Regeringen er ligeglad med, hvem der betaler for de forbudte sprøjtegifte

Både fødevareminister og miljøminister freder landbrugets ’faglige’ center, der hvert år finansierer dispensationerne til landmændenes forbudte sprøjtegifte. Så længe pengene ruller ind, bekymrer ministrene sig ikke om, hvor de kommer fra, heller ikke om det er kemiproducenterne, der står bag betalingen

Offentligheden får ikke svar på, hvorfor SEGES Innovation P/S betaler for dispensationerne til landmændenes forbudte sprøjtegifte, og hvor pengene kommer fra, selvom SEGES i vid udstrækning lever af offentlige tilskud.

I perioden 2020-2024 (begge år inkl.) har SEGES betalt for et antal dispensationer til at anvende forbudte sprøjtegifte, som Landbrug & Fødevarer har ansøgt om på vegne af sine medlemmer. En aktindsigt viser, at SEGES (fra 2022 med navnet SEGES Innovation P/S) er blevet faktureret og har betalt mindst 822.605 kr. for L&F-ansøgninger, og indirekte yderligere 651.924 kr. for ansøgninger gennem rådgivningsselskabet Hortiadvice, der ejes af SEGES.

Trods gentagne henvendelser til direktør Tom Heron og til den samlede bestyrelse i SEGES Innovation P/S har det ikke været muligt at få oplyst, hvem der egentlig betaler de mange millioner.

SEGES Innovation P/S lever i vid udstrækning af offentlige tilskud, men hverken fødevareminister Jacob Jensen (V) eller miljøminister Magnus Heunicke (S), der begge fodrer virksomheden med millioner af projektkroner, vil pålægge SEGES at oplyse, hvor betalingen kommer fra.

Regeringen er ligeglad

I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 7. maj afviser fødevareminister Jacob Jensen (V) at skabe klarhed over, om dispensationerne betales med projektpenge fra offentlige tilskud fra Fødevareministeriet. Jensen sender aben videre med disse ord:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ikke kommentere på de konkrete sager om betaling for dispensationer for anvendelse af forbudte sprøjtemidler, da dette hører under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort.”

Større klarhed over hvem der betaler for landmændenes gratis adgang til forbudte sprøjtemidler, leveres imidlertid heller ikke af Miljø- og Ligestillingsministeriet.

I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 17. juni tilkendegiver miljøminister Magnus Heunicke (S), at han ikke interesserer sig for, hvor pengene kommer fra – bare der bliver betalt. Svaret lyder:

”Dispensationer til at anvende sprøjtemidler søges typisk af brugerne af sprøjtemidlerne. Det sker i praksis af forskellige relevante organisationer. Det er ansøgerne, der skal sørge for at betale gebyret for sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen. Der er ikke regler på sprøjtemiddelområdet om, at den, der har indsendt ansøgningen, skal betale gebyret.”

Frit slag for gætterier

Af ansøgningerne og den tilknyttede mailkorrespondance med Miljøstyrelsen fremgår det, at producenterne af de forbudte sprøjtegifte, f.eks. Syngenta med kartoffelgiften Reglone og UPL med spinatgiften Asulox, løbende holdes orienteret om ansøgningerne samt faktureringen af gebyrer.

Det står klart, at de landbrug, der anvender de forbudte sprøjtegifte, besynderligt nok ikke selv betaler for dispensationerne. Det gør deres interesseorganisation Landbrug & Fødevarer heller ikke. Den sender fakturaen videre til SEGES Innovation P/S. Det sker, til trods for at denne virksomhed har været formelt uafhængig af Landbrug & Fødevarer siden januar 2022.

En udokumenteret forklaring på SEGES i rollen som formel indbetaler af de betydelige beløb for dispensationerne kunne være, at der senere sker en økonomisk udligning og måske endda honorering fra kemiproducenterne.

Bannerbillede: Danske landmænd sprøjter som aldrig før – også med forbudte midler på dispensation. Foto: Niels Andersen.