En både glad og stolt fødevareminister Dan Jørgensen (S) udsendte 25. april 2014 en ministeriel pressemeddelelse, hvor ministeren i rosende vendinger omtalte sin egen betydningsfulde indsats for indgåelsen af en “pølsegodkendelse i millionklassen” i forbindelse med regentparrets besøg i Kina 24. -28. april 2014. Fødevareministeren og en omfattende handelsdelegation ledsagede de royale gæster under besøget i Kina.
“Det har holdt hårdt, og jeg er glad for, at vi i tæt og konstruktivt samarbejde med erhvervet nu er kommet i mål”, udtalte Dan Jørgensen ifølge pressemeddelelsen, der var dateret 25. april.
Hvor hårdt det kan have været for fødevareministeren, må dog være til at overse. Aftalen om pølseeksporten kom i hus mindre end et døgn efter ankomsten til Beijing. Reelt var der blot tale om en ceremoniel underskrivelse af en hensigtserklæring, som allerede var aftalt, før afrejsen til Riget i Midten.
Dan Jørgensens samlede indsats for at få aftalen i hus er også til at overse. Han har været minister i fire måneder, mens forhandlingerne med Kina om eksport af forarbejdede kødprodukter har stået på i seks år.
Kjer Hansen var tæt på pølseaftalen
Allerede i 2008 var dansk landbrug “tæt på aftale med Kina”, efter at fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) havde forhandlet en hel dag “på højeste plan” med den ansvarlige kinesiske minister. Kjer Hansen havde tidligere indgået en aftale om eksport af griseører, grisetæer og grise tryner, men nu gik hun efter de forarbejdede produkter, som f.eks. pølser.
Kjer Hansen udsendte en pressemeddelse 23. april 2008, hvor hun erklærede: “Jeg forventer, at vi snart får åbnet for mere eksport af blandt andet forarbejdede svinekødsprodukter”.
Den næste fødevareminister Henrik Høegh (V) underskrev i september 2010 en handelsaftale med Kina, der åbnede for eksporten af forarbejdede kødprodukter som pølser og kødkonserves. Det udtalte Høegh til bl.a. Ritzaus Bureau og landbrugsavisen.dk, men et eller andet var galt. Der kom ingen pølser af sted.
Gjerskov og Hækkerup kæmpede også for pølser til Kina
Også Mette Gjerskov (S), der efterfulgte Høegh som fødevareminister, indgik en vigtig aftale med Kina om at samarbejde omkring svineproduktion. Ifølge hendes egen pressemeddelelse lykkedes det hende at åbne “svinemarked til 1,3 mia. kinesere”.
Gjerskov blev efterfulgt af Karen Hækkerup (S). Hun var fødevareminister i få måneder men nåede alligevel en tur til Kina, hvor hun underskrev seks samarbejdsaftaler om fødevarer. Hækkerup udtalte i sin pressemeddelelse 12. november 2013, at “nu har vi kinesernes ord for, at vi bliver de første til at eksportere kødprodukter, som eksempelvis pølser og konserves til Kina. Noget vi har arbejdet hårdt på siden 2007”.
Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, er “meget tilfreds” med den indgåede aftale ifølge hans egen pressemeddelelse. Gade er også “glad” for Dan Jørgensens indsats, men undlader dog ikke at fastslå, at den nuværende ministers indsats har været marginal. Den slags aftaler kommer ikke i hus “over en nat. Det er mange års arbejde”, fastslår den tidligere Venstre-politiker med tydelig adresse til Dan Jørgensens begejstrede udmelding.
Tvivlsomme jobs – i Tyskland…
Ifølge pølseaftalen er tre større producenter blevet godkendt til at sælge forarbejdet kød i Kina. Det drejer sig om Tulip Vejle, Tulip Svenstrup og 3-Stjernet i Horsens.
Ifølge Søren Gade betyder aftalen også, at “Tulip og 3-Stjernet kan få mere at lave hjemme i Danmark. Det betyder både eksportkroner til statskassen og fastholdelse af gode danske arbejdspladser”.
Spørgsmålet er dog, om der er dækning for den luftige påstand. Tulip, der er et datterselskab af Danish Crown, har tre fabrikker i Tyskland, hvor man benytter prisbillig arbejdskraft til at opskære slagtesvin m.m. Hvis Kina-ordrerne fortrinsvis placeres på de tyske fabrikker, opnås der ingen ekstra jobgevinst i Danmark.
Hvad angår 3-Stjernet A/S er situationen endnu mere speget. Ganske vist ligger virksomhedens hovedsæde i Horsens, men den er ejet af finske Atria Plc. Selvom 3-Stjernet markedsfører sig selv som den førende producent i Danmark af salami og spegepølse, så importerer virksomheden en betydelig del af sine ”danske” produkter som færdigvarer fra Tyskland og Sverige. Så i sidste ende kan den danske pølseaftale komme til at betyde flere jobs – i Tyskland og Sverige.
