Rapporten Gødningsadfærd i jordbruget fra Aarhus Universitet sandsynliggør, at en reduktion i kvælstofnormerne kan begrundes samfundsøkonomisk for afgrøder, der dyrkes med udledning til fjorde, bugter og nor. Hvis myndighederne sænker den maksimale gødningstilførsel i disse områder, vil det ikke betyde et økonomisk tab for samfundet. Det skyldes ifølge rapporten, at gevinsten for landbruget ved den højere kvælstoftildeling modvirkes af tabet i økonomisk-rekreative værdier for badegæster, turister, husejere og befolkningen i øvrigt
I mere end 25 år har jordbrugsbedrifterne haft pligt til at aflægge regnskab for den mængde gødning, der tilføres afgrøderne. Fra 1999-2015 blev kvælstof-normerne fastlagt lavere end det for landbruget økonomisk optimale af økologiske hensyn. Med Landbrugspakken vedtaget i 2015 blev normerne for den tilladte mængde gødning forhøjet til det økonomisk optimale for landbruget, og man valgte at se stort på de økologiske hensyn. Resultatet blev blandt andet en omfattende havforurening med alger kendt som ‘fedtemøg’..
En ny videnskabelig rapport for Miljøministeriet fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viser, hvordan det står til med gødningstildelingen af kvælstof. Den ser også på udbringningen til forskellige afgrøder. Vi bringer nedenfor uddrag af pressemeddelelsen fra 20. marts 2025 for rapporten.
Gødningsregnskaber viser høj udnyttelse
Analysen af gødningsregnskaberne aflagt for 2021 viser ifølge rapporten, at jordbrugserhvervene havde en meget høj udnyttelse af bedrifternes kvælstofkvoter.
Dette var især tilfældet på svinebrug, kvægbrug, fjerkræfarme og planteavlsbrug, mens udnyttelsen var væsentligt mindre intensiv på bedrifter med fåre- og gedehold, heste- og hjortehold samt på små planteavlsbedrifter under 10 hektar.
For de konventionelle bedrifter blev den forhøjede kvælstofkvote på 95% eller mere udnyttet på godt fire femtedele af jordbrugsarealet med kvælstofnormer for afgrøderne.
Mange afvigelser fra gødningsnormerne
Rapportens analyse af 2021-data for gødskningspraksis fra godt 1.000 marker dokumenterer, at bedrifternes kvælstofkvoter tildeltes differentieret på markniveau til de enkelte afgrøder, både før og efter Landbrugspakken.
Det vil sige, at en del landmænd gødede under normen på visse arealer, og skruer op for kvælstoftilførslen andre steder, alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. Denne differentierede tildeling er mulig, da kvælstofkvoten tildeles bedriften som helhed.
Silo-majs, vinterraps og græs i omdrift gødskes således over normerne på godt 45 % af de analyserede arealer, ligesom også vårkorn og vinterkorn på en del marker i 2021 tildeles mere end hvad normerne tilsiger.
Denne mertildeling bliver mulig gennem en mindre tildeling end normen på andre afgrøder, især til marker med vedvarende græs og juletræer.
Reduktion af gødskning kan betale sig for samfundet – nogle steder
Men det er ikke optimalt for samfundet, når gødskningen sker på et niveau der påfører tab for andre, som ikke medregnes i beslutningerne om produktionen, hedder det i rapporten.
Rapporten sandsynliggør, at en reduktion i kvælstofnormerne kan begrundes samfundsøkonomisk for korn- og foderstof-afgrøder, der dyrkes i vandoplande med udledning til fjorde, bugter og nor.
Det vil sige, at hvis man sænker den maksimale gødningstilførsel i disse områder, vil det ikke betyde et økonomisk tab for samfundet som helhed.
Dette skyldes, at gevinsten for landbruget ved den højere kvælstoftildeling opvejes af tabet i økonomisk-rekreative værdier for badegæster, turister, husejere og befolkningen i øvrigt.
Rapporten vurderer, at indførelse af samfundsøkonomiske gødningsnormer – der indregner økonomien for både landmændene og resten af samfundet – med 10% reduktion alt andet lige vil indebære en mindre gødningstildeling i størrelsesordenen 26-28.000 ton N årligt.
Læs rapporten ”Gødningsadfærd i jordbruget” her.
For yderligere information, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Mikael Skou Andersen, Institut for Miljøvidenskab, +45 87158616 eller msa@envs.au.dk
Bannerbillede: Pis og lort fra landbruget – også kaldet kvælstof – har skabt algevækst overalt langs kysterne, hvor ‘fedtemøget’ æder ilten og kvæler alle andre havplanter i skikkelse af slimede, grønne belægninger. Privatfoto
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Man skal se landbrug , fiskeri, skovbrug og turisme sammen. Som det er nu ødelægger landbruget grundlaget for de øvrige sektorer.
Det er helt naturligt, at jeg benytter min ejendom på den mest effektive måde, som sund fornuft og almindelig praksis tilsiger. Jeg kan benytte gevær og sprøjtemidler og flammekaster. Og holde små syge dyr i små bure med corona.
Når nogen bliver opmærksomme på konsekvenser for naboen, som ikke tidligere var kendt, så er det ikke “ekspropriation” at jeg skal regulere min adfærd. Jeg skruer da også ned for musikken og fyrværkeriet, hvis det generer en følsom nabo.
Nu har vi konstateret voldsomme konsekvenser af gødning og sprøjtning og dyr i bure. Det er ikke på nogen måde urimeligt, at stramme op på loven for landbrug.
Jeg brokker mig ikke (så meget) over jagt og militær og trafik, der var etableret, før jeg købte mit hus. Det er ikke nye konsekvenser, de var velkendte, da jeg købte huset.