Naturstyrelsen

Naturstyrelsen bryder skovloven

KampsvognssporSol

Skovbunden ligner en øvelsesplads for kørsel med kampvogne, når Skovstyrelsens folk har været på færde. Foto: Wium-Andersen.

I statens skove i Nordsjælland skal der i år fældes 93.000 kubikmeter træ, der skal køres ud af skoven af 4500 lastbiler, dersom hver rummer 20 kubikmeter træ. Aktiviteterne giver naturligvis store skader på skovbunden og på vejene. For skov­ningsmaskinerne har travlt. Fældet træ og grene sprøjter bagud af skovningsmonstrene, der efterlader spor, der kan være ½ meter dybe, og står tilbage som skæmmende ar i skovbunden. Læs resten

Fusk eller sjusk i ny skovrapport?

Biologerne Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen, Rasmus Ejrnæs, Anders Højgård Petersen, Carsten Rahbek offentliggjorde 4.3. 2015 en kras bredside mod Naturstyrelsen, der på det nærmeste beskyldes for at starte en ny “Skovsminke“-sag! Indlægget blev trykt i dagbladet Politiken, men med forfatternes tilladelse kan det læses her.

Skov_dodvedNaturstyrelsen under Miljøministeriet offentliggjorde i slutningen af januar 2015, at der nu er flere gamle træer og mere dødt ved (døde stammer og grene) i de danske skove, end der har været i flere hundrede år.

Den primære grund til at interessere sig for mængden af dødt ved i skovene er hensynet til de vilde arter af svampe, mosser, insekter og større dyr, altså biodiversiteten. Eftersom særligt mange udryddelsestruede arter er afhængige af dødt ved, er spørgsmålet centralt i den igangværende debat om forvaltning af dansk natur. For eksempel var manglen på dødt ved en hovedårsag til at Danmark i 2013 måtte rapportere til EU at samtlige Habitatdirektivets skovtyper var i ”stærkt ugunstig bevaringstilstand”.

Naturstyrelsens overraskende nyhed var baseret på en rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet. Desværre holder rapportens konklusion næppe, for den gør sig skyldig i nogle alvorlige brud på god faglig praksis.

Læs resten

Det fynske Helnæs-naturprojekt blandt de bedste i EU

Helnaes_luft_1920_1080

Helnæs Made var oprindelig en havbugt, der blev inddæmmet i slutningen af 1700-tallet.

Naturstyrelsens pleje af strandenge og overdrev på halvøen Helnæs var blandt de bedste naturprojekter i EU 2013. Det mener EU’s LIFE Fond, der har udvalgt Naturstyrelsens projekt som et af de 13 bedste blandt i alt 46 naturprojekter, der blev afsluttet i 2013, og som har modtaget støtte fra EU’s LIFE Fond. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 18. februar 2015.

Læs resten

Skovduer skydes fra ungerne i reden

– Jeg hørte rygter sidste weekend om, at alle der søger får tilladelse. De tjekker ikke en gang, om man har en mark, hvor de kan gøre skade.

Sådan skriver en jæger på internetforummet Nordisk Våbenforum, om muligheden for at få dispensation til at skyde duer uden for den normale jagttid fra november til januar.

Særlige regler betyder nemlig, at det er muligt at få tilladelse til at skyde duer uden for almindelig jagttid, hvis man sender en ansøgning til Naturstyrelsen. Læs resten

“I ødelægger Øresund!”

Øresund_Kronborg

Det idylliske Kronborg ligger ud til sandsugernes paradis i Øresund.

I et usædvanligt skarpt debatindlæg i Politiken 5. september 2014 kritiserer Helsingør-borgmesteren Benedikte Kiær (K) og Helsingborg-borgmesteren Peter Danielsson (Moderate) den ødelæggende effekt af sandsugning i Øresund, som den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tillader. Indledningsvis skriver de to borgmestre:

ØresundBenedikte Kiær ØresundPeterDanielsson“Danmarks socialdemokratiske miljøminister mener tilsyneladende, at det er o.k., at store selskaber stikker snablen i Øresund og suger store mængder sand op til byggematerialer. Oven i købet i så stort et omfang, at det har vidtrækkende og ødelæggende konsekvenser for Øresunds rige fauna, diversitet og dyreliv. Læs resten

Kampesten fra gammel gård bliver nyt snogeparadis

 

Greveskovstendigeimg_5673

Gamle kampesten fra en nedrevet gård genopstår som stendige i en ny skov. De store, flade sten i stendiget er tilhugget for 200 år siden. Foto: Naturstyrelsen.

Snoge, firben, lækat og stålorme får nu mange flere levesteder i Greve Skov syd for København. For at forbedre biodiversiteten i den nytilplantede Greve Skov, har Naturstyrelsen bygget et 25 meter langt stendige. Det fremgår af en pressemeddelelse 19. juni 2014 fra styrelsen.

– Stendiget er fuld af små og store huler, som vil tiltrække rigtig mange smådyr. I en helt ny skov går der ellers normalt rigtig mange år, før træerne er store og krogede nok til, at den giver den slags skjul og levesteder til slanger, lækat og firben, siger skovfoged Jens Nielsen fra Naturstyrelsen i Østsjælland. Læs resten

Nuttede dyr får gerne en hjælpende hånd

Syvsover

Hasselmusen er et af Danmarks mest sjældne pattedyr og skal have bedre levevilkår, mener miljøminister Kirsten brosbøl. Foto: Wikipedia.

Hasselmusen, birkemusen og 17 flagermusarter er nogle af Danmarks mest sjældne pattedyr og skal have bedre levevilkår. Derfor lancerer miljøministeren  et nationalt musekort for at sætte fokus på støtteordninger for de sjældne arter.

Læs resten

Atter grævling på Amager

GravlingMäyrä_Ähtäri_2 (1)

Grævlingen er fotograferet af Mäyrä_Ähtäri for Wikicommons.

Det sky rovdyr grævlingen, har fundet vej til øen Amager ud for København. Det skriver Naturstyrelsen ifølge Netnatur 17. maj 2014.

Naturstyrelsen bekræfter, at private videooptagelser fra en have nær Kongelunden på det sydlige Amager, viser en grævling.

– Grævlingen er formentlig vandret over Sjællandsbroen eller Kalvebodsbroen en uforstyrret nat. Det har været en mild vinter, så den er i hvert fald ikke kommet over isen, siger vildtkonsulent Sven Norup fra Naturstyrelsen.

Det er første gang i nyere tid, at der er set en grævling på Amager.

– Foreløbig er der kun sikkerhed for, at der er en enkelt grævling på Amager, men med lidt held kommer der både en hun og en han, så vi kan få en fast bestand af grævlinger, siger Sven Norup.

Danske ynglefugle i frit fald – eller i fremgang?

FugleBrushahanerWikipediaCommons

Brushanen er blandt de arter, der har oplevet en katastrofal tilbagegang i Danmark. Foto: Wikipedia Commons.

Går det godt eller skidt, når 38 procent af alle danske ynglefugle er i tilbagegang? Naturstyrelsen mener, det går rigtig godt. Begrundelsen? Det kunne jo være langt værre.

Sådan må man tolke Naturstyrelsens valg af overskriften “Flere danske fuglearter er i fremgang” til en præsentation af den danske regerings afrapportering til EU om fuglelivet. Den fremgår af en pressemeddelelse 30. april 2014 fra Naturstyrelsen.

I pressemeddelelsen hævdes det, at “det overordnet set går fremad for store dele af fuglelivet”. Begrundelsen er den, at det kun er 38 procent af arterne, der er i tilbagegang.

Læs resten

Naturen får det værre og værre

90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus. 

Det fremgår af rapporten ”Bevaringstatus for naturtyper og arter” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Rapporten, der blev offentliggjort 23. marts 2014, er en præsentation af den database, Miljøministeriet i al stilhed sendte til EU fire dage før juleaften 2013.

Rapporten gennemgår bevaringsstatus for 60 naturtyper og 82 arter af dyr og planter i perioden 2007-12. DCE bidrager med dataanalyser og det faglige grundlag for statusvurderingerne som Miljøministeriet har foretaget for EU-kommissionen.  Danmark rapporterer hvert sjette år bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU.

NaturiDK_lagkage

NaturiDK_lagkage

Figur 1. Oversigt over vurdering af bevaringsstatus for de 60 naturtyper og 82 arter som i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag (Bilag I+II+IV+V).

 

For hver af de 60 danske habitatnaturtyper vurderes areal, udbredelsesområde, struktur/funktion og fremtidige udvikling. For hvert af disse fire forhold vurderes om status er gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) eller ukendt (hvid), og disse vurderinger samles i en overordnet angivelse af bevaringsstatus.

Tilsvarende vurderes status for de i alt 82 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstørrelse, levesteders tilstand og fremtidige udvikling, og der udarbejdes en samlet vurdering af den enkelte arts bevaringsstatus inden for hver af Danmarks to biogeografiske og to marine regioner (Figur 2 herunder).

NaturiDK

Figur 3. Oversigt over vurderingen af bevaringsstatus for de 60 naturtyper i de to biogeografiske regioner, i alt 111 vurderinger, fordelt på hovednaturtyperne Havet (14), Søer og vandløb (16), Skov (18), Strande og strandenge (13), Klitter (16), Hede, eng og overdrev (21) samt Moser (13). 

 

Læs Rune Engelbreths kommentar i Politiken.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.