Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper

“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.

Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.

I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?

Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.

På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.

“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.

“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.

“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”.

“Men man skal huske, at der er mange landmænd, der tjener penge uanset hvad, så det kan altså godt lade sig gøre at drive landbrug i Danmark”.

“Lige nu er det lidt som et kasinospil, hvor landmanden satser på, at rødt kommer ud hele tiden – altså at renten bliver ved med at være lav. Men renten vil stige på et tidspunkt, og nogle vil ende i konkurs.”

Landbruget har en svimlende gæld på 312 mia. kr. Hvad betyder det for stabiliteten af den danske økonomi, hvis mange landmænd går konkurs?

“Det betyder ikke noget for den finansielle stabilitet. Det kan være et problem for enkelte mindre og lokale pengeinstitutter, men de må selv stå på mål for det og tage tabene. Det er private virksomheder ligesom landbrug og har forhåbentlig vidst, hvad de gjorde, og kalkuleret en risiko. Men tabene vil i givet fald være lokale og spredte, og de betyder ikke noget for de store banker”.

“Omkring 200 mia. kr. af gælden er med variabel rente, og det er stærkt bekymrende, at landmændene under det seneste opsving med pæne overskud ikke har benyttet lejligheden til at lægge om til en fast lav rente, mens tid var”.

“Det er endnu et krisetegn. Men man skal have et usædvanligt lyst livssyn, hvis man tror på, at renten fortsætter med at være nul”.

“Man skal sørge for, at landbruget ikke er i en permanent krise. Lige nu er det lidt som et kasinospil, hvor landmanden satser på, at rødt kommer ud hele tiden – altså at renten bliver ved med at være lav. Men renten vil stige på et tidspunkt, og nogle vil ende i konkurs”.

“Samlet set kunne landbruget hæve sin indtjening og produktivitet ganske betydeligt ved, at nogle af de dårligste landmænd blev hjulpet ud af de landmænd, der har et større talent for at drive landbrug. Det vil være en fordel for alle – også landbruget”.

“Situationen kalder på den rå kapitalisme, som landbruget selv hylder. Nogle skal tage tabene, for sådan er spillereglerne”.

“De bedste overlever, og det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel bliver hjulpet ud af erhvervet. Det vil få produktiviteten til at stige – ud fra den betragtning, at det er dem med de dårligste driftsresultater, der forsvinder”.

“Nu håber jeg ikke, at jeg bliver jaget ud af Herning med høtyve, men jeg forstår ikke den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på de landmænd, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”

“Landbruget er en del af en markedsøkonomi, og det er det eneste erhverv, hvor man ikke kan få lov at gå fallit i fred. Man glemmer helt, at der er en stor del, der klarer sig fremragende. Det vil være en fordel for alle, hvis den dårligste tredjedel af bedrifterne blev overtaget af de dygtigste”.

Læs hele interviewet her.

Merrild: Det er et noget forsimplet billede

Minkavler Martin Merrild er formand for Landbrug & Fødevarer, og han giver ikke meget for nationalbank-direktørens økonomiske analyse af landbrugets betydning for samfundsøkonomien.

Hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg er planlægningen af årets delegeretmøde 7.-8. november i fuld gang. Men formanden, minkavler Martin Merrild, er hurtigt klar til at gå i rette med nationalbankdirektørens beskrivelse af landbrugets faldende betydning for Danmark og den positive betydning for erhvervet, hvis de stærkeste virksomheder i landbruget overtog den svageste tredjedel.

“Det tror jeg, at man vil kunne sige for de fleste brancher. Hvis man fjerner den svageste tredjedel og lader de stærkeste tage over, vil det naturligvis være en fordel, men spørgsmålet er hvor længe. Når der så er gået et par år, og erhvervet har udviklet sig, vil der være en svageste tredjedel igen”.

“Virksomheder konkurrerer jo med hinanden, og så vil der under alle omstændigheder ende med at være nogle i toppen, og nogle der ligger længere nede”, lyder kommentaren fra L&F formanden.

“Det er et noget forsimplet billede, han lægger ud af landbruget. Når han beskriver erhvervets størrelse målt på bruttofaktorindkomst, må man gå ud fra, at han har styr på tallet, men det er jo ikke alt, hvad branchen er.”

“Det er en kendsgerning, at 25 procent af vores eksport kommer fra fødevarerne. Landbruget, og de fødevarer vi er kendt for, betyder meget for Danmarks relation til resten af verden, og under finanskrisen i 2008 var fødevareerhvervet et af de mest stabile. Det er en branche, hvor vi står sammen og både har syn på udfordringerne i økonomien, men også på de sejre vi får.”

“Vi er stærkt repræsenteret i mange af de befolkningstynde områder. Her ville der ikke være nær så mange arbejdspladser, hvis ikke fødevarevirksomhederne og landbrugene var der,” påstår L&F-formanden.

Comments

comments

En kommentar til Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.