Madspild er et globalt problem, der opstår i takt med velstandsstigningen overalt. Foto: Joshuan Rawson Harris/Unsplash.

Et tårnhøjt madbjerg af rundt regnet 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker. Det er nøjagtig sådan et madbjerg, der hvert år farer vild i køleskabet eller skoletasken på vej mod vores tallerkener – og havner direkte i skraldespanden.

”Vi har en moralsk forpligtelse til at producere fødevarer til resten af verden. De har brug for os.” – folketingskandidat for Venstre, Søren Gade. Pressefoto.

Alligevel påstår flere politikere som f.eks. Venstres folketingskandidat Søren Gade og Venstres EU-parlamentsmedlem Asger Christensen, at vi befinder os i en ”fødevarekrise”, hvor det gælder om at producere mere mad for enhver pris. Det har dansk landbrug ligefrem en moralsk pligt til at gøre!

Det enorme madspild gør enhver påstand om mangel på fødevarer til en vittighed. Spildet svarer til, at danskerne hvert år smider 250.000 tons mad ud hjemme i køkkenerne. Det svarer til, at hver dansker drøner 60 måltider direkte i skraldespanden, viser nye tal fra madspildstænketanken ONE\THIRD.

På Danmarks nationale madspildsdag tager fødevareminister Rasmus Prehn med en ny kampagne nu skeen i den anden hånd med en klar opfordring til danskerne: Lad os Ta’ madansvar sammen! Det skriver ministeren i en pressemeddelelse 29. september 2022, hvor budskabet lyder:

”Vi – i Europa – skal udnytte de ressourcer, vi har liggende og midlertidigt suspendere brakordningen. Vi kan ikke tillade os, som det eneste land i Europa, ikke at udnytte de muligheder, vi har, for at forhindre en fødevarekrise.” – Asger Christensen, MEP for Venstre. Pressefoto.

Stigende fødevarepriser presser i øjeblikket mange danskeres madbudgetter til bristepunktet. Alligevel viser nye tal fra tænketanken ONE\THIRD, at millioner af bl.a. kartofler, gulerødder og æg aldrig når danskernes tallerkner, men derimod tager den direkte vej fra køleskabet til skraldespanden.

Derfor skyder Fødevarestyrelsen sammen med fødevareminister Rasmus Prehn nu en ny kampagne i gang, der skal skabe øget fokus på madspild og hjælpe alle til at tage mere ansvar for maden, inden den ender i skraldespanden.

”Når godt 26 mio. madpakker hvert år havner i skraldespanden sammen med ca. 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. rå stykker kylling, så er det i mine øjne et udtryk for, at vi på trods af forskellige indsatser simpelthen ikke har rykket os nok – og det skal vi i fællesskab blive meget bedre til i en tid med stigende fødevarepriser og markante klimaudfordringer. Jeg synes også selv, det kan være svært at trylle rester sammen til noget, der giver mening. På Danmarks nationale madspildsdag skyder vi derfor en ny madspildskampagne i gang, så vi kan få skabt større fokus på vores enorme madspild og samtidig inspirere os til eksempelvis at være mere opmærksomme på at gøre vores rester i dag til nye retter i morgen. Og minde os om at orientere os i køleskabet, inden vi griber indkøbsnettet. Det er bare nogle af de gode råd, som vi med en række konkrete tips nu skal hjælpe hinanden med at føre ud i livet. For her er troen alene altså ikke nok til at flytte madbjerget. Det kræver derimod, at vi alle tager madansvar sammen”, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

”I lyset af den truende fødevarekrise giver det ikke mening at danske landmænd skal ud at braklægge marker, som de har kunne dyrke indtil nu… Det er vigtigt at fastslå, at initiativet ikke er et angreb på den grønne omstilling. Den er vi fortsat fuldt fokuseret på at levere på”, siger Søren Søndergaard, formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Pressefoto.

Kampagnen Ta’ Madansvar blev skudt i gang på årets nationale madspildsdag d. 29. september i forlængelse af, at madspildstænketanken ONE\THIRD netop har præsenteret en række nye markante tal om danskernes madspild.

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i madspildstænketanken ONE\THIRD, siger:

”Selvom vi i de senere år har haft stort fokus på hele madspildsdagsordenen, så taler de nyeste tal sit helt klare og tydelige sprog. Der er fortsat store udfordringer på området, der skal tages hånd om. For når godt 11 mio. æg om året – altså 30.000 æg hver eneste dag – finder vej til skraldeposen i stedet for morgenbordet, så er der fortsat lang vej igen. En af Tænketanken ONE\THIRDs vigtige opgaver er at få udarbejdet disse rapporter. For begynder vi at måle madspildet, kan vi også bedre agere og finde de rigtige løsninger, der kan medvirke til at reducere madspild.”

Flemming Besenbacher, formand tænketanken ONE\THIRD. Pressefoto.

Formålet med den nye kampagne er, at langt mere mad skal spises – ikke spildes. Hvert år smider danskerne nemlig 250.000 tons mad ud hjemme i køkkenerne. Det svarer til, at hver dansker drøner 60 måltider direkte i skraldespanden. Heldigvis er der ifølge Nikolaj Veje, direktør i Fødevarestyrelsen, godt nyt til alle, der vil bidrage til at sikre, at mere mad havner i maven i stedet for skraldespanden:

”Den stigende brug af diverse madspildsapps tyder på, at danskerne har de bedste intentioner, men vi kan desværre bare konstatere, at udfordringen fortsat er helt enorm – også hjemme i vores egne køkkener. Derfor giver vi nu danskerne en række helt konkrete råd til, hvordan vi med relativt simple adfærdsændringer kan skåne både klima og egen pengepung. For ét er de gode intentioner, men hvis vi virkelig skal problemet til livs, er vi også nødt til at vide, hvor og hvornår madspildet opstår. Derfor kan det være en god idé at følge sit madspild i en uge, som er bare ét af de værktøjer, vi nu lancerer – og så har vi selvfølgelig et godt fif til, hvordan maden havner på tallerkenen næste gang”, siger Nikolaj Veje.

Foruden muligheden for at følge sit madspild består Ta’ Madsansvar-kampagnen også af to skabeloner til skilte, som kan klippes ud og bruges i køleskabet. Et ”Spis mig”-skilt til de madvarer, der skal spises snart – og et ”Nix pille. Jeg er til aftensmaden”-skilt, der reserverer madvaren til aftensmaden, så der ikke skal handles ind igen.

Eksempler på gode tips fra kampagnen til, hvordan det bliver let at tage madansvar:

  • Camouflér nye smagsvarianter – prøv eks. blendet squash eller champignon i kødsovsen.
  • Kig i køleskabet, før du køber ind.
  • Brug mindre tallerkener.
  • Gem de små restportioner – gør rester i dag til retter i morgen.
  • Etablér en resteplads i dit køleskab
  • Lugt til eller smag på madvaren, inden du smider ud – datomærket ”bedst før” er en vejledende datomærkning.
  • Brug din fryser oftere – og spar på dit madbudget.
  • Lav madpakken sammen med dine børn.

Læs mere om Fødevarestyrelsens kampagne ‘Ta’ Madansvar’ her.

Læs mere om de nyeste tal for danskernes madspild her.

En stor del af disse glimrende retter ender som affald. Foto: Cristiano Pinto/Unsplash.

Fakta:

Nye tal fra tænketanken ONE\THIRD viser, at:

  • Godt 26 mio. madpakker årligt ender som madspild. Det svarer til godt 71.000 madpakker, der ryger direkte i skraldespanden hver dag.
  • Rundt regnet 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling ender årligt som madspild i Danmark. Det svarer til ca. 274.000 kartofler, 219.000 gulerødder og knap 16.000 stykker rå kylling, som dagligt ender i skraldespanden.
  • 11 mio. æg ender årligt som madspild i Danmark. Det svarer til godt 30.000 æg, der smides ud hver dag.

 Øvrige tal om madspild:

  • Hvert år smider danskerne 250.000 tons mad ud hjemme i køkkenerne. Det svarer til, at hver dansker drøner 60 måltider direkte i skraldespanden.

Bannerbillede: 11 mio. æg ender årligt som madspild i Danmark. Det svarer til godt 30.000 æg, der smides ud hver dag. Foto: Aeg Marjan Blan/Unsplash.

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Arne Lorenzen

    Det er jo fint nok med den kampagne, man glemmer bare: Lav ikke for store portioner, så der bliver spist op. Så er der ingen madspild. Det er som om at det er uafvendeligt at der bliver rester…

  2. Hej Kjeld
    Ingen tvivl om, at vi skal begrænse madspild – og det er prisværdigt, at der er og bliver sat fokus på problemet.
    Men hver gang jeg ser overskrifter med store tal, skal jeg lige se om jeg har fået fat i Ekstrabladet. Og så begynder jeg at regne. 250.000 tons om året er 1 kg pr. dansker pr. uge – eller 140 g om dagen.
    26 mio. madpakker er 5 pr. dansker eller mindre end én hver anden måned.
    Hvad er det så, der smides ud? Er det muggent brød, kartoffelskræller, ben og æbleskrog?
    Jeg har engang lært hos Civilforsvaret, at når man laver mad til mange, skal der i gennemsnit være 20 % “for meget” – ellers vil der ofte være “for lidt” til alle. Selvfølgelig kan og skal mange af resterne bruges, men et mål om intet spild er urealistisk – nogen må kunne lave afgrænsede forsøg, der viser, hvad der er realistiske mål – og at det gøres op på en standardiseret måde, så man kan sammenligne.
    For nogle måneder siden så jeg en tilsvarende forargelsesoverskrift om forbrænding af nyt tøj. Omregnet drejede set sig om mindre end en T-shirt pr. dansker pr. år. Er det meget? Vil vi finde os i, at butikkerne ikke kan levere i “min” størrelse? At der ikke er et udvalg? Det fører uvægerligt til et spild. Ligesom et stort udvalg i mælkeprodukter i Brugsen naturligvis øger spildet. Mange små butikker øger også spildet. Hvis vi alene fokuser på begrænsning af spild, går vi glip af andre ting.
    Men gode leveregler (som Arne Lorenzen skriver) – og salg til nedsat pris, når sidste salgsdag nærmer sig, er rigtig gode tiltag.
    Men fri mig for de store tals spøgelse. Hvis denne artikel skulle oversættes til tysk, skulle der bare ganges med 16.

Skriv en kommentar