Vi skal beskytte drikkevandet – ikke rense os ud af problemerne
Klik på billedet, hvis du vil skrive under!
Flere vandværker vil nu rense drikkevandet for sprøjtegift. Alarmklokkerne kimer, og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer politikerne til omgående sprøjteforbud for at sikre fremtidens drikkevand.
Problemerne med sprøjtegift i drikkevandet er nu så store, at flere vandværker melder ud, at de er klar til at rense vandet. Noget der hidtil har været uset i Danmark, hvor vi bryster os af at kunne drikke rent, urenset grundvand. Det skriver Jyllands-Posten.
Maria Reumert Gjerding, DN.
– Det er skræmmende, at vi er nået til et punkt, hvor nogle vandværker ser sig nødsaget til at rense vandet, inden de kan sende det ud til forbrugerne. Der er nu skruet endnu højere op for alarmklokkerne, og vi håber, at politikerne indser, at de omgående skal forbyde sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og hentes op, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I skrivende stund samler Danmarks Naturfredningsforening underskrifter ind for at få et sprøjteforbud og beskytte danskernes drikkevand. Du kan hjælpe ved at skrive under her:
Vi skal sikre rent vand til vores børn
I Trekantsområdet ved Vejle, Kolding og Fredericia er der lige nu mellem 25 og 30 drikkevandsboringer, der overskrider grænseværdien for, hvor meget sprøjtegift, der må være i vandet. Derfor er områdets vandleverandør Trefor blandt dem, der taler for at rense drikkevandet. Læs resten
Er dansk landbrug skyld i kræftramte børn?
Enhver landmand, der anvender de fire “beskidte” sprøjtegifte, bidrager til kræftrisici for børn, ifølge de foreløbige resultater af den opsigtsvækkende undersøgelse.
Danske landmænd, der anvender sprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, risikerer at medvirke til, at børn pådrager sig den alvorlige kræftsygdom leukæmi. Det fremgår af en pressemeddelelse, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen udsendte 31. august 2018.
Det er foreløbige resultater i en ny igangværende international undersøgelse, der viser, at der kan være en sammenhæng mellem visse pesticider og børneleukæmi.
Jakob Ellemann-Jensen (V) vil have sikkerhed for, at de fire “beskidte” sprøjtegifte har givet børn kræft, før han vil skride ind.
Alligevel vil Jakob Ellemann-Jensen ikke stoppe anvendelsen af de mistænkte sprøjtegifte, før det er bevist, at de har forårsaget leukæmi hos børn. Ministeren vil nøjes med et nedsætte en arbejdsgruppe, der skal følge de fortsatte undersøgelser.
Ikke fortidens synder
De fire ”beskidte” aktivstoffer, pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, indgår bl.a. i Stomp (pendimethalin) fra Bayer A/S til behandling af grøntsager, kartofler, majs, vinterraps, vintersæd, vårsæd og ærter.
Bromoxynil er aktivstoffet i bl.a. Buctril EC 225, der anvendes mod ukrudt i majs, vintersæd og vårsæd; også denne sprøjtegift fabrikeres og markedsføres af Bayer A/S. Aktivstoffet er i forvejen under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre,
Aktivstoffet ioxynil blev forbudt så sent som i 2016 i Danmark som følge af bestemmelserne i EU-forordning 1107/2009, der gav maksimalt 18 måneder til afvikling af restlagre. Det var altså ikke den danske Miljøstyrelsen, men EU der forbød sprøjtegiften. Læs resten
Human medicin – nu med sprøjtegifte
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er så forhippet på at gøre Danmark til international sværvægter i branchen for cannabis, at hun nu beordrer lægerne til at udskrive forurenede produkter med resterne af sprøjtegifte.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har dikteret, at lægerne skal se stort på, at den nye cannabis-medicin i regeringens forsøgsordning kan indeholde rester af sprøjtegifte. Beslutningen er truffet for at sikre tilstrækkelige forsyninger af cannabis, til trods for at der ikke kan fremskaffes økologisk dyrket hash til regeringens planlagte forsøg med cannabis til patienter.
Regeringen synes meget opsat på at sikre dansk landbrug en ny indtægtskilde og er derfor ikke indstillet på at afvente tilstrækkelige forsyninger af økologisk dyrket hash til fremstilling af human medicin. Lægestanden er meget oprevet over det usædvanlige dekret.
Lægeformand Anders Beich.
Til Politiken den 18. august 2018 siger Anders Beich, formand for Dansk Medicinsk Selskab for Almen Medicin:
” Vi læger har nok at gøre med at holde styr på bivirkninger, indholdsstoffer og hvordan et lægemiddel interagerer med andre lægemidler, som patienten eventuelt får. Det bliver altså for mærkeligt og alt for risikabelt for patienterne, hvis vi også skal håndtere sprøjtegifte.” Læs resten
Ellemann beklager Lunde Larsens hemmeligholdelse af notat om sprøjteforbud
Selvom Esben Lunde Larsen hemmeligholdt et notat fra Miljøstyrelsen, mener Jakob Ellemann-Jensen at kunne frikende sin kontroversielle forgænger for forsøg på at vildlede Folketinget.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) beklager, at den fhv. minister Esben Lunde Larsen (V) ikke udleverede centralt notat til Folketinget under pesticidforhandlingerne i 2017. I notatet konkluderede Miljøstyrelsen, at sprøjteforbud nær drikkevandsboringer vil være den bedste løsning til at beskytte drikkevandet, men den anbefaling fik Folketinget intet at vide om.
Det skriver Altinget.dk 23. august 2018 med Radio24syv som kilde.
Forløbet var ikke i orden, da Folketingets partier under daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2017 forhandlede en ny pesticidaftale på plads. Men Folketinget blev ikke vildledt, påstår Ellemann-Jensen. Læs resten
Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018
Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.
En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.
Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.
Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?
I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.
Seniorforsker Nathan Donley.
“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af dette farlige pesticid.”
De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.
En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.
Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark. Læs resten
Monsanto skal betale 1,9 milliarder til kræftsyg mand
Her kan du overvære domsafsigelsen. Kilde Reuters TV.
En amerikansk mand er blevet tildelt erstatning i verdens første sag om kobling mellem ukrudtsmiddel og kræft.
Et nævningeting i den amerikanske delstat Californien har fredag beordret virksomheden Monsanto til at betale en mand en erstatning på 289 millioner dollar – eller knap 1,9 milliarder kroner – for at være ansvarlig for hans terminale kræftsygdom.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dewayne Johnson, der arbejdede som skadedyrsbekæmper i et skoledistrikt i San Francisco, havde lagt sag an mod den multinationale kemivirksomhed, fordi han mente, at ukrudtsmidlet Roundup, som Monsanto fremstiller, havde givet ham kræft. Læs resten
Den franske regering vil halvere pesticidforbruget senest i 2025
De franske landmænd er klar til at halvere sprøjteforbruget inden 2025.
Franske bønder skal til at lære om alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere. Jo hurtigere, desto bedre. Faktisk har deres organisation, FNSEA, udarbejdet et katalog på hele 300 forskellige alternative løsninger, som bønderne kommer til at høre mere om den næste tid. Det skriver landbrugsavisen.dk 7. august 2018 med svenske ATL som kilde.
Årsagen er den, at det franske forbrug af pesticider ligger alt for højt, og det skal halveres med deadline 2025, har den franske regering lovet. Det franske landbrug ligger i dag nummer tre på listen over EU-landenes anvendelse af pesticider målt på kg pr. hektar.
Generalsekretær Eric Thirouin, FNSEA.
“Vi må tilpasse os forbrugernes krav om, at vi skal bruge færre pesticider,” siger generalsekretær i FNSEA Eric Thirouin til netavisen ATL.
Han er med i en arbejdsgruppe under FNSEA, der har udarbejdet kataloget på 300 løsninger.
Den franske præsident Macron har lovet at forbyde glyphosat inden tre år.
Her indgår for eksempel såtidspunkt, samdyrkning af afgrøder, anvendelse af robotter, biologisk bekæmpelse og meget andet. For hver løsning angives fordele, ulemper og omkostninger.
Eric Thirouin ser dog også problemer i horisonten.
For visse afgrøder og skadegørere findes der angiveligt ingen alternativer til kemi. Og samtidig er der et stort pres mod anvendelsen af blandt andet glyphosat, som præsident Macron vil have forbudt om tre år, og neonicotinoider, hvoraf fem bliver forbudt i september.
Eric Thirouin mener, at et rimeligt krav fra landbruget er, at regeringen ikke forbyder et pesticid uden at der er et realistisk alternativ.
Det kemiske landskab ligner ekstrem tørke
En trofast læser har sendt os disse tre billeder, der ikke viser tørkeramte marker, men kemisk nedvisnede arealer. Billederne var ledsaget af denne tekst:
“Sidste år primo juli tog jeg disse fotos v. Nordby Kirke på marker tilhørende Brdr. Kjeldahl på Samsø. De dyrker ca. 1.500 hektar med mange forskellige afgrøder. Muligvis 500 hektar med tidlige og sene kartofler.
Disse marker blev svedet ned omkring 1. juli – 2017 – muligvis allerede sidst i juni. Formodentlig for at stoppe væksten af spisekartoflerne, der havde nået den rette størrelse (min teori). Skimmel findes yderst sjældent så tidligt som 1. juli – men det kan ske. Andre marker i samme område var ikke behandlet. Mener ikke, der dyrkes egentlige læggekartofler der.”
Læserens identitet er redaktionen bekendt.
Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen?
”Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”
Sådan skriver Vibeke Møller, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider, på styrelsens hjemmeside med titlen “I nationens tjeneste”.
Funktionsleder Vibeke Møller, Miljøstyrelsen.
Læg især mærke til den klare forsikring om, at ”midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”
I 2016 købte landbruget 2.601 ton pesticid-aktivstoffer, mens private købte 20 ton, viser den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Det giver derfor god mening at være nøjeregnende med, hvad landbruget sprøjter med.
Imidlertid nævner funktionsleder Møller intet om de ikke-godkendte sprøjtegifte, som Miljøstyrelsen alligevel giver landbruget lov til at anvende. Det gælder for eksempel en aktuel dispensation til nedvisning af kartofler med sprøjtegiften Gozai, der produceres og markedsføres af Nordisk Alkali.
Sådan ser en nedvisnet kartoffelmark ud.
Nedvisning af kartofler
Torsdag 26. juli 2018 bekendtgjorde landbrugsavisen.dk, at det forbudte middel havde fået dispensation. Teksten lød:
”Gonzai må bruges til nedvisning af kartofler, som skal bruges til læggekartofler. Midlet må bruges i perioden 20. juli til 15. oktober, og da der er tale om en dispensation, bortfalder tilladelsen til at anvende midlet efter 15. oktober 2018. Dispensationen til at bruge Gonzai er godkendt i en dosering på 0,8 liter pr. hektar. Der bruges 200-400 liter vand og tilsætning af 1,5 liter Renol pr. hektar. Bedst effekt opnås ved behandling om formiddagen. Gonzai må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.”
(Landbrugsavisen kalder fejlagtigt sprøjtegiften for Gonzai. Det korrekte varenavn er Gozai.) Læs resten
Dansk landbrug insisterer på at bruge bidræbende sprøjtegifte
Søren Egge Rasmussen.
Jonas Paludan.
Kroniken i Politiken 30. juli 2018 var skrevet af to politikere, der giver en forbilledlig introduktion til forståelsen af kemilandbrugets ødelæggende virkninger på biodiversiteten og den politiske træskhed, når det gælder om at sikre almenvellets klare interesser. De to politikere er Søren Egge Rasmussen, der er uddannet økologisk landmand og medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er partiets landbrugs- og fødevarerordfører, og Jonas Paludan, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og har repræsenteret Enhedslisten i Roskilde Byråd i perioden 2011-17. Han var formand for kommunens klima- og miljøudvalg i perioden 2014-17.
Her bringer vi indledningen på kroniken:
Husk navnet: Neonikotinoider. Det er det stof, der dræber bierne. Hvorfor i alverden bliver det ikke forbudt?
De fleste har aldrig hørt om neonikotinoider. Det er en fejl. Det er et dødsensfarligt stof, der dræber bierne, og som burde forbydes med det samme.
Spørger vi en tilfældig dansker, hvordan det med bier og blomster hænger sammen, vil vi formentlig få at vide, at det handler om bestøvning. Hvis vi spørger samme dansker, hvad neonikotinoider er for en størrelse, vil pågældende formentlig blive lidt flakkende i blikket.
Det er ikke så underligt, for neonikotinoider er et pesticid, som benyttes i det konventionelle landbrug, og som indtil for nylig ikke har haft meget opmærksomhed omkring sig, men som nu trækkes ind i rampelyset grundet dets negative indvirkning på bestøverne.
I lyset af biernes klare tilbagegang i Europa og den voksende dokumentation for insektgiftens skadelige virkning på bier indførte EU allerede i 2013 et forbud mod tre neonikotinoidprodukter markedsført af kemikaliefabrikanterne Bayer og Syngenta. EU-forbuddet kunne dog omgås af medlemslande, hvis der i nødsituationer ikke er alternativer til de nævnte midler.
Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer hovedparten af de danske landmænd, insisterer på, at deres medlemmer kan bruge de bidræbende sprøjtegifte ansvarligt og kræver derfor dispensation fra EU-forbuddet.
|
|
