på dagsordenen og debattere med andre, som er involveret i samme emner. Samtidig er det dejligt uformelt; der er god stemning under de fleste debatter på Folkemødet – og ikke den hakkende tone, som vi ellers kan opleve i verden, hvis vi debatterer i aviserne, fjernsynet eller hvor vi ellers måtte være.”

Morten Høyer trak stikket

Men nu er det slut med L&F og folkemødet på Bornholm.

Umiddelbart efter at direktør Karen Hækkerup havde forladt L&F i efteråret 2018, trak kommunikationsdirektør Morten Høyer stikket til Folkemødet, og L&F deltog ikke i 2019 med egen stand.

 Ganske pludseligt var det ikke længere vigtigt at være i ”dialog med resten af samfundet, med politikere, med meningsdannere og selvfølgelig osse med ganske almindelige danskere.” Det sagde Morten Høyer dog aldrig, men nogen ordentlig forklaring på kursskiftet kom han heller ikke med.

Morten Høyer meddelte blot til landbrugsavisen.dk i oktober 2018: “Vi har i evaluering af vores engagement i Folkemødet trådt et skridt tilbage og kigget på både os selv og hele ’setuppet’ omkring arrangementet. Er det indsatsen og ressourcerne værd? Vi er nået frem til, at vi vil bruge ressourcerne anderledes i vores arbejde med at nå danskerne.”

Til kamp mod internettets rygtemølle

Nu viser det sig så, at den nye kurs er målrettet børn og unge på det årlige Ungdommens Folkemøde i hovedstadsområdet. Det fremgår af det ugentlige nyhedsbrev i begyndelsen af september 2019 fra formand Martin Merrild, der glæder sig over, at interesseorganisationen er populær blandt de unge. Han beskriver indsatsen med disse ord:

”Vores tema for i år er klima og bæredygtighed med særlig fokus på, hvad de unge selv kan bidrage med. Vi retter især søgelyset mod madspild. Vi holder to workshops, og vi er populære blandt de unge. Workshoppene blev fuldt bookede på ni minutter. Til vores ”mød vores direktør” med Anne Lawaetz Arhnung meldte samtlige partiers ungdomsformænd deres ankomst. Vi samarbejder tæt med SEGES om de faglige indspark og glæder os til at levere information til skoleelevernes opgaver, så de ikke udelukkende får deres opfattelser af landbruget gennem internettets rygtemølle.”

Mad til verdens sultne masser

Martin Merrild lægger ikke skjul på, at bearbejdningen af børn og unge er en ”vital del” af organisationens imagearbejde, og her gælder tilsyneladende alle kneb. I L&F- teltet blev der uddelt gratis smagsprøver på mælk, og der var opstillet et stort glasbur med de yndigste daggamle levende kyllinger som et sindbillede på L&F’s lemfældige omgang med fakta om forholdene i landbrugserhvervet.

Børnene og de unge blev også bearbejdet med den store klimamyte om dansk landbrugs dominerende betydning på globalt plan. Ifølge Martin Merrild hører danske landmænd til de mest klimaeffektive i verden, og derfor skal kødproducenterne bare have lov til at producere løs. Eller med Merrilds egne ord:

”I samtalerne fortæller vi elever langt fra hverdagen i landbruget, at dansk landbrug er langt fremme i klimaarbejdet. Lukker vi dansk landbrug, flytter produktionen bare til andre lande med flere udledninger og mindre effektivitet. Mad skal den stadigt stigende verdensbefolkning jo have et eller andet sted fra, og hvorfor så ikke fra den effektive danske produktion?”

Formanden uddybede dog aldrig denne voldsomme påstand, der næppe har nogen sandfærdig gang på jorden. Et faktatjek afslører, at dansk landbrug producerer højt sat fødevarer, der kunne mætte 14 mio. borgere ude i verden, men eksporten går ikke til de fattige lande, hvor folk sulter. Tværtimod går den til de rige lande, hvor stadig flere borgere kæmper med overvægt.

Og alt andet lige fylder mad til 14 mio. mennesker kun et lillebitte hjørne på verdens middagsborde. Sættes den globale befolkning til 7,6 mia., så bidrager danske landmænd altså blot med ”mad” til 0,19 pct. I det perspektiv er det fuldstændigt ligegyldigt, hvad dansk landbrug producerer. Det ved Martin Merrild utvivlsomt godt, men det fortæller han ikke de forsvarsløse børn og unge.