Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning

bison_ko-kviekalv-og-stor-tyrekalv-paa-vejen_1_bisonskoven_1-11-2016_mic

To kviekalve og en stor tyr på vejen i den bornholmske bisonskov. Foto: Naturstyrelsen Bornholm.

Statsskovrider Søren Friese svarer her på artiklen om bisonerne på Bornholm, der blev bragt på gylle.dk 15. november 2016. Artiklen var skrevet af Henrik Bringsøe.

Naturstyrelsen på Bornholm har til opgave at forvalte Miljø- og Fødevareministeriets arealer på øen bæredygtigt og bedst muligt i forhold til de politisk fastsatte mål, som er sikring og genopretning af natur og biodiversitet, sikring af kulturspor, sikring og udvikling af rekreation og friluftsliv samt naturnær skovdrift.

sorenfriese

Statsskovrider Søren Friese, Bornholm.

Bisonprojektet indgår som lokalt og nationalt projekt i dette arbejde. Det er politisk funderet i en Folketingsbeslutning fra 2010.

De faglige spørgsmål, Henrik Bringsøe bringer op i artiklen er relevante og har løbende vores opmærksomhed.

Vi skal understrege, at Naturstyrelsen siden beslutningen i 2010 har arbejdet grundigt med bisonprojektet og løbende har trukket på ekspertise fra ind- og udland, ikke mindst fra Polen, som har lange erfaringer med arten og har en hovedrolle det internationale arbejde med at sikre dens overlevelse og styrke dens genetik. Et arbejde, der med en bestandsudvikling fra de første tolv udvalgte dyr (valgt blandt de sidste 54 eksemplarer, som udelukkende fandtes i fangenskab) til nu over 6.500 dyr på verdensplan, må siges at være en succes.

Hensigten med bisonprojektet er at undersøge, om europæisk bison kan leve i den bornholmske natur samt muligheden for, at arten kan genudsættes som fritlevende art på øen. Det fremgår af aftalen fra 2010.

Vi har følgende kommentarer til Henrik Bringsøes artikel:

Steppedyr? Skovdyr?

Diskussionen om, hvorvidt europæisk bison oprindeligt var et steppedyr, er velkendt for os, og vi følger den løbende debat blandt eksperter.

Vi har noteret os, at der er uenighed blandt eksperter om bisonens naturlige habitat og fodring/ikke fodring. Rafał Kowalczyk har et synspunkt – Bison Specialist Group under ledelse af professor Wanda Olech har et andet.

Seneste forskning viser, at arten formentlig er en hybrid mellem steppebison og urokse. Uanset årsagen har den tilpasset sig et liv i skoven (med spredte lysninger), hvor den må siges at trives godt. Naturstyrelsens arealer på Bornholm er ikke bare skov, skov og skov… Ved den seneste opgørelse var der ca. 2995 hektar skov og ca. 1220 lysåbne arealer. Og andelen af lysåbne arealer er stigende.

I Almindingen er der kun omkring 10 procent lysåben natur, men andelen stiger, og i Bisonskoven er der omkring 30 procent lysåben natur efter, at store arealer er blevet ryddet.

bison-to-portraetter-22-1-2015-bisonskoven_soeren-friese_naturstyrelsen

To af de bornholmske bisoner. Foto: Naturstyrelsen, Bornholm.

Parasitter

Vores dyr blev behandlet for parasitter ved importen. Det er et krav fra myndighederne, så det er forkert at påstå, at det slet ikke havde Fødevarestyrelsens opmærksomhed. De har fået samme behandling, som kvæg skal have ved import.

Vi er godt klar over, er der er risiko for øget parasitbelastning, når dyrene går under hegn. Men hegnet er som udgangspunkt en midlertidig forsøgsindhegning. Vores projekt har netop som formål at undersøge muligheden for at have fritlevende bison på Bornholm. I hegningsperioden har vi, efter råd fra de polske eksperter, valgt at fodre om vinteren, men ekstensivt og med mobile foderpladser. Dermed får vi ikke samme parasitbelastning, som de tilfælde med permanente hømarker i Polen, hvor bisoner samles år efter år omkring de samme høhuse.

Jeg går ud fra, at det er kritikken af denne praksis i Polen, der refereres til. Sådan gør vi altså ikke på Bornholm.

At bisonerne får flere parasitter i skov end i den lysåbne natur er nyt for mig. Vi vil gerne vide noget mere om det.  Os bekendt er en af de mest problematiske parasitter (leverikten) hos os knyttet til de våde enge, og i for eksempel marsken i Jylland findes den hos 100 procent af det græssende kvæg.

Vores bisoner er undersøgt for parasitter. Parasitbelastningen er ikke unormalt høj. Men det er internationalt velkendt, at visse individer blandt europæisk bison dårligt tåler parasitter, der ellers ikke er livstruende.

Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning

Vi skal præcisere, at der nu er 16 (ikke 13) bisoner i indhegningen på Bornholm. Det er over forventning i forhold til de seks køer og den ene tyr, der blev sat ud i sommeren 2012. To køer og en nyfødt kalv er døde. Den ”gamle” tyr blev aflivet, fordi den var vedvarende, tiltagende og unaturligt mager. Uden dødsfald ville der have været 20 dyr.

Den ene ko døde med stor sandsynlighed af leverikter og deraf følgende infektion i galdeblære og lever. Årsagen til den anden kos død kunne ikke fastslås, og den lille kalv forsvandt og døde som følge af moderens død. Det var ikke muligt at fastslå, hvorfor tyren blev så mager, at det måtte aflives. Den havde lungeorm, men ikke i mængder, der normalt skulle give problemer.

Formidling

Turisme er ikke formålet med projektet. Men i formidlingsøjemed og i forhold til den store debat om natur, natursyn og naturforvaltning, har projektet vist sig at være ikke mindre end fremragende. At det så også er en kæmpe glæde og uforglemmelig oplevelse for mange mennesker at møde bisonerne skoven, er kun en gevinst.

Mere vild og selvforvaltende natur

Den europæiske bison er én blandt flere store planteædere, som kan spille en vigtig rolle som entreprenør i den omlægning, vi er i fuld gang med på vore naturarealer: Omlægningen til mere selvforvaltende natur med den variation i struktur og biodiversitet, som store, vilde dyrearter, naturlig hydrologi og naturlige processer i det hele taget giver.

Naturnær skovdrift

I 2005 overgik Naturstyrelsen generelt til naturnær skovdrift.  Ideen bag naturnær skovdrift er ”at vi skal skabe mere variation i skoven og lade naturen gøre en større del af arbejdet selv, f.eks. ved at udnytte det naturlige frøfald” (citat fra forord til planen). Planen betyder på sigt naturlig hydrologi, mere dødt ved i skoven, mindre plantning og mere blandet skov af hjemmehørende træarter.

Vildt, vådt og varieret – ny driftsplan

I 2015 fik Naturstyrelsen Bornholm ny driftsplan. Den er på mange områder et karakteristisk eksempel på Naturstyrelsens ændrede fokus og nye veje i naturforvaltningen og skovdriften. Her er et klip fra vores nyhedsopslag om driftsplanen:

Driftsplanen skal sikre en god beskyttelse af naturen med alt, hvad der hører til af plante- og dyreliv, et bæredygtigt og naturnært skovbrug samt gode rammer for friluftslivet. Planen lægger vægt på bevarelse af det særegne bornholmske landskab med blandt andet højlyng, sprækkedale, klippeløkker og kystklipper.

Da der mangler store, vildtlevende planteædere på Bornholm, er den åbne, blomsterrige natur afhængig af ekstensivt græssende dyr, rydning eller slåning – såkaldt naturpleje – for at bestå. Naturplejen skal som minimum bevare den gode lysåbne natur, der findes, og gerne skabe mere. Naturplejen spiller tæt sammen med beskyttelse og formidling af Bornholms mange fortidsminder, hvoraf Hammershus, helleristningsfelterne mellem Sandvig og Hammershus, Lilleborg og Gamleborg er blandt de mest markante.

Planen sikrer også mere vand i skoven. Ved omstillingen til naturnær skovdrift bliver grøfter normalt ikke længere vedligeholdt, så vandstanden bliver højere med tiden. Nogle steder bliver grøfter sløjfet for at genoprette den oprindelige vandstand i skoven.  Mere vand i skoven giver variation og et rigere liv af dyr, planter og svampe.

Vores driftsplan blev rigtig positivt modtaget i offentligheden.  Biolog, naturformidler og debattør Morten D.D. Hansen skrev umiddelbart efter offentliggørelsen:

”Det er sguda en fornøjelse at læse. Thumbs up!”

Ændringen af vores arealer i retning af noget mere ”vildt, vådt og varieret” (som vi skriver…) sker ikke overnight, men processen er i fuld gang, og bisonprojektet er en del af det hele ud over, at det også har national og international bevågenhed.

Afrunding

Jeg vil foreslå, at man nærstuderer vores driftsplan og Natura 2000 handleplanen for området, denne nyhed om driftsplanen samt TV- indslag om driftsplan.

Natura 2000 handlingsplanen  for Almindingen m.v. kan læses her.

Jeg håber, at man med dette svar har fået indtryk af, hvordan vi arbejder, i hvilken retning vi arbejder, og at det bornholmske bisonprojekt (modsat det indtryk, man kunne få af Bringsøes fremstilling), har samme mål, som dem, der efterspørges i artiklen.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi er glade for debatten og interessen. Vi vurderer kritik og forslag, og er altid parat til at justere projektet på baggrund af ny viden og nye erfaringer.

Comments

comments

En kommentar til Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.