Dyr

Langt størstedelen af ​​EU-borgerne opfordrer til bedre kyllingevelfærd


De fleste EU-borgere ser aldrig en levende slagtekylling, da branchen opererer bag lukkede døre. Foto: Eurogroup for Animals.

Der er en skarp kontrast mellem borgernes syn på, hvordan slagtekyllinger bør leve og virkeligheden i kyllingeindustrien. En nylig undersøgelse – den første nogensinde der spørger EU-borgere om deres syn på kyllingevelfærd – viste, at et overvældende flertal ønsker, at kyllingernes liv skal forbedres betydeligt, og kræver både bedre velfærdslovgivning og mere gennemsigtig mærkning.

Det skriver ”Eurogroup for Animals” i  en pressemeddelelse 6. marts 2019.

Nitten procent af de 6,5 mia. slagtekyllinger – opdrættet specifikt til konsum – der opdrættes i EU hvert år,  stammer fra racer, der er udviklet til at vokse hurtigt. Så hurtigt at de i deres meget korte levetid på kun 6 uger kan komme til at lide typisk af hjertesygdomme, åndedrætsbesvær og kroniske og smertefulde lammelser. Opdrættet under industrielle forhold uden naturligt lys eller frisk luft og i overfyldte rum, behøver de betydelige mængder antibiotika for at forblive sunde.

Læs resten

Syge og tilskadekomne svin skal behandles ordentligt

For slagtesvin handler de tre hyppigste overtrædelser om ledbetændelse, brok og halebid.


Formand Carsten Jensen, DDD.

– Det er utroligt skuffende, at næsten en tredjedel af de kontrollerede besætninger ikke lever op til reglerne for korrekt håndtering af medicin og syge og tilskadekomne dyr, udtaler Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse den 17. januar 2019.

– Syge og tilskadekomne dyr skal håndteres korrekt i henhold til deres symptomer, så der sættes ind med behandling, aflastning i sygesti eller konsekvent aflivning ved uhelbredelig sygdom, fortsætter formanden.

Læs resten

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Jordens insektliv udryddes med rekordfart

Snart er det slut med insekter til de fugle, der foretrækker den diæt. Det kan ramme biæderen hårdt. Foto: Pierre Dalous/Wikipedia.

En stor international rapport – den første af sin slags – viser, at verdens økosystemer står overfor et katastrofalt kollaps, fordi Jordens insekter udryddes med rekordfart. Rapportens hovedkonklusion er klar. Vi mennesker fylder for meget, og landbruget sviner alt for meget, så biodiversiteten af insekter er truet over hele verden.

Francisco Sanchez-Bayo.

Til den britiske avis The Guardian fortæller hovedforfatteren til undersøgelsen, Francisco Sanchez-Bayo, at han er chokeret over opdagelserne.

Andre forskere, blandt andet professor Dave Goulsen fra University of Sussex i England, siger til The Guardian, at det er tydeligt, at insekttab er et alvorligt globalt problem.

– Beviserne peger alle i den samme retning. Det bør bekymre os alle, for insekterne er hjertet i ethvert fødenetværk, de bestøver langt størstedelen af plantearterne, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer og meget mere. Elsk eller had dem, vi mennesker kan ikke overleve uden insekter, siger Dave Goulsen, der er internationalt kendt for at advare mod udryddelsen af verdens bier, bl.a. i bogen ”Humlen ved det hele”. Læs resten

Kæmpevindmøller i Østerild påvirker dyr og planter, men bliver nøje overvåget

Østerild plantage huser testcentret for nogle af verdens største vindmøller. Foto: Michael Strangholt/DCE.

De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med opstilling og test af kæmpevindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy påvirker omgivelserne. Selve de store møller påvirker også omgivelserne. Det skriver Michael Strangholt for DCE den 5. februar 2019.

Både fugle, planter og flagermus får ændret deres levevilkår, og Naturstyrelsen har desuden ønsket at undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet i forbindelse med etableringen af testcentret.

Møllerne er gigantiske og nok nogle af de største i verden. Foto: forfatteren.

Derfor overvåger og registrerer forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi påvirkningerne i naturen for at kunne videregive viden om miljøpåvirkninger ved anlæg af vindmølleparker på land. Læs resten

Oh, du danske svin…

Se denne hylegrinende dygtige hyldest til de danske svin med Youtubende selvforsyner / politisk poetry slammer / have- og hverdagspoet Lasse Nyholm Jensen…

Og gå nu ikke i selvsving, Martin Merrild, over de få og små unøjagtigheder om antibiotika og sidste decimalerne – det hedder poetisk frihed!

OBS! Du skal selv lige slå lyden til…

Vi har fået nok af industrilandbruget!

35.000 mennesker og mere end 170 traktorer skabte en fantastisk stemning på gaderne i miden af Berlin, da tyskerne protesterede mod agroindustriens negative sider.

Det foregik lørdag den 19. januar 2019 i Berlin, hvor borgerne sendte et klart signal med krav til landbrugsminister Klöckner om en EU-landbrugsreform til fordel for bønder, husdyr og miljøet. Tyskerne er simpelthen dødtrætte af agroindustriens “dyrplageri, bondegift i jord og vand, naturødelæggelser” som der stod på plakaterne. Tyskerne vil have “bier, blomster og fugle”.

Arrangøren var den tyske naturbeskyttelsesorganisation “Bund für Umweltschutz”.

 

Nu lukker dansk minkproduktion ned

Hvad dyreværnsaktivister aldrig har formået i Danmark, udvirker den frie markedsøkonomi nu. Nedlukningen af minkindustrien er gået i gang. Foto: Kopenhagen Fur.

Den danske produktion af minkskind har kurs mod det største tilbageslag nogensinde. Lave priser får mange minkavlere til at lukke forretningen, og produktionen ventes at falde 25-30 pct. i 2019. Det skriver Finans.dk, den 21. december 2018.

Efter flere år med store underskud reducerer de danske minkavlere nu produktionen af minkskind med 25-30 pct. i 2019. Der er tale om det største produktionsfald nogensinde, og nedgangen vil bombe sektorens milliardeksport endnu længere baglæns.

Tage Pedersen, Kopenhagen Fur. Pressefoto: Helle Moos.

»Foderselskaberne indhenter altid informationer om, hvor store mængder foder minkavlerne får brug for det kommende år. Indberetningerne fra avlerne plejer at være præcise. Det er på den baggrund, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at produktionen af skind vil falde med 25-30 pct. i 2019,« forklarer Tage Pedersen, der er formand for minkavlernes forening og for sektorens store salgsselskab, Kopenhagen Fur, til Finans.dk.

Fem mio. færre skind Læs resten

Voldsom stigning i illegal indførsel af vildsvinekød til Danmark

Vildsvinehegnet mod Tyskland forhindrer ikke import af vildsvinekød fra smitteramte lande, så længe vi er inden for EU. Foto: Michael Sand.

Mens miljø- og fødevareministeriets jurister er travlt optaget af at skaffe de 80 mio. kr. til finansiering af det omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland, vælter det ind over den danske grænse med ukontrolleret vildsvinekød. Der er tale om privat import af hele vildsvin såvel som vildsvinekød fra eksempelvis jagt i ASF-smitteramte EU-lande og fra lande udenfor EU. ASF står for African Swine Fever.

Alene fra 2016 til 2017 eksploderede beslaglæggelserne af illegalt vildsvinekød fra lande uden for EU. Hvor de danske myndigheder opsnappede 281 kilo kød og kødprodukter af vildsvin i 2016, var tallet steget til 1790 kilo i 2017. Der er tale om en stigning på 537 procent, som fødevaremyndighederne ikke umiddelbart har kunne give en forklaring på.

Også fra EU-landene strømmer der vildsvinekød ind i Danmark, men da denne import ikke er ulovlig og ej heller skal kontrolleres ved den danske grænse, kender myndighederne ikke omfanget. Læs resten

På den ene side – og på den anden side…

Må svineproducenterne reklamerer med det statslige mærke for “Bedre Dyrevelfærd” – selvom de helt åbenlyst klipper halerne af smågrisene, og der ikke er et eneste halmstrå at få øje på??

Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise via en mærkningsordning og via markedsbaseret dyrevelfærd. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og statsgodkendt kontrol.

Det hævder medarbejderne i Fødevarestyrelsen, men hvad angår kontrollen med misbrug af mærket, så blæser svarene i vinden.

Mærket har tre niveauer

Læs her om betingelserne for at anvende mærket, og prøv at sammenholde disse krav med billedet ovenfor af de såkaldte”Welfare Pigs”.  Grundkravene er:
• Grisene skal have hele haler – dvs. de får ikke kuperet deres haler og har ikke været udsat for halebid
• Grisene får halm som rodemateriale og til redebygning
• Søerne skal være løsgående i hele produktionsforløbet – også i farestalden
• Grisene må max transporteres i 8 timer

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden, hævdes det.

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Hvad sker der så, hvis man fupper med mærket? Ingenting. Det fremgår af dette svar, der er dateret den 12. december 2018 fra Fødevarestyrelsen:

“Du har ret i, at halekupering ikke er tilladt under Dyrevelfærdsmærket. I forhold til brug af det officielle logo er det vurderet, at dette ikke strider imod bekendtgørelsen om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Fødevarestyrelsen mener derfor ikke, at der er tale om ulovligt brug af logoet.

Styrelsen er dog enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at logoet anvendes i kombination af et billede af grise, der ikke lever op til betingelserne i mærkningsordningen. Vi har derfor kontaktet foreningen, og forventer, at de reagerer herpå.

Med venlig hilsen

Benita Thostrup, Jurist l Dyrevelfærd & Veterinærmedicin”

 

 

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.