Myndighederne svigter svinene på de lange transporter

I gennemsnit læsses mere end 26.000 svin om dagen på lastbiler i Danmark og sendes ud i verden på transporter af mere end otte timers varighed, men myndighedernes kontrol af dyrevelfærden har i årevis været utilfredsstillende, vurderer Rigsrevisionen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Rigsrevisionens kritik bør få konsekvenser, mener Dyrenes Beskyttelse

Miljø og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromisløst kontrolsystem i en pressemeddelelse den 24. januar 2020.

Det er en skarp kritik, Miljø og Fødevareministeriet modtager i dag, efter at Rigsrevisorerne har undersøgt ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisorerne kritiserer, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange svintransporter. Konsekvensen har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at svinne er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

– Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, i mindst 10 år har svigtet deres forpligtelser og på denne måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner svin, der i denne periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på, om de har haft ordentlige forhold. Det er virkelig alvorligt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Undersøgelsen blev igangsat af Statsrevisorerne efter, at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.

– Reglerne er der, men man har slet ikke fået det til at fungere. Der er ingen udveksling af information mellem landene, så når danske myndigheder tager en udenlandsk transportør i kontrollen, får det sandsynligvis ingen konsekvenser for ham i sit hjemland. Og det samme den anden vej rundt, siger direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

– Rigsrevisorernes kritik sætter en stor streg under det, vi længe har efterforsket, nemlig at kontrollen i årevis har sejlet, og at transportørerne har haft frit spil til at spekulere i at bryde reglerne. Det er frygteligt, at dyrene har stået tilbage som taberne i det her spil. Og det er virkelig bekymrende, at det først er, da Dyrenes Beskyttelse begynder at afdække området gennem historier i pressen, at man begynder at reagere. Der må sidde nogen med kendskab til det her, der kunne have grebet ind for længe siden, siger Britta Riis.

Behov for kompromisløst kontrolsystem

I december 2018 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med DF om en midlertidig kontrolindsats, som efterfølgende skulle evalueres. Den evaluering ligger nu på fødevareminister Mogens Jensens bord. Men ifølge Britta Riis er der rigelig plads til forbedring:

– Den aftale var god for at få slukket de værste ildebrande, men det var langt fra en luksusmodel. Den blev udfærdiget under pres og som et hurtigt politisk kompromis. De utallige afsløringer og nu denne kritik fra rigsrevisorerne viser, at problemerne er meget omfattende, og der er stadig mange løse ender, som den gamle aftale ikke fik løst, siger hun.

Britta Riis peger på den grænseoverskridende kontrol, som skal ske i et samarbejde mellem transportlandene, som et område, der kritiseres i rigsrevisorernes rapport, og som den gamle aftale ikke råder bod på i tilfredsstillende grad.

– Reglerne er der, men man har slet ikke fået det til at fungere. Der er ingen udveksling af information mellem landene, så når danske myndigheder tager en udenlandsk transportør i kontrollen, får det sandsynligvis ingen konsekvenser for ham i sit hjemland. Og det samme den anden vej rundt. Det siger de europæiske regler, som Danmark og alle andre EU-lande er underlagt, ellers, at det skal. Man sender danske dyr ud på den her måde uden, at der er styr på, at de kommer sikkert frem i den anden ende. Når først dyrene er kørt over grænsen, så ved man ikke, hvad der sker, siger hun.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har ansvaret for de elendige forhold for svinene, men tidligst om et halvt år vil han se på reglerne. Foto: Regeringen

Mogens Jensen har varslet, at han til sommer vil være klar med et nyt kontrolkoncept for dyretransporter. Indtil da har han forlænget den forrige regerings øgede kontroltryk.

– Vi har nu en ny minister på området, og jeg har store forventninger til, at han kan levere et nyt kontrolsystem, der kommer til at sikre den smule dyrevelfærd, der trods alt skal være på lastbilerne, uden kompromisser. Dyrenes Beskyttelse bidrager gerne til at tegne linjerne for sådan et system, så vi kan komme hele vejen rundt og sikre os et fremadrettet system med fokus på dyrevelfærden, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler desuden, at der indføres en årlig afrapportering af processen herfra, så beslutningstagerne og omverdenen får indblik i, hvordan arbejdet med at få rettet op på tingene skrider frem.

FAKTABOKS

Lange svinetransporter i voldsom vækst

Antallet af levende svin til eksport på transporter af mere end otte timers varighed er firdoblet fra 2,3 mio. i 2008 til 9,6 mio. i 2018. I alt drejer det sig om 61,7 mio. svin i denne periode. Kilde: Fødevarestyrelsens aktindsigt til Dyrenes Beskyttelse.

Flere end 26.000 levende svin køres der ud af Danmark hvert eneste døgn året rundt i lastbiler som denne. Privatfoto.

Rigsrevisionens kritik i korte træk

•                         Ministeriet har ikke tilpasset antallet af stikprøve- og indladningskontroller til stigningen i antallet af svinetransporter:

o                         I 2009 blev antallet nedsat fra 250 årligt til 100 kontroller årligt, da der skulle afsættes flere ressourcer til veterinærrejseholdet.

o                         Andelen af svinetransporter, der i perioden 2012-2018 blev udtaget til indladningskontrol, var faldet til mindre end 0,4%

o                         Stikprøverne er ikke tilpasset udviklingen på trods af, at ministeriets interne revisionsenhed i 2011 og Fødevarestyrelsen i 2016 anbefalede en revurdering.

o                         En dyrlæge skulle i perioden i gennemsnit syne 39% flere svin i den obligatoriske transportegnethedskontrol. Det indikerer, at dyrlægerne har fået mindre tid til at gennemføre kontrollen.

•                         Stikprøverne er ikke udført risikobaseret:

o                         Selv om 88% af de lange svinetransporter afgår fra et samlested, og selv om der er dårligere overholdelse af reglerne på samlestederne, har Fødevarestyrelsen kun udført 25% af kontrollerne på samlesteder.

o                         I 2018 var det ca. 15 gange mere sandsynligt at blive udtaget til kontrol på en besætning end på et samlested.

o                         Herudover blev kontrollen igennem de sidste 7 år udført i årets sidste måneder, hvilket gjorde det lettere at forudsige og planlægge efter.

•                         Udveksling af information mellem EU-lande er utilfredsstillende:

o                         Fødevarestyrelsen har ikke haft overblik over, om man efterlever EU-kravet om indberetning af udenlandske transportørers overtrædelser til de relevante myndigheder i transportørens hjemland.

o                         Styrelsen har heller ikke overblik over, i hvilket omfang man handler på indberetninger om overtrædelser, som danske transportører begår i udlandet.

•                         Logbøger er kontrolleret ifølge retningslinjer, dog er der stort efterslæb på kontrollen i 2018:

o                         Kontrollen er ikke effektiv så længe, transportører kan køre videre gennem længere tid uden straks at blive gjort opmærksom på overtrædelser og sanktioneret.

o                         Der er risiko for, at forældelsesfristen overskrides på sager fra 2018.

o                         Fødevarestyrelsen kan ikke dokumentere at have taget kontakt til den ansvarlige for organisering af en transport i de tilfælde, hvor en logbog er urealistisk, fx hvis rejsetid vurderes længere end angivet.

•                         Ministeriet har ikke benyttet alle sanktionsmuligheder:

o                         Styrelsen har ikke udstedt forbud mod transporter eller inddraget autorisationer i perioden til trods for, at man fik hjemmel til dette i 2016.

o                         Manglende eskalering af sanktionering (gentagne overtrædelser skal føre til hårdere sanktionering). Dyrlægerne mangler grundlag for at vurdere, om en transportør tidligere har brudt reglerne. Kun 24% af Fødevarestyrelsens egne sager er registeret i kontrolsystem.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.