Tyson_ Oval_3DDen største amerikanske fjerkræproducent, Tyson Foods, har annonceret planer om at eliminere brugen af human antibiotika i sine kyllinger fra september 2017. Der er tale om en af de mest aggressive tidsplaner, der hidtil er fremlagt af en amerikansk fjerkræproducent, ifølge The Guardian, 28. april 2015.

Beslutningen vil reducere truslen mod mennesker fra antibiotikaresistente bakterier, produktionsdyrene vil få bedre dyrevelfærd, og endelig vil småproducenter og alternative produkter få nemmere adgang til markedspladsen. Det skriver Cole Mellino hos EcoWatch.com, 29. april 2015.

Donnie
Donnie Smith, Tyson.

Tyson har arbejdet på at reducere forbruget af antibiotika i årevis, men er blevet tvunget til at sætte fart på, da en af ​​virksomhedens største kunder, McDonalds, meddelte i marts måned, at man har planer om at stoppe med at købe kyllinger, der er opdrættet med antibiotika af lægemiddeltypen. Brug af antibiotika til landbrugsdyr har længe været knyttet til den stigende forekomst af “superbugs” – antibiotikaresistente bakterier – der udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed.

“Antibiotikaresistente infektioner er et globalt sundhedsproblem,” siger Donnie Smith, præsident og CEO for Tyson Foods, i en pressemeddelelse. “Vi er overbeviste om, at vores kød- og fjerkræprodukter er sikre, men ønsker at gøre vores for at reducere brugen af human antibiotika på farmene”. Tyson planlægger også at udfase human antibiotika i svin, kalkuner og kvæg.

Tyson_chicken
Tyson sælger allerede kyllinger under sloganet “all natural”, men dog stadig opdrættet med human antibiotika.

Når der anvendes færre mængder antibiotika til dyr i landbruget, betyder det i sidste ende både forbedret sundhed og velvære for produktionsdyrene samt sundhed og velvære for forbrugere og opdrættere. Men det betragtes også som en velsignelse for småproducenter, ifølge Christian Science Monitor, 4. marts 2015. Når Tyson og andre store producenter først har nedbragt deres forbrug drastisk, vil det være økonomisk lettere for mindre producenter og restauranter at følge efter.

Herhjemme bruges 78 pct. af den samlede veterinære antibiotika til svin, 10 pct. til til kvæg, 4 pct. til mink og 1 pct. til fjerkræ. Det skyldes bl.a. et generelt EU-forbud mod at anvende antibiotika som vækstfremmer siden 2006; dog allerede gennemført i Danmark i 1999.

Comments are closed.