Sådan kan det komme til at se ud, hvis Nylandsmosen dækkes af solceller. Foto: Steen Knarberg

Danmarks ældste kulturtekniske anlæg står i fare for at ødelægges

Redaktionen har modtaget denne indsigelse mod et solcelleprojekt i et af Sydvestsjællands mest naturskønne landskaber.

“Kære Simon Kollerup

Som medlemmer af en lokal gruppe af bekymrede borgere, som er optaget af at bevare naturværdier, kulturarv og i særdeleshed vores smukke kystlandskab, skriver vi på gruppens vegne til dig som erhvervsminister.

Årsagen er den, at det desværre ser ud til, at der i Nylandsmosen, som ligger centralt placeret i et af Danmarks smukkeste fjordlandskaber ved Karrebæk og Dybsø Fjord, er planlagt en solcellepark. Der er stor politisk vilje i Næstved Byråd til at tillade opførelsen af en ca. 200 hektar stor solcellepark.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kan redde Nylandsmosen. Foto: Folketinget

Projektet er kommet så langt, at Næstved Kommunes forvaltning i samarbejde med lodsejers rådgivere er ved at udarbejde lokalplanforslag og tillæg til kommuneplan, som ventes politisk behandlet i de respektive politiske udvalg i løbet af oktober 2020 med efterfølgende offentlighedsfase og endelig beslutning primo 2021, jfr. vedhæftede tidsplan fra Næstved Kommune for lokalplan 097 for solcelleanlæg ved Nylandsmose med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

I henhold til Planlovens § 29, hvorefter erhvervsministeren i visse tilfælde skal fremsætte indsigelse overfor forslag til ændringer til kommuneplaner og forslag til lokalplaner, vil vi gerne på gruppens vegne særskilt henlede din opmærksomhed på denne sag, da såvel forslag til ændring af kommuneplan og lokalplanforslag for området efter vores opfattelse er i strid med Planlovens § 29, idet:

Forslag til tillæg til kommuneplanen ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og af ikke underordnet betydning samt

at lokalplanforslaget for området, der er i kystnærhedszone, er i strid med bestemmelserne i Planlovens § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 3 og af ikke underordnet betydning i forhold til nationale planlægningsinteresser i kystområderne.


For Nylandsmosen gælder følgende udpegninger i medfør af Planloven:

Nylandsmosen og det omkringliggende kystzoneområde er ikke udpeget som udviklingsområde (jfr. Planloven § 5b stk.2).

  1. I Næstved Kommunes Kommuneplan 2017-2029 er Nylandsmosen, og i øvrigt hele kystlinjen i dobbeltfjordslandskabet, udpeget som følgende:
    • Beliggende i kystnærhedszonen (Bilag A. nedenfor)
    • Bevaringsværdigt landskab, (Bilag B. nedenfor)
    • Kulturarvsmiljø nr. 57 http://www.dettabteland.dk/sjaelland/nylandsmose.pdf
      https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/100kulturmiljoer/HistoriskTid/57_NylandsMose.aspx)
    • Større sammenhængende landskab (der findes to i Næstved Kommune, Bilag C. nedenfor)
    • Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser (Bilag D. nedenfor)
    • Naturbeskyttelsesområde og potentielt naturbeskyttelsesområde (Bilag E. nedenfor)
    • Lavbundsområde som kan genoprettes  (Bilag F nedenfor)
      https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2016/mar/stat-og-kommune-gaar-sammen-om-at-skabe-nye-vaadomraader/ (dog foreligger en helt generel tilkendegivelse fra Miljøstyrelsen om mulighed for opførelse i lavbundsområde, hvis man sikrer at anlæggets udformning ikke vil være til hinder for en genopretning).
    • Sårbart område (Kommuneplanens side 509): https://dokument.plandata.dk/11_3154249_1509706854963.pdf
      ”I de mest kystnære dele er området sårbart for placering af bebyggelse og tekniske anlæg af enhver slags, da dette vil forstyrre oplevelsen af fjordene som landskabselementer. På grund af den visuelle sammenhæng over fjordene, vil høje anlæg have stor påvirkning, og bør ikke placeres i området.

      Længere inde i landet vil det eventuelt være muligt at rejse skov, ligesom arealkrævende tekniske anlæg efter en konkret vurdering måske vil kunne placeres i lokalt lavtliggende områder.

      Hvis der ses bort fra den bymæssige afsmitning ved Næstved By og Karrebæk /Karrebæksminde / Enø, samt de gamle vindmøller ved Nylands Mose, er der tale om et uforstyrret landskab. Landskabet er relativt sårbart over for ændringer, dog vil mindre anlæg kunne indpasses efter en konkret vurdering.”

      Anbefalinger:  …… ”Kystnært bør der ikke rejses skov eller etableres arealkrævende tekniske anlæg.  På større afstand af kysten kan der muligvis efter konkret vurdering rejses skov eller etableres arealkrævende tekniske anlæg, hvis disse placeres i lokale lavninger. ….”

      Som det ses af bilagene tænkes solcelleanlægget opført kun ca. 300 meter fra kysten ved Dybsø Fjord.
Det er dette landskab, der skal huse 200 hektar solceller. Foto: Steen Knarberg

I relation til Planlovens §29 skal vi bemærke følgende:

  1. Det kan, i tråd med planlovens grundlæggende formål og hensyn, ikke være i nationale interesser, at det Danske kystlandskab benyttes til industri og solceller, da der ingen funktionel begrundelse er for en kystnær placering.
  2. Der er ingen erhvervsmæssig begrundelse for placeringen, da der fx ingen arbejdspladser er i projektet ud over dem, der vil være, meget kortvarigt, i forbindelse med opstillingen af solcellerne.
  3. Der tages i den tænkte placering ingen nævneværdige hensyn til “natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse”, snarere tværtimod. Det er borgergruppens opfattelse, at man ved evt. at tillade placeringer som denne, stille og roligt, bid for bid, gør indhug i de natur- og landskabsværdier, som netop er så vigtigt at bevare i Danmark.
  4. Udviklingsområderne defineret i Kommuneplan 2017-2029 består alene af fem meget beskedne udvidelser af kystnære sommerhusområder
    https://www.naestved.dk/Kommunen/KommuneLokalplaner/Kommuneplan-2017/PDF.aspx, hvorfor den påtænkte ændring er en væsentlig afvigelse fra de planlægnings- og beskyttelseshensyn, der hidtil generelt er iagttaget i kommuneplanen for Næstved Kommune.
  5. Vi mener ikke, at denne sag er af underordnet betydning, da Nylandsmosen udgør et meget stort areal, centralt placeret i fjordsystemet, og da Nylandsmosen qua udpegningerne i Kommuneplan 2017-2029, jfr. ovenfor, nyder den mest skærpede beskyttelse – og også har gjort det historisk set.

I relation til Planloven i øvrigt, skal vi bemærke følgende:

  1. Projektet er efter vores opfattelse i strid med Planlovens kapitel 2 a – Planlægning i kystområderne – idet disse områder, uden for udviklingsområde, jfr. § 5b stk. 2, skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed og da der som udgangspunkt her alene må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. En sådan funktionel begrundelse foreligger ikke for det pågældende projekt.
  2. Projektet er i strid med planlovens §13, da en lokalplan for solcelleanlæg i Nylandsmosen vil være i strid med Kommuneplan 2017-2029 og udpegningerne som Kystnærhedszone, Bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, Naturbeskyttelsesområde, lavbundsområde m.v., jfr. ovenfor.
  3. Projektet er i strid med planlovens §11 f: Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b.
  4. Endvidere er det vores opfattelse, at projektet er af ikke underordnet betydning i forhold til nationale planlægningsinteresser i kystområderne.


I relation til Kommuneplan 2017-2029 i øvrigt, skal vi gøre opmærksom på følgende:

At der blandt revisionstemaerne i denne kun tre år gamle Kommuneplan indgik temaerne Bevaringsværdige landskaber og Naturudpegninger. Man må grundet temaernes nylige revision, således antage, at de udpegninger, der er foretaget i netop dette område, må være velovervejede samt stå til troende, og at der ikke bør ses bort fra dem, blot fordi en stor lodsejer ansøger om tilladelse, til et 200 hektar stort solcelleanlæg, midt i det ellers uspolerede og beskyttede fjordlandskab, hvori der ses samtlige typer udpegninger af naturbeskyttende, landskabelig samt kulturarvsmæssig karakter.

Sådan tager Nylandsmosen sig ud fra nord – set fra fjorden. Foto: Steen Knarberg

Det hedder således i afsnittene 2.3 og 2.5 (side 323-324):

 “Bevaringsværdige Landskaber
Næstved Kommune har i forbindelse med KP17 gennemført en kortlægning af landskabet (Landskabsanalysen) i hele kommunen, som har dannet baggrund for den nye udpegning af  bevaringsværdige landskaber. Bevaringsværdige landskaber omfatter bl.a. kystlandskaber, dødisområder, ådale, åse og andre særegne landskaber. Udpegningerne “Bevaringsværdige landskaber” er i stor udstrækning sammenfaldende med udpegningerne i Kommuneplan 2013, dog mere entydige og præcise.  Landskabet og dets karakter er ikke under pres, men er til stadighed påvirket af interesseafvejninger i forbindelse med arealudnyttelsen. De nye udpegninger er med til at sikre det åbne lands værdier sammen med andre udpegninger, fx Naturområder og Værdifulde Kulturmiljøer. Udpegningen er ikke en hindring for at dyrke landbrug, men skal især sikre, at der bliver taget hensyn til de landskabelige værdier ved nye byggerier, anlægsarbejder og ændret arealanvendelse.  Ændringerne vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der vurderes at være en mindre positiv effekt med en mere entydig og præcis udpegning, som kan højne fokus på de landskabelige værdier og de bevaringsværdige landskaber. Er der utydelighed omkring sådanne bløde værdier, vil der i 0-alternativet være risiko for, at bevaringsværdige landskaber og andre landskabelige værdier tillægges mindre værdi ved større anlægsarbejder, hvor økonomien er i fokus. Bevaringsværdige landskaber har et langsigtet  perspektiv i forhold til historie, natur- og kulturarv, som af hensyn til fremtidige generationer  bør vægte højt i både den overordnede og konkrete planlægning.”


Nye naturudpegninger
Der er i forbindelse med KP17 blevet gennemført en ny og mere præcis naturudpegning i  kommunen. De nye naturudpegninger er fordelt på fire kategorier jf. statslige krav:  naturbeskyttelsesområder/ potentielle naturbeskyttelsesområder/ økologiske forbindelser/ potentielle økologiske forbindelser. 

Naturbeskyttelsesområderne består af områder, hvor der er en høj koncentration af natur samt de internationale naturbeskyttelsesområder. Områder, som grænser op til naturbeskyttelsesområderne, er blevet analyseret for potentiale til at udvikle sig til gode naturområder. Områder med højt potentiale er blevet udpeget til potentielle naturbeskyttelsesområder. De økologiske forbindelser er områder, hvor der er en høj koncentration af natur, der forbinder naturbeskyttelsesområderne i landskabet. De potentielle økologiske forbindelser er de områder, hvor der er potentiale for at skabe sammenhæng med andre naturbeskyttelsesområder. 

Udpegede naturområder som Natura 2000- og RAMSAR-områder vægtes højt i forhold til den øvrige arealanvendelse i kommunen, og formuleringen ”vidtgående naturhensyn” er anvendt flere steder både i KP13 og i KP17 i forbindelse med anlæg og anden udnyttelse af arealer i det åbne land. 

Ændringerne i KP17 forventes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der forventes en mindre positiv indvirkning, idet 0-alternativet er et plangrundlag, der ikke i samme grad danner grundlag for at udvide- og skabe sammenhængende forbindelser mellem naturområder og økologiske forbindelser. Ændringerne i KP17 kan således påvirke flora og fauna samt naturens funktion som recipient i positiv retning. 

Der er dog også forhold, som ændringerne i naturudpegningerne som udgangspunkt ikke kan gøre noget for at begrænse eller afbøde. Det drejer sig bl.a. om de næringsfattige biotoper i Holmegaards Mose samt de kystnære vande, der gennem mange år har været påvirket af en kraftig næringsstoftilførsel. Grænseværdierne er nået og påvirker den biologiske mangfoldighed. 

Derudover er der udsigt til, at naturen vil blive påvirket i takt med ændringer i klimatiske faktorer såsom nedbørsmængder og temperaturændringer pga. klimaforandringer. Ændrede nedbørsforhold kan påvirke grundvandsspejlet og føre til, at frekvensen for udtørring af vandløb øges. På langt sigte vil klimaforandringer i form af havvandsstigning kunne påvirke strandengene i Karrebæksminde samt andre tilstødende arealer i nærheden af oversvømmelsestruede områder og dermed også den biologiske mangfoldighed.”

Det skal tillige anføres, at lokalplanprojektet evt. også kan komme i strid med den tidligere Venstre-regerings reduktion af Ramsar og Natura2000 områderne, en omlægning der netop har friholdt visse dele af lokalplanområdet. Omlægningen er endnu ikke endelig afklaret i forhold til EU og er indklaget af DOF til EU Kommissionen.

DOF har i sin indsigelse mod projektet bl.a. anført:

”DOF har indbragt hele den danske udtagning for EU-Kommissionen, der fortsat overvejer sagen, og så sent som i april [2019] har udbedt sig yderligere uddybning af DOFs klage. Falder klagen ud til fuglebeskyttelsens fordel, vil Næstved Kommune komme til at stå med et alvorligt problem, dersom kommunen – inden klagesagens afgørelse – disponerer som om Fuglebeskyttelsesområdet ikke eksisterer, og mod bedre viden meddeler tilladelse til et anlæg som det ansøgte.”

Indsigelsen kan læses her:
https://www.dofstor.dk/images/Naturpolitik/Indsigelse_fra_DOF-Storstrm_p_solcelleanlg_ved_Nylandsmose_Vejl.pdf                     

På følgende link findes en artikel om Nylandsmosen i et kulturhistorisk perspektiv som et af Danmarks ældste inddæmmede områder:
http://www.dettabteland.dk/sjaelland/nylandsmose.pdf

Da det er vores opfattelse, at der i denne sag må nedlægges veto mod planerne fra Erhvervsministerens side, jfr. Planlovens § 29, er det vores håb, at du vil være opmærksom på sagen i den forestående politiske behandling og beslutningsproces, jfr. de relevante bestemmelser i Planloven.

Vi står gerne til rådighed med yderligt materiale, ligesom forvaltningen i Næstved Kommune formodentlig vil gøre det samme.

Brevet er sendt CC til Næstved Kommunes forvaltning, medlemmer af Næstved Byråd, DN Næstved, DOF Næstved samt div. medier, der tidligere har dækket sagen.

Med venlig hilsen og på vegne af borgergruppen

Steen Knarberg
Dybsøvej 72
4700 Næstved
Mobil: 20 722 707

og

Helene Weiss Johansen
Vejløvej 62
4700 Næstved
Mobil: 30 260 845

Bilag A. Kystnærhedszonen. Gul skravering = placering af solcelleanlægget

Bilag B. Bevaringsværdigt landskab

C: Større sammenhængende landskab

D: Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser

E: Naturbeskyttelses område og potentielt naturbeskyttelsesområde

F: Lavbundsområde som kan genoprettes

Kommentarer

  1. Det er noget af en sag borgergruppen har rejst. Den er godt beskrevet og underbygget med relevante henvisninger. Håber I kommer igennem med jeres klagepunkter og at anlægget ikke opføres på det udvalgte sted. M.v. hilsen og pøj pøj.

  2. Pingback: Nyt håb for at skåne Nylandsmosen for solcellepark | | Gylle.dk

  3. Pingback: BEVAR NYLANDSMOSEN | Gylle.dk

  4. Pingback: Tillykke! Nylandsmosen er reddet | Gylle.dk

Skriv en kommentar