Trods påstande om verdens mest effektive godkendelsessystem for landbrugets sprøjtegifte erkender Miljøstyrelsen, at dispensationerne til at bruge de allermest giftige har været uddelt på et ufuldstændigt grundlag. Styrelsen varsler nu øjeblikkelige opstramninger på kravene, og det vil ramme Landbrug & Fødevarer/SEGES Innovation P/S, DLG, Nordic Sugar og flere andre, der årligt betaler styrelsen en halv million for at få adgang til de forbudte gifte
Alle virksomheder, der søger Miljøstyrelsen om dispensation til at anvende forbudte sprøjtegifte, skal allerede fra 31. marts i år levere en fuldstændig risikovurdering som bilag til sagsbehandlingen. Det betyder, at dispensationerne i en årrække har været udstedt på et mangelfuldt grundlag, men fremadrettet er det ikke længere nok at henvise til tidligere års ansøgninger og indbetale et femcifret beløb til styrelsen.
I en årrække har Miljøstyrelsen uddelt dispensationer til at bruge farlige sprøjtegifte som f.eks. Reglone, Asulox og Imidacloprid, til trods for at disse gifte var forbudt i hele EU. Et grotesk eksempel har været danske spinatavleres mangeårige dispensationer til at sprøjte med Asulox.
Hvert år siden 1993 har de søgt og fået dispensation, til trods for at det aktive giftstof Asulam aldrig har været godkendt i hverken Danmark eller EU. Denne automatiske godkendelse af sprøjtegifte som Asulam bliver nu stoppet med ”opdaterede datakrav for dispensationsansøgninger til pesticidmidler”.
Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen 28. februar 2025.
Der indføres nye datakrav for dispensationsansøgninger til pesticidmidler indeholdende ikke-godkendte aktivstoffer. De nye krav indebærer, at alle dele af risikovurderingen skal adresseres i forbindelse med sagsbehandlingen. Eventuelle ansøgere opfordres til at kontakte Miljøstyrelsen i god tid, inden der søges om dispensation, dette for at afklare hvilke data der skal leveres.
Alle forsøgsdata skal på bordet
Tidligere har Miljøstyrelsen baseret sundheds- og miljøvurderinger på indsendt dokumentation, EU-vurderinger/EFSA-konklusioner, tidligere danske/zone vurderinger og anden viden.
Med de nye krav skal alle aspekter af risikovurderingen tages i betragtning, hvilket betyder, at det kan være nødvendigt at generere ny data for alle områder, hvor der ikke er nok information til at opfylde de aktuelle godkendelseskrav for aktivstoffer. Hvilken data der eventuelt skal generes afhænger af det specifikke aktivstof og kan ændre sig over tid.
Miljøstyrelsen vil vurdere om datakravene i en overgangsperiode kan opfyldes gennem en litteratursøgning. Hormonforstyrrende egenskaber er dog et område, der altid skal adresseres, og det kan ikke håndteres gennem et litteraturstudie.
Miljøstyrelsen begrunder ikke den markante opstramning af datagrundlaget for fremtidens dispensationer, men i EU foregår der i disse år en generel opstramning efter afsløringer af storstilede manipulationer med forsøgsdata fra en stribe internationale kemiproducenter. To svenske forskere afslørede i sommeren 2023, at i mere end 20 år havde kemiproducenter som tyske Bayer, kinesiske Syngenta og japanske Ishihara Sangyo Kaisha m.fl. hemmeligholdt laboratorieundersøgelser af sprøjtegifte, som kunne mistænkes for at give hjerneskader.
Forsigtighedsprincippet bør følges
En anden grund kan være den EU-domstolsafgørelse, der blev afsagt i januar 2023. I afgørelsen gør domstolen det klart, at dispensationerne strider imod lovens intention, som er vedtaget på baggrund af beviser for midlernes skadelige virkning.
I afgørelsen står bl.a., at medlemslandene er forpligtede til at “tage alle nødvendige foranstaltninger i brug for at fremme et mindre forbrug af pesticider i bekæmpelsen af sygdomme og skadedyr og prioritere metoder, som ikke indebærer brug af kemikalier”.
Desuden skriver domstolen, at forbuddene er vedtaget for at beskytte mennesker og miljøet, og at disse regler er baseret på EU’s forsigtighedsprincip, som betyder, at godkendelsen af pesticider skal prioritere menneskers, dyrs og miljøets sundhed højere end at øge produktionen yderligere.
Som konsekvens af dommen trak Miljøstyrelsen i foråret 2023 to dispensationer tilbage, men man har endnu ikke afsluttet de juridiske overvejelser om de øvrige 11 dispensationer.
Papirarbejder for 2,5 mio. kr. på fem år
Dispensationerne har ikke været en gratis omgang. De honoreres med beløb i størrelsesordenen 40.-65.000 kr. for hver enkelt ansøgning, til trods for at de mangeårige dispensationer blot er ekspederet med henvisning til tidligere godkendelser. En tidligere medarbejder i Miljøstyrelsens kontor for Pesticider beretter overfor redaktionen, at dispensationerne ”ofte ekspederes på 20 minutter”.
På grundlag af en aktindsigt i de seneste 5 års dispensationer kan gylle.dk vise, at Miljøstyrelsen har opkrævet mere end 2,5 millioner kr. for dispensationer til forbudte sprøjtegifte i denne periode.
Til trods for at det er lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, der formulerer og indsender de årlige ansøgninger om f.eks. Reglone, så faktureres gebyrerne til den angiveligt uafhængige forskningsinstitution SEGES Innovation P/S. Redaktionen har forgæves søgt en forklaring på denne ejendommelighed ved gentagne henvendelser til SEGES-direktør Tom Heron med uden resultat.
Siden 2020 har SEGES Innovation P/S betalt 606.318 kr. for Reglone-dispensationer og 184.707 kr. for Asulam-dispensationer og 31.580 kr. for Gozai, hvilket giver en samlet regning på 822.605 kr. Læg dertil 110.641 kr. som brancheforeningen Danske Kartofler har betalt for Reglone-dispensationer, men fra samme adresse som SEGES.
Andre dispensationer er betalt af DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) med 344.107 kr., Nordic Sugar med 308.701 kr. og HortiAdvice i Odense med 651.924 kr. Hortiadvice er et rådgivningsselskab, der tilbyder gartnere og frugtavlere uafhængig rådgivning og skrappe sprøjtegifte.
Fantastisk “graverarbejde” af Gylle.dk. Mvh Jens Tikær Andersen
Forsigtighedsprincip: Man bør principielt være forsigtige med at stille krav til landbruget.
Skammeligt.
Skam – et begreb landbruget ikke kender.
Trump – en tilsyneladende sindsforvirret mand, valg af tilsyneladende 77 millioner forvirrede vælgere – burde måske lige runde Danmark en dags tid. Dagen kan han bruge på at rydde op i den store mangfoldighed af mere eller mindre udygtige og overflødige styrelser i Danmark.
Vore egne politikere gør det jo ikke – måske er det venner fra studietiden.
Og så må Trump hjem igen.
Tom Heron
STOP NU SEGES’ distribution af dispensationsansøgninger for danske Landbrugs fortsatte brug af de 2 IKKE
EU-godkendte sprøjte midler.
Dels det hormonforstyrrende sprøjtemiddel ASULAM og det Parkinson mistænkte REGLONE sprøjtemiddel for nedvisning af kartoffelplante
I dagens Politiken fortæller en forsidehistorie om den resistente Aspergillus fumigatus svamp, som nu tager liv rundt om i Danmark. Årsag: Bønders uhæmmede brug af gift på markerne. Blandt bønder, gartnere og beboere i områder, hvor der sprøjtes, er der en signifikant større hyppighed af Parkinsons sygdom. Det viser talrige epidemologiske studier (Ugeskrift for Læger). Bønder bliver vores død…