Den eksisterende tilgang til beskyttelsen af drikkevandet har ikke været tilstrækkelig, og der er siden 1998 blevet beskyttet færre end 10.000 hektar mod sprøjtemidler og nitrat. Erfaringerne viser, at frivillighed og kommunale indsatsplaner ikke har været i stand til at sikre fremdrift, og skal det rene drikkevand reddes, er der behov for at iværksætte arealafgrænsede forbud mod sprøjtegifte og nitratgødning for at beskytte grundvandet
Trods 27 års erkendelse af problemet har skiftende regeringer og kommunerne indtil videre beskyttet 1,5 procent af det areal, man ellers mener skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.
1,5 procent. Det viser en ny rapport fra Miljøministeriet.
Rapporten vækker opsigt i vandkredse. Ikke kun fordi den optegner problemets størrelse: Eksempelvis at der blev fundet sprøjtegift i 55,7 procent af de undersøgte boringer sidste år.
Og at det vil koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense drikkevandet.
”Det er kun effektivt, hvis vi reelt får et forbud mod at sprøjte på de områder” Magnus Heunicke (S), miljøminister
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) viser rapporten tydeligt, at det ikke længere er nok at satse på frivillige aftaler med landbruget. Det siger ministeren til DR Nyheder 12. januar 2026:
– Vi har prøvet det i 27 år, og vi er nået 1,5 procent. Vi kan ikke fortsætte. Hvis vi tror, vi kan det, så ender vi med, at der findes sprøjtemidler i stort set alle drikkevandsboringer.
Set fra miljøministerens stol er der på ryggen af den nye rapport kun én vej at gå.
– Jeg vil have beskyttet de her områder så hurtigt som muligt, og så effektivt som overhovedet muligt. Og det er kun effektivt, hvis vi reelt får et forbud mod at sprøjte på de områder, hvor der er store drikkevandsinteresser i undergrunden, siger Magnus Heunicke.
– Nu har vi nogle meget, meget klare argumenter, også økonomiske argumenter for, hvorfor det er det eneste rigtige.
Her kommer nogle centrale afsnit fra rapportens 88 sider, som du kan læse i deres helhed her.
Efter 27 år er der gennemført konkret beskyttelse mod sprøjtemidler og gødskning på ca. 1,5 pct. af det samlede areal for indsatsområder. Fra 2020 til 2024 var der i gennemsnit fund af sprøjtemiddelrester i 43,4 pct. og overskridelser af kvalitetskravene i 10,7 pct. af vandforsyningsboringerne. Det er en stigning på hhv. 1,7 pct. og 0,1 pct. fra perioden 2019 til 2023. Tallene for 2024 viser fund af sprøjtemiddelrester i 55,7 pct. af de undersøgte boringer og overskridelser i 14,1 pct.
Når grænseværdierne overskrides, er vandforsyningerne nødsaget til at blande vandet med rent vand for at overholde kravværdierne – det sker i mindst 10 pct. af de danske vandforsyninger, og nogle steder er man nødsaget til at rense vandet. I Aalborg Kommune forventes en gennemsnitlig husstand fx at betale en ekstra regning på 1000 kr. om året i ti år, fordi man er nødt til at rense vandet for nitrat. I hovedstadsområdet anslog Hovedstadens Forsyning (HOFOR) i maj 2025, at man risikerer at mangle 12 mio. m3 vand – svarende til forbruget i hele Odense Kommune – i 2040, hvis der ikke handles nu i form af en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen.
I ”Aftale om et Grønt Danmark”2, fremgår det, at: ”regeringen vil igangsætte en analyse af reguleringsmulighederne for beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder”.
På baggrund heraf har Miljø- og Ligestillingsministeriet gennemført denne tværministerielle analyse af de forskellige reguleringsmuligheder, der kan anvendes til at gennemføre en beskyttelse af de kortlagte sårbare grundvandsdannende områder.
Denne analyse bygger videre på erfaringer fra Miljø- og Ligestillingsministeriets tidligere rapporter på drikkevandsområdet, herunder Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks Grundvand3 og videns- og erfaringsopsamlingen under Drikkevandsfonden4,5. Resultaterne af analysen skal, jf. Aftale om et Grønt Danmark, informere den politiske stillingtagen til ”hvordan der på baggrund af drikkevandskortlægningen sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder”. Analysen følger ikke op på samtlige udfordringer, der er identificeret i de tidlige rapporter, men har fokus på beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder.
Konklusioner
Drikkevandsbeskyttelsen har ikke nået sine mål siden den eksisterende tilgang blev iværksat i 1998. Erfaringerne viser at indsatserne baseret på frivillighed ikke har givet de ventede resultater og at der er behov for en nytænkning af beskyttelsen i takt med at forureningspresset på grundvandet stiger og truer med at udfordre forsyningssikkerheden. De mest effektive redskaber til at sikre beskyttelsen er arealafgrænsede forbud.
9.1.1 Analysens konklusioner
Analysen gennemgår det eksisterende lovkompleks, som er gennemført med henblik på at beskytte den samlede grundvandsressource. Siden 1998, har beskyttelsen af drikkevandet bestået af en restriktiv godkendelsesordning for sprøjtemidler samt givet mulighederne for at gennemføre en målrettet beskyttelse af områder, der vurderes at være særligt sårbare.
Efter de nuværende regler er det kommunerne, der har ansvaret for at sikre den målrettede beskyttelse. Kommunerne skal blandt andet udarbejde indsatsplaner, beskytte de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og har muligheder for at forbyde forurenende aktiviteter samt tage højde for grundvandet, når der planlægges byudvikling.
Den generelle beskyttelse kan ikke udelukke en grad af risiko, selvom Danmark har en af de strammeste godkendelsesordninger i EU samt en høj og differentieret pesticidafgift. Det har vist sig, at for eksempel godkendelsesordningen for pesticider ikke har været i stand til at bremse flere midler, som udvaskes til grundvandet, inden de nåede markedet og blev brugt på markerne. Det skyldes primært, at der løbende kommer ny viden og nye analysemetoder, der giver anledning til at revurdere godkendelserne og helt forbyde visse produkter.
Den generelle beskyttelse igennem godkendelsesordninger og kemikalielovgivning udgør et vigtigt bidrag til beskyttelsen af den samlede grundvandsressource, men i de sårbare grundvandsdannende områder vil en forurening være meget vanskelig at afværge, hvis den først er sket, og kan have store konsekvenser for drikkevandsforsyningen og dermed forsyningssikkerheden. Med beskyttelsen af BNBO og de øvrige sikkerhedszoner omkring drikkevandsboringerne er der sket store fremskridt i beskyttelsen af drikkevandet, men i de områder hvor der dannes mest grundvand, som bliver til drikkevand er beskyttelsen fortsat utilstrækkelig. De sårbare grundvandsdannende områder kan her udgøre et helt centralt bidrag til at sikre den danske forsyning af rent drikkevand til nuværende og fremtidige generationer. Det til trods, vurderes det fortsat relevant, at fastholde de eksisterende områdeudpegninger af eksempelvis indsatsområder, da der også her kan være behov for øvrig beskyttelse, som man kommunalt ønsker at gennemføre.
Den eksisterende regulering har ikke været i stand til at sikre beskyttelsen af grundvandet, der bruges til drikkevand tilstrækkeligt. Over det seneste årti er man blevet langt bedre til at måle og analysere for pesticidrester, og der findes år for år pesticidrester i en større andel af drikkevandsboringerne. Fra at der blev fundet pesticider i hver fjerde boring, er der i dag pesticidrester i hver anden. Pesticidrester overstiger i 2020-2024 kvalitetskravet for drikkevand i 10,7 pct. af boringerne, hvor det for 10 år siden var 2 pct. Tallene for 2024 viser fund af sprøjtemiddelrester i 55,7 pct. af de undersøgte boringer og overskridelser i 14,1 pct.
I målingerne findes der både pesticidrester fra produkter som er på markedet i dag og tidligere godkendte produkter. Det er forventeligt, at vi også vil blive bedre til at måle i fremtiden og potentielt derfor vil finde andre problematiske stoffer, som vi ikke ser i de eksisterende resultater.
Dette er alt sammen med til at sætte forsyningssikkerheden under pres, og alene i Hovedstadsområdet kan der fra 2040 komme til at mangle op til 12 millioner kubikmeter vand årligt i, hvis der ikke hurtigst muligt gennemføres en beskyttelse af grundvandet, vurderer HOFOR i en ny analyse.
I en senere artikel bringer vi en oversigt over landbrugslobbyisternes rasende protester mod rapportens konklusioner.
Bannerfoto: Kommende generationer vil ikke kunne drikke rent grundvand, hvis landbruget får lov til at sprøjte videre. Tankevækkende sentens fra oplevelsescentret Naturkraft i Ringkøbing.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Jeg er så harm, over såvel landbrugets aktører, som de politikere, som.i årevis ikke har handlet.
Nu er fokus på vores drikkevand, men politikerne kan jo bare gå en tur, sammen med landbrugerne, ved siden af en pesticid spredende vogn, så de forstår, at det er GIFT der spredes I den LUFT vi indånder, PÅ den JORD vi skal leve af og I det VAND vi skal drikke og som omgiver vores land.
Det er mig ubegribeligt, at de mennesker kan være så verdensfjerne. Men lige så ubegribeligt, at landmændene mener sig berettigede til at blive kompenseret for ikke at sprede gift og forgifte deres medborgere.
Vi andre har for længst taget ansvar, vil hverken være naboer til dem, eller købe deres produkter, fordi vi bliver syge af deres handlinger.
Det opgør skal finde sted nu, des før jo bedre. Det vil jo vare noget inden effekten af opgøret vil finde sted og kunne mærkes.
Den her diskussion er jo fuldstændigt latterlig. 10.000 hektar er beskyttet og man har sikkert betalt en fyrstelig erstatning.
Vi vi forudsætter at landbrugsjord max koster kr 250.000 pr ha kan man altså købe imellem 24.000 og 72.000 ha for det beløb man nu skal bruge til at rense vort fine drikkevand. 24-72.000 hektar PR ÅR !!!!!
Jeg skal nok lade være, men jeg får altså lyst til at bruge sprogets allerværste gloser om den enorme landbrugsproduktion der ødelægger vort land, vort vand og vores indre farvande. Samme gloser har jeg lust til at bruge om de politikere der ikke kan eller tør se problemets vanvittige omfang i øjnene.
Med venlig hilsen
Sven Neermark