Her er opskriften på popularitet ude i landdistrikterne – store ølkrus og et gratis svin!

Familien Gammelgaard” viser vejen med et sponsorat på en helstegt pattegris, omend helt gratis er det nu ikke at deltage i Tyrolerfesten 10. september i Gosmer-Halling Forsamlingshus. Du skal op med 150 kr. for at deltage i løjerne og få en luns af det sponserede svin.

Svineproducent Jens Gammelgaard, Gosmer.

“Familien Gammelgaard” er synonym med svineproducent Jens Gammelgaard, der er en af bæredygtigt landbrugs mere rabiate kemitilhængere.

Det er Jens Gammelgaard, der er talsmand for de rabiate landmænd, der kræver ret til fortsat at sprøjte arealerne over de kommunale vandindvindingsaealer – og som har anlagt retssag mod landets næststørste kommune, Århus, som man vil forhindre i at beskytte borgernes drikkevand mod landbrugets sprøjtegifte.

Jens Gammelgaards virksomhed har 1200 årssøer i et produktionsanlæg fra 2014, der producerer 40.000 smågrise om året.

Jens Gammelgaard er formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, og i den egenskab har han også truet Skanderborg Kommune med bål og brand – og en retssag – hvis kommunen fremturer med krav om sprøjtefri dyrkning af jorden over drikkevandsdepoterne.

Så vi siger velkommen til Jens Gammelgaards Tyrolerfest – skål og velbekomme!

 

Visited 18 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.