En omlægning til giftfrit landbrug ville kunne genrejse respekten for den danske landmand. En visionær reformator ville pege på at gøre Danmark til det første land i verden, hvor hele landbruget er giftfrit. I stedet får vi nu løftebrud på løftebrud. Bare vent og se

Af Kjeld Hansen, redaktør

Allerede ved gennemlæsningen af regeringsgrundlaget for den nydannnede SVM-konstellation aner man konturerne af de første grønne løftebrud. Det skyldes ikke mindst, at miljøets allervigtigste post er betroet Venstre-manden Jacob Jensen.

På et tidspunkt, hvor der er bred enighed om behovet for omgående handling i forhold til det danske landbrug, der domineres af den enorme svineproduktion, lukker man øjnene for de forandringens vinde, der blæser over EU. Svinekød er yt, sagde EU-kommissionen i sin seneste rapport, der rækker frem til 2032. Produktionen falder i EU, eksporten ud af EU falder og vigtigst – EU-borgernes forbrug af svinekød falder. Alligevel skal det yndige land udbygges yderligere som hele Europas svinesti.

Sådan tager han sig ud, Jacob Jensen, den Venstre-gårdejer der skal repræsenterer samfundet overfor landbruget i de kommende fire år. Foto: Folketinget/Steen Brogaard

I denne svære stund indsættes en politiker med flere lig i lasten som samfundets minister overfor et vrangvilligt landbrug. Som afsløret af Danmarks Radio modtog Jacob Jensen gennem en årrække som bl.a. Venstres finansordfører 50.000 kroner om året for at sidde i bestyrelsen for det omdiskuterede ørredhavbrug Musholm, selvom han samtidig sad i Folketingets miljøudvalg og behandlede den lov, der skulle give mulighed for flere havbrug af samme slags. Han blev kaldt inhabil af antikorruptionsforeningen Transparency International, men den kritik fejede han af banen og fortsatte sin lobbyindsats for flere havbrug.

Jacob Jensen er selv gårdejer og bor på et landbrug ved Tølløse, så efter normale begreber vil han være åbenlyst inhabil hver eneste gang, der skal forhandles økonomiske hjælpepakker eller regulering af EU-støtten, men der deler den nye regering ikke holdninger med Transparency International. Siden sin indtræden i Folketinget i 2005 har Jacob Jensen gang på gang stillet sig bag det konventionelle landbrug, og i regeringsgrundlaget får han fuld opbakning til flere havbrug, flere svin og malkekøer, nye minkfarme, sprøjtegifte og gylle på markerne. Anderledes kan man ikke læse regeringsgrundlagets ord om verdens mest intensive landbrug: ”Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion.”

Læg dertil, at der for 117. gang skal udarbejdes endnu en stor visionsplan for vækst i landbruget, men først med afleveringsfrist i midten af 2024. Indtil da har Jacob Jensen frit slag. Eller sagt med Greenpeaces klare ord, da de grønne miljøvenner havde fået læst teksten:

“Regeringsgrundlaget er blottet for erkendelse af, at en grundlæggende omstilling af landbruget til en markant mindre animalsk produktion er uomgængelig, hvis vi skal leve op til de nødvendige mål for klima og biodiversitet. I stedet får vi en visionsløs omgang gentagelser af, hvad der allerede står i landbrugsaftalen fra sidste år. At det konventionelle landbrugs interesser rækker dybt ind i regeringslokalerne, ser vi desværre endnu et tydeligt bevis på i dag.”

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann Jensen magtede ikke at redde danskernes drikkevand. Foto: Forsvarsministeriet

Det første store løftebrud, som de nyvalgte ministre skal i gang med at opbløde, begynder den første dag i det nye år, og det handler om at redde danskernes rene drikkevand.

Daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen var ellers pavestolt, da han på vegne af VLAK-regeringen i 2019 indgik en markant aftale med S, SF, R og DF om at beskytte danskernes drikkevand. Ellemann-Jensen betegnede dengang aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”.  Aftalen gik ud på, at de landmænd, der ejer jorden over vores drikkevand, skulle gå frivilligt med til et sprøjtestop. Dog med den klare advarsel, at hvis der ikke var sket nok inden udgangen af 2022, ville aftaleparterne indføre et generelt forbud mod sprøjtegifte nær drikkevandsboringerne, de såkaldte BNBO’er, der står for ’Boringsnære Beskyttelsesområder.’

I dag er Ellemann-Jensens stolthed blegnet. En opgørelse fra Miljøministeriet viser, at kommunerne pr. 1. november i år vurderer, at i alt 3.004 områder kræver beskyttelse, men heraf er der kun gennemført stop for sprøjtegifte i 151 områder, altså 5 pct. af boringerne.

Står det til landbrugets organisationer, kommer der aldrig til at ske mere i den sag.

Den nye landbrugsminister er bedste garanti for kemilandbrugets fortsatte sprøjtegriseri i landskabet – han sprøjter selv… Privatfoto

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB), der en underafdeling af Bæredygtigt Landbrug, har rundsendt et hyrdebrev til alle danske vandværker, hvori det hævdes, at ”der mangler både fagligt og juridisk grundlag for forbud mod anvendelse af godkendte pesticider i BNBO – og på alle andre marker for den sags skyld.”

– Ejendomsretten er ukrænkelig. Og hvis myndigheder vil udføre ekspropriation, skal der være et nødvendighedsprincip. Men netop fordi, der ikke er sløjfet en eneste boring i Danmark som følge af brug af pesticider på dyrkningsfladen, så vil staten ikke være i stand til at kunne føre faglige beviser for det nødvendighedsprincip, siger formand Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse der forudser et hav af retssager, hvis staten vil forsøge at ekspropriere jord for at tage den ud af konventionel landbrugsdrift af hensyn til beskyttelse af grundvandet.

Så bastant markedsføres løgnene om det rene drikkevand af landbrugets talsmænd. Her er det svineproducent Peter Kiær, der propaganderer.

– Det er altså udelukkende et udtryk for følelser og varm luft, når der er kræfter i det politiske system, der ønsker at udtage 200.000 hektar landbrugsjord til “Grundvandsparker” med begrundelse om beskyttelse af grundvandet. Det har ikke faglig gang på jorden, og så er det sådan set ligegyldigt, om vi taler om 2.000, 20.000 eller 200.000 hektar, fastslår Ulrik Lunden.

Retssager som perler for svin

Svineproducent Peter Kiær, der er formand for Bæredygtigt Landbrug, går et skridt videre. BNBO har spillet fallit, mener svineproducent Peter Kiær, der er formand for Bæredygtigt Landbrug. ”Medmindre, at konkrete målinger påviser et problem, bør den nye regulering af boringsnære beskyttelsesområder pilles af bordet,” mener Bæredygtigt Landbrug. Ifølge denne specielle logik skal landmanden have ret til at sprøjte efter eget hoved helt frem til den dag, hvor der konstateres sprøjtegifte i grundvandet under hans marker.

Peter Kiær skriver i en kommentar til det sølle resultat efter tre års forhandlinger, at ”man bør i stedet begynde helt forfra og pille denne ufaglige og nyttesløse regulering af bordet. BNBO har spillet fallit”. Foreningens chefjurist understreger, at et sprøjteforbud vil blive mødt af sagsanlæg fra foreningen: ”Og vi taler om retssager som perler på en snor. Ingen landmand skal have frataget retten til at dyrke sin jord på et både fagligt og juridisk vanvittigt tyndt grundlag.”

Mere end halvdelen af Danmark bliver oversprøjtet med giftige kemikalier op til 13 gange årligt – alligevel påstår lobbyisterne, at de ingen skader forvolder. Foto: Finn Hansen

Skyder sig i foden

Den store lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer er også begyndt at synge samme sang.  Formanden, svineproducent Søren Søndergaard, hævder i sin klumme i Avisen Danmark, at ”de spor af pesticider, der findes, er altovervejende fra gamle, og for længst udfasede midler. Det man ofte kalder fortidens synder, fra en tid, hvor myndighederne ikke havde fokus på konsekvenserne af de nye sprøjtemidler.”

Søren Søndergaard fortsætter: ”Vi er velsignet med nogle geologiske forhold, som giver os fantastisk drikkevand. Det skal vi værne om, nu og i fremtiden. Selvfølgelig. Ingen kan på nogen som helst måde være uenig i det synspunkt. Problemet for sensationsjournalistikken er bare, at landbrugets brug af pesticider anno 2022 ikke udgør en risiko for drikkevandet.”

”Fra en professor lyder det: »Det har frustreret mig rigtig længe, at vi simpelthen ikke har fokus på det rigtige, når det handler om kemi i grundvandet. Vi har verdens mest grundige test og regulering af pesticider, og risikoen for, at vi med det nuværende pesticidforbrug får det i grundvandet, er nærmest ikke til stede«. En anden – også professor – konstaterer om farligheden af pesticidrester i drikkevandet, at man skal drikke et helt badekar for at tage skade. Hver dag. Resten af livet.”

Ny forskningsrapport dokumenterer risiko for nedsivning af sprøjtegifte, hvor der engang var skov

Søndergaard ser hellere, at myndigheder og medier fokusere på, hvad han kalder de virkelige trusler mod drikkevandet. Det er blandt andet de meget omtalte PFAS-stoffer, mener Søndergaard, men der skyder han sig selv i foden. Amerikanske forskere har for nylig påvist, at i syv ud af ti sprøjtegifte, er der tilsat PFAS-stoffer for at få giften til at glide ned, og Miljøstyrelsen kan ikke afvise, at det faktisk også gælder for en stor del af de 10.025 tons, hvoraf aktivstofferne udgjorde 3.170 tons, der blev solgt i 2020. Salget af aktivstoffer var steget i forhold til 2019, hvor salget af aktivstoffer til pesticider var på 2.664 tons.

Til gengæld ved vi med sikkerhed, at den landmand, der modtager spildevandsslam, er skyldig i at sprede PFAS på sine marker. En meget stor andel af de 82.000 tons spildevandsslam, som Søren Søndergaard og hans kolleger årligt tager imod som billig gødning, er fyldt med PFAS i sådanne koncentrationer, at de første kommuner har forbudt landmændene at sprede det. Så hvem er årsag til, at vandværkerne har fundet PFAS-stoffer overalt i landet? Pilen peger mod landbruget.

Svineproducent Søren Søndergaard vil ikke sakke agterud i løgnens store kapløb med Bæredygtigt Landbrug, så han er også begyndte at hævde, at der ikke er sprøjtegifte i grundvandet. PR-foto

En fælles front af landbrugslobbyister har opfundet deres egen fortælling om det rene vand, og ingen Venstre-politiker med så usikker en base som Jakob Ellemann-Jensen vil drømme om at gå op imod dem. Så hellere et grønt løftebrud. Og sådan bliver det. Mette Frederiksen har solgt danskernes drikkevand for at få Venstre med ombord. Væk er truslen om lovindgreb, som det ellers var aftalt af Jakob Ellemann-Jensen med alle Folketingets partier i 2019, og væk er Mette Frederiksens løfte om 200.000 hektar sprøjtefrie grundvandsparker, som hun fremførte under valgkampen. I regeringsgrundlaget lyder den lakoniske meddelelse om løftebruddet: ”Regeringen vil derfor straks tage initiativ til en akut plan for at beskytte boringerne (BNBO-områder), hvor vi skal sikre, at alle parter gør en stor indsats, og der er incitament til at omstille.”

Så slemt står det til med forureningen af drikkevandet ifølge Danmarks Naturfredningsforening og GEUS, men landbrugslobbyisterne benægter disse fakta

Så er der klimakrisen. Det er vores generations største udfordring, hedder det i regeringsgrundlaget, og landbruget er Danmarks suverænt største klimasynder, så derfor er der ingen vej uden om en afgift på erhvervets udledninger af klimagasser. Men ifølge regeringsgrundlaget skal afgiften udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så konkurrenceevnen ikke forringes, og der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet. Eller sagt lige ud – afgiften må ikke betyde noget som helst.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er udset til at være den minister, der skal tage slagsmålet med giftlandbruget. Foto: Folketinget/Steen Brogaard

Endelig er der natur- og biodiversitetskrisen, hvor plante- og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde. Her er det den politisk erfarne Magnus Heunicke, der som miljøminister skal gøre den store forskel, men regeringsgrundlaget levner ham ikke mange handlemuligheder. Det meste handler om planer og visioner: en ny lov om natur og biodiversitet, en ny havplan og en ny skovplan.

Dog er der de omdiskuterede naturnationalparker. Her har Venstre bøjet nakken og brudt sit løfte om at nedlægge dem. Tværtimod skal Heunicke gennemføre de 15 besluttede naturnationalparker, evaluere dispensationsmuligheden fra dyrevelfærdsloven og etablere lokale bestyrelser. Og hvis han vil, kan han udpege yderligere op til fem nye naturnationalparker.

SVM-regeringen ser sig selv som en reformregering, der ønsker at forme fremtidens Danmark. Imidlertid rummer regeringsgrundlaget ingen forslag til en grundlæggende reform af dansk landbrug, og denne manglende erkendelse står i skarp modsætning til EU-kommissionen, der har meldt ud, at sprøjtegiftene skal væk, hvis faldet i biodiversitet skal stoppes. Planen er at halvere medlemslandenes forbrug inden 2030. ”Vi må sænke brugen af kemiske pesticider for at beskytte vores jord, luft og mad – og vores borgeres sundhed”, lød det fra EU-kommissæren ved præsentationen i sommers. De ord kunne have været den nye SVM-regerings pejlemærke for de ”store varige forandringer”, som ellers er varslet i den ene skåltale efter den anden.

Et opgør med det giftbaserede landbrug skal til for at redde det rene drikkevand, og uden sprøjtegiftene tvinges også svineindustrien til at sadle om, som det allerede sker i Tyskland og Holland. En omlægning til giftfrit landbrug ville også kunne genrejse respekten for den danske landmand. En visionær reformator ville pege på at gøre Danmark til det første land i verden, hvor hele landbruget er giftfrit. I stedet får vi nu løftebrud på løftebrud. Bare vent og se.

Bannerbillede: Meric Tuna/Unsplash

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Ja hvis det ikke er at sætte ræven til at vogte hønsene. Øv altså, så tror da pokker dybbøl mølle maler ad helvede til.

  2. Ulla Gottliebsen

    Regeringen indhegner natur og indsætter husdyr 15 steder, hvor naturtilstanden allerede er god. Områderne kalder de for naturnationalparker.

    Størstedelen af statens nåleskove fælder regeringen og skamferer dertil 25 procent af de store løvrtræer. Det sker i naturnationalparkerne og ved omdannelsen af eksisterende statsskove til “urørte”. Også en stor del af de “urørte skove” skal være indhegninger med husdyr, der ikke må fodres. .

    Disse “natur”tiltag skal ses i sammenhæng med regeringens svigt i det åne land.

  3. Peder Klausen

    Det var så prisen, for den brede regering, hen over midten.
    Nu kommer vi så alle sammen til at betale prisen, fordi landbruget igen lykkedes med at få reduceret Co-2 afgiften.
    Jeg forstår ikke at Socialdemokratiet kan holde til det vælgermæssigt?

  4. Jan Stampe Nielsen

    Socialdemokratiet har så nu fået sin politik igennem i den nye samlingsregering – Mette Frederiksen blev igen statsminister og hun er nu endnu mere magtfuldkommen da hun betalt prisen til “Fisker-Bondesamfundets” ypperlige repræsentanter på tinge, som modsat Mette Frederiksen tager vare på deres vælgere.
    Bare vent og se når Socialdemokratiet holder årsmøde igen – der vajer de røde flag og arbejdersangbogen kommer på bordet – så er de socialdemokratiske kernevælgere nok tilfredse. (Hvis de altså ikke lige ligger og skammer sig sammen med NÅsåerne og nisserne i The Julekalender en mørk og stormfuld aften).

  5. Øv!
    Jeg er simpelthen så træt af politikere der render fra deres løfter. Jeg ved godt det altid har været sådan – men set gør det ikke mindre ØV.
    Og ja, Jacob Jensen er da den helt rigtige mand til at værne om landbruget og deres fortsatte jagt på billig udenlandsk arbejdskraft, profit samt overførselsindkomster. Og tror vi selv på at nogen dér vil frelse kloden når mammon står og smiler lokkende ??

Skriv en kommentar